Selv om man har set historien fortalt i så mange variationer før, at man nærmest ikke kan holde tanken om endnu en film om teenagekærlighed ud, så er ungdomsfilmen Youth in Revolt nu alligevel en ganske vellykket komedie om hvor langt de unge mennesker nu om dage er villige til at gå for at kunne være sammen med ens sommerforelskelse.

I filmens møder vi skilsmissebarnet Nick Twisp (som spilles af Michael Cera, frisk fra sin hovedrolle i den fabelagtige Zombieland). Nick er en ung mand, der har en del problemer. Han er genert, bor hos en promiskuøs mor, der først i filmen dater truckeren Jerry. Farmand er dødkedelig og de to har ikke rigtigt noget forhold til hinanden, på nær de situationer hvor farmand skal hjælpe Nick med praktiske ting. Men selv om papfar Jerry er et tågehorn af dimensioner, er det alligevel hans skyld at Nick bliver hevet med til en afsides beliggende trailerpark på en kort ferie. Her møder Nick pigen Sheeni, som han straks betages af. Pigebarnet er kønt, intelligent, selvsikkert og kan endog lide det samme crooner-musik, som Nick er fan af.

Der er bare et par problemer, der står i vejen for de to ynglinges evige lykke sammen: dels har hun et par ultrakristne forældre, der bevæger sig på fanatismens rand og som på ingen måde billiger kissemissen før ægteskabets bånd skal bindes, men hvad er endnu værre så har Sheeni allerede en kæreste. Fyren hedder Trent og er efter sigende dygtig til alt som giver sig i kast med. Endvidere er han en hver svigermors drøm. Lige efter det første, forsigtige kys er blevet udvekslet mellem Nick og Sheeni, er ferien slut og Nick bugseres tilbage til forstæderne, hvor trucker-Jerry øjeblikkeligt byttes ud med en bister politimand spillet med stor humor af Ray Liotta.

Nick er desperat og for at komme til terms med hans usikkerhed opfinder han bevidst et langt mere cool alter ego i form af ”Francois Dillinger”, der i filmen skildres som Nicks dobbeltgænger – eneste forskel på de to er at Dillinger har vandkæmmet sideskilning og et tyndt overskæg. Dillinger er bestemt en handlingens mand, som sørger for at Nick begynder at sige de rigtige replikker på de rigtige tidspunkter, samt sætter Nick i stand til at udføre handlinger som hidtil var fuldstændige utænkelige for ham. Alt sammen i jagten på Sheeni og et liv sammen med hende.

Det kunne lyde som om dette var en blanding mellem en tandløs udgave af Fight Club og en pladderromantisk Disney’esk teenagefilm, men slutresultatet er faktisk både storcharmerende og ganske seværdigt også selv om man måske ikke hører til den intenderede målgruppe. Dertil kommer at os der kan huske klassiske 80’er ungdomsfilm som eks. Better off Dead ikke helt kan lade være med at smile når filmmagerne pludselig tyr til stop-motion animation for at illustrere en køretur. Det er så retro og samtidigt dejligt uhøjtideligt.

Filmen har en forfriskende, sprød dialog, der sikkert bærer kraftig præg af at filmen er baseret på en roman med same navn af C.D. Payne. Dertil kommer at meget af handlingen er overraskende anarkisk, for det går bestemt ikke stille af sig, når først Dillinger træder i karakter. Han fylder dog efterhånden så meget, at Nicks bliver irriteret på ham hvilket også munder ud i adskillige morsomme scener.

Ud over dette følger filmen den tendens, som er opstået i amerikanske film og tv-serier i de senere år, for filmen har en meget mere afslappet holdning til narkotika, sammenlignet med de ungdomsfilm vi husker fra senfirserne og halvfemserne. Med undtagelse af Cheech & Chongs film, var langt de fleste værker nemlig ekstremt puritanske i deres skildring af narkotikaforbrug. Youth in Revolt byder eksempelvis på en helt fantastisk, morsom scene hvor Sheenis bror Paul har tilsat hallucinogene svampe til de kristne forældres Thanksgivingmåltid og hvad deraf følger.

Youth in Revolt er ikke en film der vil revolutionere ungdomsfilmen som genre, men den er heldigvis både smartere, mere velspillet og langt mere morsom end den tilsyneladende endeløse strøm af Not another… film eller for den sags skyld de dansedramaer, der sprøjtes ud af drømmefabrikken på den anden side af Atlanten. Har man derfor lyst til, i stedet for hjernedøde intertekstuelle referencer eller toptrænede mavemuskler i trikot, at se en sød lille film med hjerte og godmodig humor, så er Youth in Revolt et ganske godt, aktuelt bud på en sådan.