Ser man på ekstramaterialet, inkluderet på BluRay-udgaven af den nye thriller Searching er en af de første småfilm en der hedder Changing the Language of Film, for Searching er en film, der stort set udelukkende fortæller sin historie gennem en række forskellige computer-skriveborde, popupvinduer, facebookopslag, billedsøgninger, Facetimeopkald, overvågningsbilleder og meget mere.

Man kan dog stille spørgsmålet om dette virkelig er en film der ændrer filmsproget? Det er nemlig langt fra første gang at denne visuelle gimmick er blevet anvendt i spillefilm. Som faste læsere vil vide, har vi her på Kapellet tidlige set nærmere på film som Open Windows, Unfriended eller for den sags skyld Ratter, der alle bruger samme visuelle udtryk til at fortælle deres historier med. Derfor er det vist lidt af en tilsnigelse at påstå at Searching ændrer filmsproget – det er allerede blevet ændret.

Når det så er sagt, så er Searching det hidtil mest vellykkede og gennemførte eksempel på en sådan ”browserfilm”, som man med lidt god vilje kunne kalde genren. Dette skyldes ikke alene at filmen har fået lov til at benytte sig af virkelige, velkendte sociale medier som f.eks. Facebook, Google og Instagram, men også fordi den tager sig også tid til – på en ganske realistisk måde - at vise hvordan disse sociale medier fungerer og spiller sammen med hinanden.

Ganske kort fortalt handler filmen om en far, hvis datter pludselig forsvinder sporløst. I filmens åbning får vi fortalt hendes liv fra spædbarn til stor teenager via en række hjemmevideoer, stillbilleder fra fødselsdage og meget mere. Det er også i denne introduktion vi får et indblik i familiens store tragedie, nemlig moderens kræftsygdom og senere død. Alt mens seeren præsenteres for alle disse ting, oplever man også hvordan teknologien (altså de interfaces, browsere og lignende, der benyttes) udvikler sig. Fra forholdsvis lavopløselige videoklip på Windows til Facetime i HQ på en Mac. Det er faktisk rimeligt godt tænkt, for på den måde fortælles ikke kun familiens men også teknologiens historie sideløbende.

Det viser sig, idet faderen, som er filmens egentlige hovedperson, graver ned i datterens onlineprofil, at der er flere og flere ting han slet ikke vidste om hende. Det fordrer selvsagt thrillerelementerne i filmen, men er også en kommentar til den måde vi alle forsøger at fremstille os på online. På overfladen, de sider der er offentligt tilgængelige, tegner de fleste et glansbillede af, mens der i private beskeder, på lukkede fora og andre steder muligvis optræder oplysninger og ting, som kan være med til at ændre dette ideal.

Det er i al fald det som faderen i Searching må sande. Det viser sig at datteren måske alligevel ikke havde så mange venner, som han ellers troede. Noget tyder også på at hun gennem længere tid ikke har gået til klaverundervisning, til trods for at han hver uge gav datteren hundrede dollars. Jo mere faderen begynder at følge i datterens digitale fodspor, er der flere og flere ting der peger på at hun er en helt anden, end den han troede hun var. Du bliver dog selv nødt til at se filmen for at finde ud af hvorfor datteren er forsvundet, hvad der ligger til grund for hendes løgne og om der monstro er nogen der står bag pigens forsvinden.

Der kan måske være flere af Kapellets læsere, der tror at ideen med at lade browsers, tekstværktøjer og sociale medier fylde billedsiden vil blive anstrengende at se på i over halvaden time, men der går ikke mange minutter før man blot lade sig rive med af handlingen og ser dette stilvalg som en helt naturlig og selvfølgelig del af det fortalte. Det er virkeligt gennemført!

Gennemført er også, den måde det bliver skildret, hvordan faderen forsøger at skaffe sig adgang til datterens mange forskellige sociale medier. Han får logget på hendes profil og ved at få de forskellige programmer til at sende anmodninger om at få nye passwords til den ene konto som han kan tilgå via datterens laptop, lykkes det ham at få adgang til hendes Facebookprofil og mange andre af hendes sociale medier. Selv om det måske kan lyde kedeligt at se passwords blive tastet ind og mails blive åbnet, så er det fedt at filmmagerne har brugt fem minutter på at vise alle seerne, hvor forholdsvis enkelt det er for en enkeltperson at få adgang til ens oplysninger, blot ved at have kendskab til et enkelt password.

Selv om formsproget i Searchingmåske er uvant, så er hele historien det næppe, for undertegnede kan komme i tanke om en hel håndfuld film hvis grundpræmis er et barn, der pludselig forsvinder. Filmen benytter sig på den led også af en masse helt klassiske thrillerelementer, fra den frustrerede far der mistænker alle omkring sig til de uventede handlingstwists der gang på gang udfolder seerens egne hypoteser om fortællingens sammenhæng. Handlingen er derfor slet ikke så ny som filmens udseende, men det er effektivt iscenesat og fungerer troværdigt som helhed.

Searching er produceret af russiskfødte Timor Bekamambetov (det var ham med Wanted og Abraham Lincoln Vampire Hunter) og selv om filmens stil er langt fra den excessive visuelle stil som han ellers er kendt for, så afslørede lidt research at Timor også selv har instrueret en film, der på samme måde som Searching er en ”browserfilm”. Filmen hedder Profile der efter sigende skulle handle om en journalist, der i stedet for at optrevle ISIS’ netværk, selv bliver suget ind i deres propaganda. En film, som vi på Kapellet, naturligvis vil holde skarpt øje med og anmelde, hvis vi får mulighed for det.

Anbefalingen er i al fald klar herfra: se Searching hvis du har lyst til at opleve en anderledes, men velspillet og ganske intens, lille thriller, der samtidig er en velment kommentar til den måde vi bruger de sociale medier på. Det kan godt være at undertegnede tog fejl, da han i forbindelse med omtalen af Open Windows omtalte dens stilvalg som et formeksperiment, der næppe ville danne skole. Searching beviser at der ligger virkelig mange interessante muligheder i ”browserfilmen”. Da det ville være pinligt at blive fanget i sådan en netbaseret løgn, kan man heldigvis egenskab af redaktør blot tilgå den gamle anmeldelse og slette disse ord, for på den måde at rette op på troværdigheden.