Det er måske ikke alle, der kender tegneseriehelten Shazam. Han var tidligere kendt under navnet Captain Marvel, hvilket godt kan medføre en vis forvirring blandt tegneseriefans, både fordi han var en figur skabt af DC og fordi Marvel har deres helt egen superhelt med det navn. Som alle gode superhelte har Shazam en hemmelig identitet, men den er i dette tilfælde en hel del anderledes end mange andre superheltes. For når Shazam ikke er en voksen mand i spandex, er han faktisk drengen Billy, på omkring 14 år.

Tegneseriefiguren blev skabt helt tilbage i 1939, men det var først i begyndelsen af 2019, at der kom en film med denne helt, en film der nu er dukket op på Bluray, DVD og streaming. Bevares, der blev lavet tv-serier i 70’erne og 80’erne med Shazam, men ikke nogen der blev så populære, så vi husker dem i dag.

Forhåbentlig ændres dette manglende kendskab med Shazam! for Marvel endnu engang er det lykkedes DC at skabe en spillefilm, der fungerer virkelig, virkelig godt. Shazam! er derfor ikke en superheltefilm, der skal tages meget alvorligt, men derimod en meget vellykket superheltekomedie.

Ideen med at have et barnligt sind fanget i en voksens krop, kan nemlig afføde en masse virkeligt morsomme situationer, hvilket den nye film udnytter rigtigt godt. Der er sikkert mange der kender firserfilmen Big med Tom Hanks, der på samme måde legede med ideen om hvad der ville ske hvis en 14-årig knægt pludselig blev forvandlet til en voksen. (I øvrigt findes der i Shazam! en reference til klaverscenen i Big). Idet Shazam! er en action-superheltefilm, bliver dette aspekt dog meget vildere end man så det i Tom Hanksfilmen og ender rent faktisk med at være en af de mest vellykkede superheltekomedier undertegnede har set til dato.

Filmen leverer den typiske oprindelsesfortælling… og så alligevel, for den fortæller sin historie med et konstant glimt i øjet. Vi møder i starten af filmen en gammel troldmand, hvis opgave det er at holde de syv dødssynder fanget i en slags magisk fæstning, hvor de er spærret inde i hver deres statue. Troldmanden er dog blevet gammel og svag, så derfor har han i mange, mange, mange år ledt efter et menneske, der er klar til at overtage dette enorme ansvar og ikke mindst de vilde kræfter, som den gamle troldkarl besidder. Valget falder på den unge, utilpassede knægt Ben.

Ben har dog selv en del problemer at slås med. Da seeren første gang møder ham, er Ben en tre-fire år gammel og er sammen med sin mor taget til et lokalt tivoli. De kommer dog væk fra hverandre og fra den dag af er Ben forældreløs. Han leder derfor konstant efter moderen, for han vil selvsagt vide hvorfor hun ikke vendte tilbage den dag for mange år siden. Ben ankommer, da vi møder ham, til endnu en af mange plejefamilier, hvor han skal anbringes. Pludselig har han dog fået overdraget den gamle troldmands kræfter og kan ved at sige det magisk ord ”Shazam!” forvandle sig til den voksne superhelt.

Pludseligt at få superkræfter er slet ikke uproblematisk. Pludselig både at være helt og voksen er måske et drømmescenarie for mange 14årige, men samtidig skaber det også en masse problemer. Ben ved eksempelvis slet ikke hvilke kræfter han selv besidder. Derfor går der en god del af filmen med at Ben, sammen med sin værelseskammerat fra plejefamilien, tester disse kræfter ud, gennem forskellige forsøg, mens vennen filmer dette på mobilen og efterfølgende lægger videoerne på nettet. Det er virkeligt sjovt at overvære og spørg dig selv; ville man ikke selv kaste sig ud i lignende tossede forsøg, hvis man selv pludselig var i Bens situation.

En rigtig superheltefilm skal selvsagt også have en superskurk. Denne gang spillet af Mark Strong, som mange sikkert husker fra især de to Kingsmen-film. Han spiller en af de personer, der før Ben fik æren, blev afvist i troldmandens hule. Derfor har skurken viet sit liv på at finde hen til den gamle troldmand for at gøre krav på dennes mægtige kræfter.

Filmen leger ikke kun med sin egen historie og får skabt fjollede situationer idet en teenagers sind pludselig befinder sig i en voksen mands krop, den er også god til at tage pis på mange af de klassiske superheltetroper. Eksempelvis var undertegnede helt færdig af grin i den scene hvor helt og skurk mødes mod filmens slutning. De flyver højt over byens tage og skurken begynder den traditionelle tirade om hvor led han er og hvad han vil gøre ved Shazam hvis hans plan lykkes. Vores helt må dog blankt indrømme, at eftersom de er næsten en halv kilometer væk fra hinanden og der samtidig er bilstøj og modvind, så bliver han nødt til at bede skurken om at tale meget højere og tydeligere, hvis han skal kunne høre alle truslerne. Det er virkeligt godt tænkt.

Shazam! skal man ikke se, hvis man hører til de der tager deres superhelte meget seriøst, men den er en gave til alle os der godt kan lide film, der er i stand til at finde en rigtig god balance mellem en fed fortælling og en ironisk distance til selvsamme. Det er ganske enkelt en både overraskende og fin superheltefilm, der bedst kan beskrives som en slags anderledes Deadpool man dog roligt kan se sammen med børnene.