En af de første film der fik premiere i de danske biografer lige efter Covid-19 brutalt havde lukket alt – inklusive alle landets biografer - ned, var Jeanette Nordahls spillefilmsdebut Kød og blod. Her i efteråret 2020 er filmen så landet på BluRay, DVD og diverse streamingtjenester, så de der missede filmen i biografen nu kan have en mulighed for at se den i privaten.

Kød og blod er historien om den unge pige Ida, der helt i starten af filmen mister sin mor i en bilulykke. Det bliver besluttet, at Ida skal bo hos moderens søster Bodil og filmen følger den unge piges møde med denne noget aparte side af familien. Det skal vise sig at Bodil og hendes børn er meget anderledes end de fleste familier, for selv om tanten er både kærlig og forstående i forhold til sine børn og plejedatteren, så driver hun også en suspekt ågervirksomhed fra sit fynske parcelhus.

Vi følger Ida når hun sammen med fætrene tager ud for at få fat i de penge som moderens ”klienter” skylder dem. Vi er også med familien sammen drikker sig i hegnet, danser og fester på det diskotek som de også ejer.

Det er et fint valg at lade vores hovedperson være en helt almindelig og uskyldig, ung pige, der ufrivilligt bliver involveret i sin mosters kriminelle aktiviteter. Det meste af filmen igennem er Ida rimelig tavs og følger sådan set bare de instrukser hun bliver givet, forståeligt nok efter tabet af moderen, så på den måde bliver hun seerens stedfortræder i mødet med denne særprægede del af familien.

Portrættet af både Ida, spillet af spillefilmsdebutanten Sandra Guldberg Kampp, og af resten af familien er ganske interessant. Selv om det, set med denne anmelders øje, til tider bliver en anelse forceret og karikeret, virker stort set hele castet og bliver vedkommende. Det er meget svært at skabe en række figurer i et fynsk gangstermiljø, uden at komme til at forfalde til stereotyper og klicheer. Det er muligvis også en tilsnigelse at kalde dette for en egentlig ’gangsterfilm’ eftersom at den kriminelle organisation udelukkende består af fem personer, herunder Ida, men ikke desto mindre er de gerninger vi er vidne til nogle, der minder om en provinsiel udgave af det vi kender fra klassiske (fiktive) forbryderbander.

Filmen arbejder også helt bevidst i et krydsfelt mellem hjertevarme og kynisme. Familiens overhoved Bodil behandler alle sine børn og plejebarnet med masser af kærlighed og omsorg, men hun er samtidig benhård og utilgivelig, når der er behov for det. Hver morgen samles familien om et enormt morgenbord, hvor der bestemt ikke mangler noget og før drengene sendes i ud på deres ærinder hos forskellige ’klienter’, kysser mor Bodil sine voksne drenge farvel – på munden. Dette er på én gang kærligt og ubehageligt. Ikke at det skal tolkes som noget incestuøst, men snarere en slags bevidst manipulerende kærlighedserklæring, der måske er tættere på et judaskys. Under denne kærlige overflade lurer der som bekendt en moral og en grundstemning af ubehag, der viser sig, når tingene spidser til og ikke alt går som planlagt.

Det lykkes også folkene bag filmen at få etableret et meget tydeligt hierarki brødrene imellem. Kampen om hvem der skal være alfahannen er for længst ovre og det er bestemt ikke sjovt at være ham, der er placeret nederst i hakkeordenen.

Kød og blod er i Kapellets optik en lidt underlig og til tider ujævn film. På den ene side lægger den sig fint i forlængelse af en meget lang, dansk, socialrealistisk filmtradition, hvor de nære familiedramaer dominerer og samtidig vil den også give seeren et indblik ind i en bundkriminel families tilværelse, et liv præget af manipulation, misrøgt, vold og svigt, selv om det umiddelbart ikke tager sig sådan ud i filmens start.

Faktisk er det, idet slutteksterne begynder at rulle over skærmen, lidt vanskeligt at blive klog på hvad præmissen eller intentionen egentlig har været med at lave denne film. Som historie er den finurlig, idet den portrætterer en meget usædvanlig families liv, men ud over dette familieportræt forekommer det vanskeligt at se, hvad pointen med denne films fortælling egentlig har været. Lige så brat som den starter, lige så brat slutter den. Set herfra ender Kød og blod derfor med at være en underlig genrehybrid, der både er teknisk velfungerende, byder på glimrende skuespil men som ender med at være en film, hvor det egentlige formål med at fortælle dens historie desværre synes at gå helt tabt.