Kender man til amerikansk kultur, historie, litteratur eller holder man blot af groteske fortællinger, så er man med garanti stødt på historierne om de bizarre og uhyggelige hekseprocesser, der blev ført i byen Salem i årene 1692-93. Dette var en tid hvor Amerika end ikke var et samlet som forenede stater. For de læsere der ikke kender til disse begivenheder, kan de sammenlignes lidt med H. C. Andersens Det er ganske vist - den historie hvor en lille fjer, ender med at blive til fem høns, med det aber dabei, at der faktisk var mindst 19 mennesker, der blev henrettet i Salem, som en direkte følge af de rygter der blev spredt om dem.

Denne vilde historie, som i øvrigt har dannet grundlag for en masse romaner, film og andre medieprodukter, er nu blevet opdateret og har fået et SoMe-twist i filmen Assassination Nation. Selv om coveret muligvis mest af alt ligner en amerikansk pastiche på klassiske ”babes, boobs and bullets”-film fra slutfirsernes Hong Kong, så skal man ikke lade sig narre. Filmen er en kinetisk fortalt, farvestrålende, vildt blodig, og samtidig er den en ganske morsom og voldsom ungdomsfilm, der med garanti vil appellere til de der holder af den noget sjældne kulturkritiske, politisk ukorrekte ungdomsfilm, der tør tage sig selv seriøst. (Altså film som eksempelvis Spring Breakers , Jennifer’s Body , m.fl.)

Filmen følger en flok på fire tøser, der går i high school i Salem (en by der ikke eksisterer i virkeligheden længere, det er byen Danvers i Massachussets, der i dag ligger dér hvor Salem engang lå – red.). På den lokale high school udmærker pigerne sig ved hverken at være de mest populære, eller de mest outrerede. Deres hverdag går med ordinær tøsesnak om drenge, sociale medier, sex og deres indbyrdes forhold. De føler sig fremmedgjorte overfor såvel deres forældres generation og over mange af de sociale spilleregler, der eksisterer på sådan en skole. I løbet af filmen bliver deres teenageproblemer pludselige ret ubetydelige, for der er en hacker på spil.

Det første offer for hackeren er byens borgmester. Hans private mail og telefonkommunikation offentliggøres på internettet og hele byen kan pludselig se at deres borgmester, der er i færd med sin valgkamp baseret på konservative idealer, helt privat er til mænd og bliver opstemt af at gå i lingeri. Dette er dog kun begyndelsen. Herefter er det gymnasiets rektor, hvis private informationer bliver hacket og lækket, men bomben eksploderer først, da stort set alle indbyggeres private SoMe-materiale offentliggøres. Alle hemmeligheder, alle dick-pics, alle frække beskeder til elskerinden, alle hadske samtaler om naboen – ja, ALT materiale er pludselig tilgængelig for alle i byen med en computer og adgang til internettet. Det afstedkommer ikke kun en ihærdig, selvtægtlignende efterforskning af hackerens sande identitet, men nu da alle hemmeligheder er blotlagt, bliver gode naboer med et forvandlet til dødsfjender, når de få indblik i hinandens kommunikation.

Værst af alt er det for den ene af pigerne i ovennævnte slæng. Hun har en mørk hemmelighed, som hun hverken har fortalt til sine medsøstre eller sine forældre. Idet identiteten på hendes hemmelige crush pludselig offentliggøres, vil hadet ingen ende tage. Fra hyggeligt, småborgerligt og lidt typisk rigidt middelklasseby, forvandles Salem pludselig til en virkelighed, der kan sammenlignes med den vi tidligere har oplevet i Purge-filmene . Almindelige borgere organiserer sig i selvtægtsgrupper og begynder at straffe de, som de mener fortjener det.

Det fede ved Assassination Nation (ud over den åbentlyse gode idé med at lege med tanken om hvad der monstro ville ske hvis alle vores digitale hemmeligheder blev hvermandseje) er, at den er virkeligt fedt fortalt. Der er en gennemgående frisk visuel stil i filmen, der samtidig ikke kammer så meget over at det bliver karikeret.

Desuden er de unge skuespillere virkeligt gode, dette gælder ikke kun de fire veninder (hvor en i øvrigt ikke er en biologisk pige), men filmen er desuden fyldt med en række virkelig fine kommentarer til vores digitale liv. Som vores hovedperson siger på et tidspunkt: ”vi ved at vi ikke kan undslippe overvågning og kan derfor vælge og være totalt ligeglade med hvad vi poster og sender til hinanden. Det er et vilkår i tilværelsen at vi ikke længere kan være private. Den ældre generation lever derimod i illusionen om at dette stadig kan stoppes.” Godt brølt, søster!

Filmen benytter også chatbeskeder og et væld af sociale medieplatforme som dele af filmens overordnede fortælleelement, for selv om der er masser af traditionel dialog i filmen, er der også rigtigt mange samtaler mellem vore hovedpersoner der foregår via Messenger, på Facebook og andre sociale medier, hvilket ligeledes er med til at give et øjebliksbillede af hvordan kommunikations-situationerne har ændret sig. Man har da ikke nødig at mødes IRL (akronym for ”In Real Life”) for at være sammen længere. Man kan sexte, i en travl hverdag i stedet for at dyrke sex, for nu blot at nævne et par eksempler.

Så selv om Assassination Nation er en ungdomsfilm, der ”bare” skal være underholdende, giver filmen også et karikeret og satirisk, men alligevel utroligt vedkommende tidsbillede af såvel generation ”whatever” som af vort aktuelle mediebillede og især den dobbeltmoralske amerikansk sociokultur. Selv om mange måske vil kritisere den for at være for poppet, kulørt og svælge mere i stil end i indhold, så er Kapellets anmelder, virkelig begejstret. Mest overraskende er det dog, at der ikke er flere, der har hørt om denne lille, oversete perle af en film. Den har nemlig masser på hjerte.