Der er rigtigt godt nyt til alle os, der holder af Bruce Campbell og hans mest ikoniske figur Ash, kendt fra Sam Raimis filmserie Evil Dead. Sidste år kom første sæson af tv-serien Ash vs. Evil Dead der byggede videre på Raimis meget blodige, men også meget humoristiske univers, og som en slags tidlig julegave til alle os fans er det allerede nu muligt at erhverve sig anden sæson på DVD.

Det er ganske svært at lave gode splatterkomedier. Enten er der ikke nok gore til at tilfredsstille fans, eller også virker humoren ikke efter hensigten. Det er da også svært umiddelbart at se det sjove i karakterer der bliver lemlæstet, vrangvendt eller tortureret. Til gengæld virker det, som om folkene bag serien har fundet formlen, for sæson to er mindst lige så veloplagt og skør som den første. Dette skyldes primært Bruce Campbell, men også det faktum at manuskriptfolkene og de andre hårdtarbejdende folk bag serien tilsyneladende ikke kun har til hensigt at tjene penge til dem selv, men at skabe et produkt som de selv har lyst til at se.

Kender man Evil Dead vil man også vide at det grundlæggende handler om en oldgammel ondskab, der kan slippes løs, hvis en eller anden tåbe læser højt fra The Necronomicon - en vildt ond bog med et omslag af menneskehud. I sidste sæson kæmpede Ash og hans to nye vener Pablo og Kelly ikke kun mod dæmoniske skikkelser, men også med Ruby (spillet af Lucy ”Xena” Lawless), et overnaturligt væsen, der har sine egne årsager til at ville have fat i bogen.

I 2. sæson bliver trioen nødt til at arbejde sammen med Ruby, for indledningsvist truer Rubys ”børn”, en flok dæmoniske skyggevæsener, ikke kun Ruby selv men også resten af verden. De skal derfor skaffes af vejen. Dette bringer vore hovedpersoner tilbage til Ashs fødeby Elk Grove, hvor seerne endda får mulighed for at møde Ashs far – spillet af Lee ”The Six Million Dollar Man” Majors.

Uden at afsløre for meget får vore uheldige dæmonbekæmpere i løbet af serien selvfølgelig tilkaldt en vaskeægte dæmon, der har til hensigt at sprede skræk og rædsel for på den måde at få uanet magt. Den skal stoppes, men det er ikke så ligetil, da den både kan manipulere med vore hovedpersoners virkelighedsopfattelse og få selv bedste venner til at vende sig mod hinanden. Pablo har også sit at kæmpe med, da det virker som om hans møde med Necronomicon har påvirket ham mere end han først antog.

Det lyder muligvis meget alvorligt og dystert, men takket være Ash, som konsekvent formår at give ”nul fucks” – som de unge siger – uanset hvor presset situation han er i, nogle vildt morsomme og groteske splattersekvenser, bizarre indfald og ikke mindst fordi seriens skabere med held forsøger at inkorporere de gamle film, som en del af det narrative univers, ender serien med at give fans mere af det vi gerne vil have, uden at spare på hverken blod, indvolde eller hyperulækre scener.

En af ankerne som undertegnede havde ved seriens første sæson var at nogle af effekterne i for høj grad bar præg af at være skabt på computer. Selv om det er usandsynligt at producenterne har været forbi Kulturkapellet, kan det i al fald konstateres at dette langt fra er tilfældet med sæson 2. Selvfølgelig anvendes der CGI i nogle af sekvenserne, som nærmest ikke kunne være lavet uden dette, men i langt højere grad er der altså i anden sæson iscenesat blodballet i latex og med så mange liter teaterblod, at det samlet ville kunne fylde en olympisk svømmepøl.

Hvis du, ærede læser, måske undrer dig over hvorfor ordet ”hånddukker” optræder i overskriften, så er det ikke kun for at den skal fange din overskrift, for der er faktisk en hånddukke med i serien. Hvad formålet med den er skal ikke afsløres her, men som det siges på det ganske omfattende ekstramateriale, så er producerne sikre på at fans vil kunne lide den så meget, at den sikkert bliver sat i produktion i tid til næste Comic Con.

I øvrigt består ekstramaterialet af en hel del korte featuretter der går bag om kameraet og som for det meste er ganske underholdende sat sammen. Det virker virkelig, som om holdet bag serien har det rigtigt sjov med at lave den. Desuden kan man på rigtigt mange af de enkelte episoder vælge et kommentarspor hvor enten instruktører, effektfolkene og skuespillerne taler om deres oplevelser. Kort sagt er der sørget for at alle rigtige nørder ikke lades i stikken.

Så er du til groteske dæmoner, en fyr med en motorsav i stedet for en arm, rappe replikker og massevis af splat, så skynd dig at få fat i Ash vs. Evil Dead - sæson 2. Afsnittene er alle ca. en halv time lange, hvilket også gør, at man fortærer serien hurtigere end en Kandarisk dæmon kan nå at besætte ens børn efter man har læst højt fra en gammel bog man har fundet. Det er sjovt. Det er grotesk. Det er på sine steder virkelig grænseoverskridende og så er det konsekvent politisk ukorrekt. Det er ganske enkelt guld for alle fans af Bruce Campbell!

Hail to the king, baby!