Snigskytten Brandon Beckett (Chad Michael Collins) bliver den hovedmistænkte i mordet på en udenlandsk politiker, lige inden en højprofileret handelsaftale med USA skal underskrives. Han undgår med nød og næppe at blive dræbt, da han indser, at en hemmelig afdeling inden i den amerikanske regering eksisterer, og han bliver nødt til at danne et makkerskab med den eneste person, som han kan stole på: hans far, den legendariske snigskytte sergent Thomas Beckett (som stadig bliver spillet af Tom Berenger efter alle disse år). Både far og søn er på flugt fra CIA, russiske lejesoldater og Lady Death, en Yakuza-trænet lejemorder (spillet af debutanten Sayaka Akimoto) som har snigskytteevner på højde med Beckett-familien.

Hvis du havde fortalt mig, tilbage i 1993, at Snigskytten (org. Sniper) med Tom Berenger og Billy Zane i hovedrollerne ville ende med at blive en decideret franchise et årti senere, ville jeg have grint af dig og rystet på hovedet. Men her er vi altså, i året 2020, og den ottende film i serien – Sniper: Assassin’s End – er nu blevet udgivet på DVD og Blu-Ray. Berenger var med i de første tre film, men siden 2011 med filmen Sniper: Reloaded har det været Chad Michael Collins i hovedrollen som sønnemand. Hvis du har set de syv første film, er der ikke meget nyt i handlingen, men selv hvis du kun har set den originale film, er det alligevel ret nemt at forstå plottet.

Er filmen så god? Tjo, den er faktisk overraskende fin. Den er underholdende og overfladisk og nem at følge med i. Det er slet ikke en prisværdig film, overhovedet ikke, men det er jo heller ikke meningen, at den skal være det. De eksisterer kun for at blive udgivet direkte til hjemmemarkedet, men der er stadig noget godt over disse film. Er der biljagter med? Ja da. Hvad med masser af action med snigskytter og andet krigsvold? Jeps. Er der mulighed for flere film i serien? Også jeps.

Selve plottet går direkte til det, filmen handler om, med det samme. Der er ingen grund til at holde seerne på pinebænken med drama eller unødvendig dialog. Du popper filmen ind i din maskine, bliver underholdt i en times tid eller to og rykker så videre til den næste. Det er det, der er så skønt ved disse film. Ingen unødvendige scener eller karakterer, og handlingen slutter på den måde, som den skal. Collins og Berenger er begge gode i deres respektive roller, og der er endda en sjov scene, hvor Collins spiller et videospil. Det fik mig til at grine, fordi Collins selv har en rolle i et Call of Duty-spil. Berenger bliver ikke bedt om at gøre alverdens, da han jo efterhånden er langt oppe i alderen, men der er god kemi mellem de to skuespillere.

Hvis du har nydt Sniper-filmene indtil nu, så skal du heller ikke tøve med at se Sniper: Assassin’s End. Det er en god konklusion – hvis dette da ér konklusionen på Beckett-historierne. Der er skam mulighed for en fortsættelse, men måske med nogle andre karakterer (jeg skal nok lade være med at afsløre noget her). Denne anmelder morede sig gevaldigt med denne film, og det er vel det bedste, man kan bede om, når det kommer til denne type film.