Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Westworld s. 2 (635 min.) Købefilm / 20th Century Fox / Paramount
Anmeldt 16/1 2019, 15:55 af Torben Rølmer Bille

På lynvisit i Eastworld


På lynvisit i Eastworld

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er nu noget ærgerligt over de serier, der leverer virkeligt stærkeste første sæsoner, for herefter at miste pusten idet successen skal følges op. Tænk blot på True Detective eller den meget langtrukne og zombifattige anden del af The Walking Dead. Indimellem kan serierne heldigvis godt genfinde kadencen, som man oplevede det med The Walking Dead, men spørgsmålet er om Westworld kan rette op på anden sæson, der kort før jul 2018 udkom på DVD og Bluray?

Serien starter ellers rigtigt godt ud. Alle der er bekendt med serien ved, at første sæson sluttede i ren kaos. De kunstige mennesker i forlystelsesparken var begyndt at gøre oprør og de der forsøgte at styre dem, blev enten dræbt, måtte forsøge at flygte eller hvis alt andet fejlede blev tvunget til at underkaste sig robotterne.

Idet sæson 2 starter møder vi igen nogle af de helt centrale figurer. Blandt disse er Bernard, der nu godt ved at han er robot, men som selvfølgelig foregiver overfor det hold toptrænede soldater, der er sat til at rydde op i forlystelsesparken, at han er lige så menneskelig som de. Alt imens er Dolores, som er blevet bevidst om hvordan denne verden rigtigt hænger sammen, på sporet af en metode til at gøre alle hendes fæller fri for det slaveri, som hun mener menneskene har tvunget dem ind i. Den tredje hovedfigur er Maeve, der i løbet af de første afsnit er endt i en helt anden del af denne forlystelsespark. Her er der hverken Saloons eller cowboys, men derimod masser af Geisha-huse og samuraier. Kort sagt, er hun sammen med en håndfuld andre karakterer endt i Eastworld.

Den artificielle udgave af et feudalt Japan bruges både som en slags slående kontrast til den primære western verden og så giver de andre omgivelser også mulighed for at italesætte hvordan disse verdener er mere ens end man måske først skulle tro. Dette sker blandt andet fordi Maeve har valgt at tage en af parkens historiedesignere med på slæb. De diskuterer flittigt ligheder mellem forskellige historier, der udspiller sig i hhv. Eastworld og Westworld og designeren må indrømme, at selv om disse verdener ser forskellige ud, så har han også genbrugt en hel del materiale, blot med små, ændringer. Hans figur er også interessant, idet han som en af de eneste kan se og skræmmes over at i trit med at robotterne bliver autonome, så sker der pludseligt ting i parken som afviger voldsomt og radikalt fra de scenarier som han har forfattet.

Selv om nærværende anmelder knuselsker alt der bare ser en lille smule japansk ud, så er turen til Eastworld (eller smutturen til en helt tredje temapark, som seeren også får et meget kort indblik i) ikke nok til at redde det overordnede indtryk. Skuespillerne er stadig virkeligt gode og spiller deres (i enkeltes tilfælde - kunstige) roller til U.G. Problemet er blot at serien slet ikke har lige så mange facetter at arbejde med, som i den første serie. Klassiske sci-fi spørgsmål som forskellen på det kunstige og det naturligt skabte menneske er stadigvæk omdrejningspunkt og selv om der også gives plads til disse mere eksistentielle overvejelser i denne anden runde, så forbliver disse ”filosofiske” elementer desværre ofte kun luftet på et meget overfladisk plan. Ja, ja vi har forstået at selvbevidste robotter også kan have følelser, men kom nu videre.

Der er scener i løbet af Westworlds anden sæson der både er vilde, spændende, rørende og tankevækkende, men der er bare langt færre af dem end i første sæson. Selv om den kunstige verden rent fysisk bliver udvidet, så øges kompleksiteten desværre ikke. Bevares, der er også overraskelser undervejs, men sammenlignet med den meget effektive første sæson, er den nye bare slet ikke så overraskende eller finurlig. Det er vildt ærgerligt og skuffende, især set i kontrast til første sæson.

Anden sæson byder også på lokalt nordisk islæt, idet skuespiller Fares Fares, der nok bedst kendes fra Afdeling Q -serien, optræder som en del af det forsker- og militærteam, der sendes ind for at rydde op efter robotternes hærgen i første sæson.

Rent teknisk er der heller ikke ret meget man kan kritisere serien for. Den er utroligt flot filmet, lys- og iscenesat. Alle afsnit ligner noget fra dyre spillefilm og det bevidner virkelig også at der er masser af penge i tv-serier for tiden. Desværre er en høj ”production value” ikke nok til at dække over, at historien denne gang er langt mere søgt og tynd end hos forgængeren. Det er virkelig en skam og man kan kun håbe på at næste sæson igen finder ind til det helt særlige, der gjorde den første sæson af Westworld til en unik serieoplevelse.


2371
Forrige anmeldelse
« Tag «
Næste anmeldelse
» Bumblebee »


Filmanmeldelser