Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Bumblebee (114 min.) Biograffilm / UIP
Anmeldt 16/1 2019, 16:04 af Torben Rølmer Bille

Boblebien lever!


Boblebien lever!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

I familien Bille leges der, når der køres i bil, samme leg som sikkert leges i mange andre familier. Spotter man en gul bil, må den første der efterfølgende siger ”gul bil” stikke sidemanden (m/k) en lammer på skulderen (der kan dog herske tvivl om det er o.k. at give lammere til chaufføren). Det er en afart af den gamle ”boble”-leg, der gik ud på det samme, blot med den forskel at lammeren kom, hvis man spottede en VW boble og sagde ”boble”. Er man i vor familie så heldig at spotte en gul boble på vejen, udløser det selvsagt dobbeltlammere.

Det er godt at denne leg, ifølge vore regler, udelukkende kan leges idet man befinder sig i familiens bil, for ellers ville der under Bumblebee være blevet uddelt så mange lammere, at kommunen sikket måtte have blevet involveret. Filmen handler nemlig om den gule transformer Bumblebee, der i filmen starter sit udercoverliv på Jorden, som netop en gul folkevognsboble, når han ikke tager form som robot.

De fleste fans af Transformers kender nok primært figuren i form af en gul Camerro, hvilket også har været dens foretrukne form, siden den første spillefilm med robotkøretøjerne. Næst efter Optimus Prime (den røde lastbil der leder for de ”gode” transformers kaldet Autobots – red.) er Bumblebee den mest populære figur i serien. Faktisk er han så populær, at Hollywood har besluttet sig at det kunne betale sig at give figuren sin helt egen film.

Nogle af de andre Transformers-film kan godt anklages for at være både alt for lange og alt for rodede. Selv om ideen om robotter der kæmper mod hinanden for de fleste nørder umiddelbart bare lyder lækkert, så bliver disse kampe i nogle af filmene ligefrem blevet trættende at se på. Dette sker slet ikke i Bumblebee. Faktisk virker det som om den film kan være med til at revitalisere franchisen, for præsenterer seeren for en meget mere enkelt og ren fortælling, og så er den langt bedre til at økonomisere med de i øvrigt meget fine actionsekvenser end mange andre af filmene i serien.

Selv om filmen er utrolig formularisk i den måde den er opbygget på, så er det også lykkedes folkene bag filmen at lave en både charmerende og underholdende film. Den vinder også ved at have en ung kvinde i den menneskelige hovedrolle og selv om det er et meget trendy at benytte firserne i både film og tv-serier for tiden, så fungerer det også i Bumblebee. For børn (der må siges at være filmens primære målgruppe) er firserne kulørt og retrosjovt men samtidig sender det deres forældre, der måske selv var børn i perioden på en nostalgisk rejse tilbage til dengang Sky Channel viste Transformers-tegnefilm hver lørdag formiddag, som en del af The DJ Cat show.

Filmen starter med en ustyrligt flot åbningsscene der viser Cybertrons fald. Deceptecon’nerne er i overtal og er i drabelig kamp med alle Autobots. Prime kan godt se hvor det bærer hen, så han beordrer alle Autobots til at flygte fra Cybertron og oprette baser forskellige steder i universt, hvorfra de kan omgruppere og finde fornyet styrke. Bumblebee sendes naturligvis til jorden. Der går dog ikke længe før at Bumblebee kommer i clinch med såvel en Deceptecon der er fulgt i hælene på ham og med militæret på jorden. Det lykkes ham med nød at næppe at flygte fra begge og hårdt såret er det sidste han gør, før hans batteri dør, at scanne en folkevogn.

Der springes nu frem i handlingen og vi møder den unge, handlekraftige pige med det lidt drengede navn Charlie. Hun er en ganske normal teenager, der dog er mærket af hendes fars død. Hun er arketypen på en lidt gnaven, indadvendt teenager, der bor sammen med sin mor, nye stedfar og lillebror i en forstad til San Fransisco. Hun ønsker sig så brændende en bil i 16-års fødselsdagsgave, men da økonomien er trang i den lille familie, er der kun råd til en grim knallerthjelm. Til gengæld finder hun et vrag af en folkevogn hos den bådbygger, som hun plejer at købe motordele hos. Ejeren forbarmer sig over pigen og giver hende bilen, hvis hun kan få den til at virke. Den starter og hun er overlykkelig, men hvad hun ikke ved er at hun ved at dreje nøglen i tændingen samtidig har sendt et sporingssignal ud i verdensrummet, så både Autobots og Deceptecons nu ved hvor Bumblebee opholder sig.

Selvfølgelig opdager Charlie hurtigt at hendes bil ikke er helt almindelig, men i stedet for at blive bange knytter hun sig til den nye, meget umage ven. Hun får også hjælp af naboens dreng, der helt tydeligt er vild med pigen, men han er også en kejtet teenager der har meget svært ved at vise sine følelser overfor hende. Det er lidt forudsigeligt at mødet med robotbilen både får Charlies øjne op for, at hun skal leve med faderens død og bliver den katalysator der gør hende i stand til at finder det mod hun har mistet. Det er til gengæld ganske fint fortalt.

Dertil kommer at filmens actionsekvenser er rigtigt gode og så har filmen en befriende humor. Eksempelvis er replikken, ”Should we really trust them, Sir? They are called Decepticons after all”, helt forrygende i anmelders optik. Når det hele samtidig er pakket ind klassiske firserhits og en scenografi der får en lyst til finde den gamle Bruce Lee-plakat frem fra gemmerne og få den indrammet, så er missionen lykkedes.

Interessant er det også at filmen er lettere anakronistisk hvad angår filmens skildring af køn. Hvor det i de første Transformers-film var den kvindelige hovedpersons former, der skulle nærstuderes via blød belysning og kameraets elevatorblik, så er det i Bumblebee de unge mænd der bliver seksualiseret og skal smide trøjen. Det er meget klædeligt og falder fint i tråd med de aktuelle #meetoo-tider. Endelig er det bare fedt at se en kvindelig hovedperson i en film som denne. Der er jo efterhånden også kønsmæssig lighed i forhold til nørd-franchises som disse, så det er da på høje tid at denne filmserie også får en heltinde.

Bumblebee er fin actionunderholdning for hele familien. Effekterne er superfede og som ekstra bonus finder man også ud af hvordan Bumblebee i sin tid mistede sin stemme. Så Kapellets råd er, tag ungerne i favnen, køb en stor portion popcorn og tag ind og se den metalliske humlebi på det store lærred, for det fortjener den.


2372
Forrige anmeldelse
« Westworld s. 2 «
Næste anmeldelse
» Hotel Transylvania 3 – A Mons... »


Filmanmeldelser