Pokémon er efterhånden blevet et brand som alle kender. Selv om det måske ikke er alle Kapellets læsere, der har fulgt med i den animerede serie, eller spillet de populære videospil, er det nok de fleste der kender til mobilspilsfænomenet Pokéon Go!, der for et par år siden fik alle med en smartphone til at gå gader og stræder tynde i jagten på de virtuelle kræ.

Pokémon er et meget japansk fænomen og navnet er en sammentrækning af de engelske ord ”pocket” og ”monster”, hvilket også giver god mening, idet fænomenet, uanset hvilket medie det optræder på, handler om pokémon-trænere, der jagter og indsamler disse Pokémons, for at lade dem kæmpe mod hinanden i drabelige (men virkelig børnevenlige) arenakampe.

Spillefilm, der er baseret på videospil, har efterhånden fået et ry for ikke at være så vellykkede. Dette handler, som undertegnede har nævnt flere gange i forbindelse med omtalen af ”spil-film” (Kapellets egen platte betegnelse for disse – red.), at en af grundene til at disse film (med få undtagelser) ikke bliver kæmpestore, er fordi film og spilmedierne grundlæggende er meget forskellige. I film er der ingen form for interaktivitet og derfor må seeren nøjes med at følge med i den lineære historie manuskriptforfatterne og instruktøren har udstukket, i stedet for at, som i spillet selv at være med til at skabe denne fortælling.

Der er heldigvis også undtagelser, for selv om Pokémon: Detective Pikachu er lige så lineær som alle andre film, er det også en både sjov og underholdende film målrettet mod de lidt større Pokémon-spillende børn og deres (lige så Pokémon-entusiastiske) forældre. Man har dog ikke nødig at kende meget til dette farvestrålende univers for at nyde filmen, selv om det da er en klar fordel at vide lidt om de mange forskellige væsener der dukker op undervejs.

Som antydet i filmens titel er den nye spillefilm struktureret som en detektivhistorie og selv om den søde, gule Pikachu er detektiven så er det faktisk den unge mand Tim, der er filmens egentlige hovedperson. Selv om Tim var meget optaget af Pokémons som barn, så ændrede dette sig da hans mor døde. Tim har heller ikke rigtigt haft kontakt til sin far mens han voksede op, men da han hører at faderen er blevet dræbt i en trafikulykke, tager Tim modvilligt storbyen Ryme City, for dér at rydde op på faderens kontor.

En af de særlige ting ved Ryme City er at det er en by hvor mennesker og Pokémons lever side om side. Arenakampene mellem monstrene er blevet gjort ulovlige og den sidende borgmester prædiker sameksistens. Da Tim ankommer til faderens kontor overraskes drengen af en Pikachu, der iklædt deerstalker (den hat Sherlock Holmes oftest bærer når han portrætteres – red.) også forsøger at opklare hvad der er sket med faderen.

Det enestående ved denne Pikachu er at Tim kan tale med den, i stedet for blot at høre den karakteristiske ”pika-pika” lyd som disse Pokémons laver. Pikachu’en fortæller at den lider af hukommelsestab, men at den er sikker på den også var med i bilen, den nat da Tims far forulykkede. Snart angribes de to dog af nogle meget aggressive Pokémons der, efter at have inhalleret en slags lilla røg, går helt amok på vore helte. Tim og Pikachu er nu både på sporet af nogle banditter, der tilsyneladende eksperimenterer med Pokémons og ikke mindst de skurke, der muligvis var skyld i faderens død.

Selv om Pokémon: Detective Pikachu i dens grundstruktur minder en hel del om mange andre action-eventyrfilm rettet mod et yngre publikum, så er den morsomt og veloplagt fortalt, godt hjulpet på vej af at det er Ryan ”Deadpool” Reynolds, der lægger stemme til Pikachu. Effekterne er overbevisende og dette bliver især tydeligt i de mange scener der foregår i Ryme City.

Som spil-film er filmen også ganske vellykket. Ikke forstået på den måde at man oplever filmen som et spil, men i hjemmebiografen er der faktisk mulighed for at undersøge skiven for ekstramateriale. De der har sat Blu-Ray og 4k-versionen (som Kapellets udsendte har været så heldig at modtage fra selskabet) sammen, har også indlagt ludiske elementer på selve skiven. Man kan eksempelvis vælge at de filmen i den såkaldte ”detective mode”, hvor man ser filmen, mens der konstant dukker trivia og easter-egg information op på skærmen. Der er desuden en masse mindre special features inkluderet, en alternativ start, en musikvideo, en lille film med Ryan Reynolds, et kommentarspor med Mr. Mime (ja, det er ret specielt) og meget mere. Der er med andre ord, masser af ting at kaste sig over, foruden hovedfilmen. Kapellet hyggede sig i al fald med denne spraglede fortælling og håber da også ligefrem på en toer.