Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

The Great Wall (104 min.) Biograffilm / UIP
Anmeldt 18/2 2017, 14:38 af Torben Rølmer Bille

Kurlørt, kinesisk knalde-bang-film


Kurlørt, kinesisk knalde-bang-film

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der var rigtigt mange der, allerede mange måner før Zhang Yimous film The Great Wall fik premiere, brokkede sig højlydt rundt om på nettet over at denne episke, kinesiske fantasyfilm instrueret af mesterinstruktøren Zhang Yimou havde fået Matt Damon i en bærende hovedrolle. Faktisk lidt som man i skrivende stund kan opleve folk, der i den politiske korrektheds hellige navn, brokke sig over at Scarlett Johansson landede hovedrollen i Ghost in the Shell (til trods for at animefilmens instuktør Mamoru Oshii var yderst tilfreds med valget.) som vi nok skal omtale i detaljer når den får premiere. The Great Wall er egentlig en amerikansk-kinesisk samproduktion, der sikkert er blevet til i håbet om at få lokket både et stort antal amerikanske og kinesiske filmelskere i biograferne. Derfor tales der også både mandarin og engelsk i filmen. Enkelte kinesiske skuespillere begår sig på engelsk og amerikanske spillere fyrer et par linjer af på mandarin. Filmen er baseret på en historie udtænkt af bla. Max World War Z Brooks og Edward Last Samurai Zwick, hvilket måske bliver tydeligt i henholdsvis de mange uhyrers mosen sig op af muren og sammenblandingen mellem vesterlandsk humor og asiens mystik.

I al sin enkelthed handler filmen om et par europæiske eventyrere, der er draget til Kina for at forsøge at skaffe sortkrudt med sig hjem til Europa. De er overbevist om at dette kan gøre dem begge stinkende rige. Det lykkes dem dog kun at blive taget til fange ved Den kinesiske mur, efter at have hugget hånden af et sært væsen, som angriber dem en sen nattetime.

Deres fangevogtere ligner allermest figurer fra spil som Dynasty Warriors eller et hav af spraglede Hongkong fantasy film, for hæren der er sat til at forsvare Den kinesiske mur i denne film, består af en række regimenter, der alle har hver deres bestemte farve. Eksempelvis bærer bueskytterne alle rødt og de kvinder der med spyd i hånd kaster sig ud fra muren i tove bærer alle skinnende blå rustninger.

For alle der kender bare en smule til Zhang Yimous andre wuxia-film som Hero eller House of Flying Daggers vil vide, så er der altid knald på pangfarverne. Det kan godt være at det virker en tøddel karikeret og langt over grænsen for hvad vi er vant til at se i film i Vesten, men det er ikke desto mindre bragende flot at se på, når disse tusindvis af soldater helt bogstaveligt blander paletten i kampens hede. Eminent flot er det også at se hvordan filmfolkene har skabt de mange interiører i denne fantasyudgave af Den kinesiske mur, komplet med vanddrevne elevatorer og vilde kampmaskiner, som er den del af forsvarsværket.

Muren holder ikke hverken mongolske horder ude, eller den kinesiske befolkning inde – den er i denne film et værn mod nogle fæle øglelignende væsener kaldet ”Tao Tie”. Ifølge legender kom de til vores verden med et meteor som straf for menneskenes grådighed og hver tresindstyvende år dukker horder af disse væsener op for at straffe menneskene. Grådighed er i det hele taget et tema i filmen, da det som nævnt også var den drivkraft, der førte de to hovedpersoner til Kina.

Selv om hovedpersonerne besstår af den kompetente bueskytte William og hans spanske ven Tovar, er filmens tredje og måske vigtigste hovedperson Lin, den kvindelige leder af føromtalte, blå, spydsvingende brigade. Hun er meget handlekraftig og er indledningsvis en af de eneste der kan se at Williams evner er nogle man kan bruge i kampen mod uhyrerne. Det er på den måde også ganske typisk for Yimou at lade en kvinde indtage en af filmens allervigtigste positioner, noget som ellers ikke ses så tit i kinesiske film.

Skal man endelig tage de kulturkritiske briller på – og med risiko for kraftig overfortolkning - så synes filmen også at have et budskab om at sammenhold gør stærk, for de figurer i filmen der forsøger at klare tingene på egen hånd, eller som ligefrem prøver på at snyde de som bestemmer får alle deres straf, enten af skæbnen eller af styret. Modsat disse enspændere viser filmen, at det er muligt at klare selv de mest umulige situationer så længe man blot står sammen og arbejder som et team, som brikker i et større puslespil. Det er sikkert noget censurkomiteen i Beijing er glade for. De vil sikkert også byde ideen om en udefrakommende invasion, der bliver bekæmpet med næb og klør velkommen. Til gengæld kan de næppe juble over hverken den for Yimou så typiske skildring af en kujonagtig kejser der gemmer sig bag tronstolen, eller over den føromtalte handlekraftige, kvindelige heltindefigur.

I dette afsnit følger en spoiler, så vil man ikke have ødelagt filmens slutning bør man springe dette afsnit over. Filmen minder på mange måder om en kinesisk fantasy-udgave af Aliens, Starship Troopers eller diverse vampyrhistorier, i den måde den har valgt at skildre monstrene på. For i alle disse fortællinger kan man gøre monstrene stort set ukampdygtige ved at gå efter deres dronning eller overvampyren. Det er en sær mekanisme, der ikke findes magen til i virkelighedens fauna, for kvaser man dronningen i et myrebo eller i en bikube, så træder en ny en hurtigt til, eller dronerne kan i længere tid fungere autonomt – det er bare helt anderledes i monsterland. Lidt mystisk når nu disse væsener i alle andre henseender er menneskene så overlegne. Selvfølgelig skal heltene have en måde hvorpå de kan få genoprettet orden, men det er bare, i denne anmelders mening, lidt for letkøbt en måde at gøre det på.

Når det er sagt så er The Great Wall storslået i både billede og lyd. Filmen kan opleves i 3D, men den 2D-version som jeres udsendte oplevede var også helt forrygende. På visse steder er de computerskabte effekter lidt fesne, mærkeligt nok er dette mest tydeligt i de scener hvor selve muren skildres. Filmens start der ligner noget, hvis man skal være lidt fræk, fra et gammelt Amigaspil, men monstrene og de episke kampscener er vildt flot eksekveret.

Der er heller ingen grund til at lade sig afskrække af at dette er en hovedsagelig kinesisk film, for selv om den til tider bliver lidt vel patostung, så er den også både morsom og fortalt i et så højt godt tempo, at den også kan behage et vesterlandsk publikum lige så meget som et kinesisk. Så har du mod på at se en anderledes fantasyfilm, kunne du godt lide de føromtalte film af Yimou, med knald på både farver og akrobatik, så send dig selv til vejrs med en luftballon lavet af papir og håb på at vinden bærer dig i retning af den nærmeste biograf hvor The Great Wall vises.


Forrige anmeldelse
« Don’t breathe «
Næste anmeldelse
» The Lobster »


Filmanmeldelser