Som nævnt før, er en af gaverne ved at anmelde mange, mange lavbudgetsfilm – ofte af meget svingende kvalitet – at man indimellem støder på film, der ikke alene formår, med et meget skrabet budget, at underholde, men også ligefrem skabe en stemning, som selv store såkaldte ”a-liste” film aldrig formår at trylle frem. Sådan en film er Resolution, der på trods af sine meget få locations, få aktører og ikke mindst en meget enkel idé, alligevel formår at skabe en mystik og reel fornemmelse for noget virkeligt uhyggeligt.

Resoultion handler om Michael der en dag får tilsendt en meget foruroligende video fra sin gamle ven Chris. På videoen ser man Chris ryge crack, bryde sammen og affyre flere forskellige typer våben. Derfor beslutter Mike at tage væk fra sin gravide kone og gøre et sidste forsøg på at få Chris til at gå på afvænning.

Da Michael ankommer til huset, oplever han ved selvsyn at Chris er virkeligt lagt ude. Han må dukke sig for ikke at blive skudt, men da Chris opdager at det er hans gamle ven, bliver Mike budt ind i huset, hvor Chris straks giver til at tænde sin crackpibe, mens han vrøvler om fugle og insekter der er efter ham. Mike griber pludselig en taser, giver Chris stød og lænker ham til et vandrør i den faldefærdige hytte. Mike vil nemlig personligt sørge for at hans ven blive stoffri, koste hvad det vil.

Det kan måske lyde som et ganske ordinært drama, hvor to mænd i en faldefærdig hytte diskuterer fortiden, mens den ene af dem bliver mere og mere desperat – men Resolution byder på mere end det. For i løbet af den uge hvor de er i huset, begynder der at ske mærkværdige ting. For det første kommer der folk anstigende til huset med forskellige ærinder og han møder mildest talt udelukkende særlinge på sine mange gåture rundt om i landskabet, mens Chris udmattet sover stofferne ud af kroppen i huset.

Som om dette ikke er nok, fortæller Chris, at han bestemt ikke har sent den video som lokkede Michael til huset. Selv om han viser vennen det på sin bærbare PC. Mike finder også forskellige lydoptagelser, smalfilm, gamle fotografier og andre medier, der alle synes at fortæller brudstykker af fortællinger, der har det til fælles at de alle synes at ende i skræk, rædsel og død. Pludselig oplever de to venner, at de pludselig ser optagelser af Michael og Chris i huset. Nogen må have en interesse i at optage dem, hvem end det er eller med hvilket formål dette sker bliver, især for Michael, nærmest en besættelse.

Uden at afsløre for meget, får Resoultion en virkelig creepy stemning, der stemnings- og indholdsmæssigt minder om film som Picnic at Hanging Rock, Lost Highway (uden disse films mesterinstruktørers karakteristiske fingeraftryk) og naturligvis et utal af gysere der foregår i en ensom beliggende hytte. Det er ikke en film der nødvendigvis giver seeren alle svarene, men man bliver fanget af fortællingen, af flere grunde.

For det første er kemien mellem de to hovedpersoner virkeligt god. De leverer en overbevisende præstation som et par venner, der er kommet på afstand af hinanden, især takket være nogle replikker der synes at falde dem meget naturligt og ofte virker improviserede. Dernæst er Michaels jagt på sandheden bag de mystiske fortællinger han finder undervejs virkeligt interessant, for man sidder konstant og forsøger at gætte hvordan det hele hænger sammen. Filmen sørger konsekvent at lægge en mængde spor ud som man kan vælge at følge, eller ej – men som nævnt gives der ikke én endegyldig forklaring på sammenhængen.

Her følger en ret central spoiler, så spring afsnittet over hvis du vil overraskes. En af de centrale ideer som benyttes i Resolution er, at hovedpersonerne undervejs pludselig indser, at de muligvis selv er en del af en historie hvor de muligvis – muligvis ikke - kan få indflydelse på hvordan denne fortælling ender. Det er en fed idé, der på ingen måde bliver lige så anmassende, som man har set det i andre, nyere amerikanske horrorfilm. Måden dette etableres på er lige så enkel som filmen selv - hvilket virkeligt klæder den. ”Less is more” hedder en af mantraerne inden for den kreative proces med at lave film, og dette passer virkeligt godt på denne film – for selv om der intertekstuelt trækkes tråde til en lang række horrorfilm, ender Resolution med at være ganske original indenfor disse rammer.

At seeren selv bliver nødt til at tænke, lege detektiv og danne sammenhænge alt imens Resolution viser hvor langt det i virkeligheden er muligt at komme med en virkelig god, enkel ide, en par overbevisende skuespillere og ikke mindst en opfindsom, no-budget, postmoderne fortælling, er reelt overraskende. Derfor fortjener filmen en masse ros med på vejen, der forhåbentligt – på sigt – kan være med til at give filmskaberne tiltrængt kapital – for hvis de kan lave dette for omkring en million dollars, som er det anslåede Budget ifølge IMDB, tør man slet ikke tænke på hvad der ville ske hvis folkene bag fik et ordentligt budget.