Jordkloden, eller i al fald store dele af den, er gentagne gange blevet ødelagt på film. Indimellem er det ondskabsfulde superskurke , der truer vores planet, andre gange er det trusler fra rummet i form af aliens, eller himmellegemer der smadrer ind i vores verden, men planeten er også blevet smadret takket være forskellige dommedagsscenarier, der fremskriver ideen om global opvarmning.

Det er også den globale opvarmning der indirekte er skyld i alle katastroferne i science-fictionfilmen Geostorm. Den er instrueret af Dean Devlin, som i sin tid var producer på bl.a. Independence Day, der også var en af de film der vise massive ødelæggelser af vores klode. I denne film spiller Gerald Butler en hårdtslående videnskabsmand, der egenhændigt har reddet vores planet fra den totale undergang ved at bygge et sindrigt system af satellitter, som man fra de internationale rumstation kan benytte til at styre vejret med.

Jake Lawson, som Butlers figur hedder, er dog faldet i unåde, ikke kun blandt hans kollegaer i det firma der skabte systemet, men også med hans lillebror, der var ham der for en årrække siden blev tvunget til at fyre ham fra projektet. Så han bor alene med sin lille datter i en skurvogn langt væk fra alle andre.

Det er en historie man har set flere gange før, for dels bliver han i løbet af filmens små to timer nødt til at blive gode venner med broderen igen og dels er hans hjælp påkrævet da der er en eller flere skumle skurke, der har formået at omforme Lawsons vejr-satellitsystem til et meget effektivt våben. I stedet for at regulere klimaet, så der ikke opstår tsunamier, tornadoer eller lignende, fryses folk i løbet at et øjeblik i en by midt i Sahara og en varmebølge hærger Singapore i sådan en grad at jorden slår revner og bygninger bryder spontant i brand. Da Lawson er den der kender sin egen opfindelse bedst, genindsættes han af regeringen – først meget mod sin vilje – som ansvarlig for systemet der er ved at bryde sammen i et forsøg til at komme disse problemer til livs og muligvis finde de terrorister der har hacket systemet og ikke mindst hvad deres formål er med deres handlinger.

Det er hverken de spændende figurer, det nuancerede skuespil eller for den sags skyld den medrivende historie der er den største attraktion i kataklysmiske katastrofefilm som denne. Geostorm ikke tænkt som en film der skal anspore seeren til eftertanke, til at spare på energien og blive bedre til at genanvende ting i dagligdagen – den forsøger bare at være ren underholdning, hvis tiltrækning naturligvis skal findes i de mange imponerende effekt- og actionsekvenser, som heldigvis faldbydes i et væk.

Selv om anmelder har set utroligt mange filmiske ødelæggelser gennem årene, er de ganske effektivt lavet. Selv om det til tider kan opleves lidt som et imponerende computerspil som de medvirkende pludselig befinder sig i, udebliver det spektakulære bestemt ikke. Det ser vældigt sejt ud og det er det!

Der er med garanti masser af filmfans, der vil irriteres over den meget formulariske fortælling og de til tider ofte letkøbte emotionelle knapper som der skrues op for (læs: ”promise me you will come home from space, Daddy”). Kan man til gengæld se igennem fingre med dette, er Geostorm letbenet og mægtig flot sci-fi action, der med garanti også vil bringe et smil frem hos de, der elsker mainstreamunderholdning.

Kapellet har været så heldige at modtage en 3D Blu-Rayversion af filmen og her fungerer de mange eksplosioner og vilde kamerature endnu bedre end hvis man blot ser den på en flad skærm. Idet filmen både foregår på jorden og i rummet, er der også rig lejlighed for effektmagerne at forsøge at imponere os med både vægtløs action og mere newtonske, jordnære actionsekvenser.

Geostorm er bestemt ikke en film man bliver meget klogere af men er man – som anmelder – i stand til at slukke for hjernen, acceptere filmens ganske søgte præmis, ikke lade sig genere af de mange pseudovidenskabelige forklaringer der leveres undervejs og ganske enkelt blot lade sig underholde af bulder og brag, så fungerer den helt efter hensigten.