Holder man af dokumentarfilm, mere specifikt dokumentarfilm om sport, så vil man også vide at disse ofte følger en fast formel. Man starter som regel med et dramatisk højdepunkt fra holdet eller atletens karriere, hvorefter man springer tilbage i tiden for at fortælle om de begivenheder, der ledte op til dette højdepunkt. Det hele krydres med interviews med de personer, som er tættest på hovedpersonen eller holdet, både personlige venner, kærester, tidligere lærere og de mennesker, der er involveret i sporten – trænere, assistenter, konkurrenter, læger, osv. Tilsæt noget unikt arkivmateriale, en god voiceover og vupti – så har man en sportsdokumentar.

I den henseende er I am Bolt ikke unik, idet den synes at følge ovenstående fremgangsmåde til punkt og prikke. Forventeligt hører man om den hårde fysiske træning, er med når Bolts personlige træner beder verdensstjernen om at gøre ting han slet ikke har lyst til, hører historier om manden fortalt både fra forældre, venner, andre sportsikoner (som f.eks. Neymar, Serena Williams, Pelé m.fl) og ikke mindst udtalelser fra manden selv.

Forudsigeligt er det også når man hører Usain Bolt fortælle om den viljestyrke det kræves at blive tredobbelt olympisk mester på 100m, 200m og 400 m stafet – en bedrift som næppe vil blive overgået i denne anmelders levetid. For har man ikke høje mål at sigte mod, så kan man lige så godt give op på forhånd. På den måde er filmen I am Bolt ikke særligt overraskende, især fordi de fans der anskaffer sig den, er personer der i forvejen kender Usain Bolts imponerende karriere. Samme folk burde derfor også vide hvordan de forskellige løb han deltager i ender.

Ikke desto mindre, bliver I am Bolt en ganske medrivende oplevelse. Dette ikke kun fordi til trods for seerens ved at Bolt vinder det hele, faktisk formår at gøre verdensstjernens vej til sine sejre interessante og fordi filmfolkene rent dramaturgisk har virkeligt godt tjek på sagerne. I ekstramaterialet til BluRay-udgivelsen fortæller de to instruktører også hvilken gave det var da Bolt spurgte dem om ikke de havde lyst til at få til alle de timers film, som han selv havde optaget i løbet af de senere år. De private optagelser af Bolt, der hygger sig med sine venner, tager i byen, er med til det lokale karneval, osv. gør at man får set helt andre sider af atleten end de rent sportslige.

Dertil kommer at man bliver betaget af denne ydmyge og jordnære hovedperson. Godt nok bærer han titlen som verdens hurtigste mand på flere distancer, men det betyder ikke han nedgør konkurrenter, hoverer eller har ladet hans sejre gå ham til hovedet. Selv om han bestemt er en person der stoler på sine egne evner, så fremstår han i filmen som gennemhæderlig, ærlig og ikke mindst som en meget morsom fyr, der selv om han skal træne rigtigt hård blankt indrømmer at han da hellere ville ud og more sig, danse, få sig nogle drinks og hygge sig med sine venner. Noget som man i disse dage sjældent hører fra sportsfolk, der for det meste har travlt med sige de ting, der behager spindoktorer og sportsdirektører. Det er kort sagt mægtigt befriende.

I am Bolt er en fin portrætdokumentar, som både lykkes med at få skabt et overordentligt sympatisk billede af en af vor tids største sportsstjerner og med at få gjort mandens løb, som man egentligt godt kendte udfaldet på før man så filmen, spændende at overvære. Det sidste lykkes især fordi brødreparret som har instrueret filmen, har valgt at fokusere på Bolts genoptræning, efter han har pådraget sig forskellige skader, skader der potentielt kan true hans position. I scenerne op til de store løb, oplever man også hovedpersonen selv udtrykker en vis usikkerhed om udfaldet.

Som det siges i filmen, så er det næsten lige meget hvor lidt sportsinteresseret man er, når Bolt løber, så løber hele verden med ham. Han er ikke kun en sportsstjerne, der har trodset dem der påstår at man ikke kan løbe hurtigt, hvis man er høj, han er ikke kun en mand der har sat Jamaica på atletikkens verdenskort, han er ikke kun blevet et forbillede for tusindvis af atleter, der vil stræbe efter at blive bare halvt så god som ham, bag alle medaljerne er han også et helt almindeligt menneske, der faktisk virker usandsynligt charmerende og sympatisk. Derfor bliver I am Bolt en sjælden type dokumentarfilm, der ender med at gøre sin tilskuer i endog utroligt godt humør, for Bolts gode humør og humor er virkelig smittende.