Den spanskproducerede thriller Open windows har umiddelbart intet at gøre med den ellers glimrende antologi om remediering Open Windows som AAUs forlag udsendte for en række år siden, ud over naturligvis, at filmen visuelt forsøger at gengive/remediere følelsen af at have flere vinduer åbent på ens computer på samme tid. Faktisk er dette filmens primære form en teknik, der forekommer at være en videreudvikling af den tegneserieæstetik, som vi først så i Ang Lees Hulk film fra 2003. For filmen leger helt bevidst med computermediets mangfoldighed, især dens evne til at streame live fra flere kilder samtidig.

Det er som om folkene bag har været bevidst om denne multimediale strategi og dens evne til at kunne formidle suspense, for i sagens natur betyder suspense at enkelte karakterer er uvidende om hvad andre figurer og dermed også seeren godt ved, eksempelvis at morderen har sneget sig ind i lejligheden, at bomben er blevet placeret under spisebordet, osv. Samtidig virker denne effekt allerbedst, når vi samtidig ved at aktørerne i filmen, selv hvis de bliver klar over faren, ikke har mulighed for at gribe ind, før det er for sent.

I Open Windows befinder seerens sig på Nick Chambers’ laptop. Nick er superfan af skuespillerinden Jill Goddard. Han er så stor fan, at han har oprettet den mest besøgte hjemmeside for kvinden, som tilsyneladende har gjort en karriere i B-film, da det er et længere klip fra hendes nye film at Open Windows indledes. Faktisk er det befriende, at det ikke er Jills film vi skal se, for den ligner mildest talt noget møg, selv om det sikkert ikke har været filmfolkenes intention.

Nik monitorerer pressemødet med folkene bag filmen, inklusive Jill, men han afbrydes pludselig af en opringning på computeren. Nick kontaktes af den mystiske Chord, der blandt andet giver Nick direkte adgang til bl.a. Jills mobiltelefon og diverse overvågningskameraer, men samtidig fortæller Chord, at Nick slet ikke skal møde skuespillerinden til en middag, som han ellers havde troet.

I stedet tvinges Nick af den mystiske fremmede, der konstant synes at være et skridt foran ham, til at foretage nogle højst tvivlsomme ting, blandt andet at stille et overvågningskamera op så han kan se ind i Jills hotelværelse, men dette er kun begyndelsen. Nick kontaktes også af en fransk hackergruppe, der er overbevist om, at Nick er en mystisk hacker med kodenavnet ”Nevada”, så måske de kan hjælpe ham mod Chords konstante pres.

Selv om ideen i udgangsposition er ganske fin, så holder Open Windows desværre ikke helt. Der er eksempelvis flere scener, hvor en række kameraer, grundet deres position, giver vores hårdt prøvede protagonist et nærmest 3D, røntgensyns-agtig gengivelse af situationen. Noget der ganske vist ser ganske blæret ud, men som samtidig i den grad er med til at ødelægge filmens troværdighed, der ellers forsøges holdt idet vi oplever begivehederne i ”real time” sammen med Nick.

Jill, der må gå så meget grueligt igennem, naturligvis af årsager der ikke skal afsløres her, spiles af Sasha Grey, som mange sikkert kender fra pornofilmens verden. I løbet af de sidste par år, har Grey dog gået fra gang-bang analscener til en lidt mere lødig profession som forfatter og nu skuespiller. Både frøken Grey og Elijah Wood gør det faktisk også ganske godt, selv om det godt kan blive en anelse trættende, at se Wood være ved at græde fordi han er under konstant pres. En observation der måske skal ses i lyset af, at det også var undertegnede, der for mindre end en måned siden anmeldte Grand piano, hvor han agerer på stort set samme måde som her.

Open Windows starter egentlig meget fint, både i forhold til dens bærende, visuelle gimmick og dens fortælling, men både det konstanten zoomen fra et vindue til det næste og ikke mindst fortællingen bliver alt for rodet som filmen skrider frem. Filmen vil meget gerne levere et fedt twist mod slutningen, men det bliver et der både forvirrer og som efterlader seeren lettere frustreret og irriteret, i stedet for forløst og genuint overrasket. Kort sagt, så er filmen mere form end den er indhold og det er desværre bare ikke nok.