Den nye, amerikanske thriller Don’t Breathe er ude nu, men allerede før den dukkede op, har der været en massiv ”hype” om filmen, som der hedder på nudansk. Både i tidsskrifter og især online har både anmeldere og genrefans har været meget positivt stemt overfor filmen. Indimellem finder man ud af at den slags positiv foromtale kan være noget som er blevet genereret af smarte marketingsfolk på produktionsselskabet i håb om at folk bare springer med ombord, men i andre tilfælde - som hér - er der faktisk grund til at stole på rygterne. Don’t Breathe er en uhyggelig effektiv, brutal og ganske original thriller.

Plottet i filmen er helt enkelt: tre unge tyveknægte i Detroit forsøger at stjæle sig vej ud af deres fattigdom og sociale problemer. De tyvekoster de stjæler indbringer dog ikke nok penge til at de kan lægge Detroit bag sig, så deres hæler foreslår, at de får fat i rede penge i stedet. De vil dog ikke begå bankrøveri, for de kalkulerer også med hvilken fængselsstraf de kan få hvis de bliver snuppet af politiet, så gode råd er i starten af filmen bogstaveligt talt dyre.

Den ene af tyvenes far arbejder i et sikkerhedsfirma, så adgangen til tyverialarmer, adresser og kopier af folks husnøgler er forholdsvis enkel. De tre unge hører om en mand der efter sigende skulle bo helt alene og ligge inde med et større pengebeløb efter hans datter blev trafikdræbt. De overvåger i løbet af de næste dage huset og opdager at manden er en krigsveteranen, som ikke kun bor alene, men som også er blind. Så det burde jo være som at stjæle slik fra et blindt barn. Omvendt set har han både en stor, bister vagthund og har forsynet sit hus med ekstra låse og tremmer for vinduerne, der gør at de tre indledningsvist vurderer at tyveriet måske alligevel bliver for lidt for risikabelt at gennemføre.

Frygten viger dog da grådigheden sætter ind og indledningsvist går alt efter planen. Men mod forventning vågner den blinde krigsveteran op og hører at der er indtrængende i hans hus. Det er også dette, der har givet filmen dens titel, for kommer man til at hoste, træde på et knirkende gulvbræt eller trækker man vejret lidt for tungt, så afslører man sin position og så kommer denne ældre, uhyggeligt veltrænede fyr spænende efter en.

Ind imellem er det de helt simple ideer der er de bedste. Det gælder ikke kun i filmens verden, men kan overføres på en hel række områder, men Don’t Breathe benytter sig som sagt af en helt simpel idé. Stort set hele filmen foregår udelukkende i mandens skumle hus, der i øvrigt viser sig at gemme på flere hemmeligheder, der naturligvis ikke skal afsløres her. Det er også en god, enkel idé at skabe en home invasion-film, hvor man følger tyvene i stedet for ofrene og endelig, så er filmen så stramt og dramatisk fortalt, at det er svært ikke at blive grebet af den.

Filmen bliver markedsført som en gyser, men ret beset er det en virkelig effektiv thriller, der benytter sig af gyserelementer undervejs. Mest tydeligt bliver dette i de scener, hvor veteranen vælger at slukke alt lys og tilskueren, takket være ”night vision”-kameraer, i grønt, grumset skær, ser de stakkels indbrudstyve forsøge at fumle sig væk fra den blinde mand, der helt tydeligt ikke skyr nogle midler i hans jagt på de indtrængende. Filmen formår at holde et meget højspændt tempo hele vejen igennem og selv om man da har set nogle af ideerne brugt i andre film, er det ganske gennemført hvor effektivt mandens hus bliver anvendt i spændingsøjemed. Kort sagt er denne film nærmest obligatorisk for alle der vil vide hvordan filmfolk effektivt kan skrue spændingssekvenser sammen.

Grunden til at filmen har fået gyser-genren påklistret, er sikkert fordi der sker voldsomme overgreb og vist ganske blodige klip undervejs, for slet ikke at tale om at en af hovedpersonerne er en ung kvinde. Til gengæld er det også en film som det lykkedes for at tegne nogle fine karakterer op, som man faktisk kommer til at holde så tilpas af, at man helst ikke ser de lider en grusom død, bare fordi de vil hugge lidt skejser fra en gammel gnavpot. Det er faktisk ganske sjældent at dette er tilfældet, for undertegnede er sikkert ikke alene når man i andre film synes at det ikke kan gå hurtigt nok, før de unge, irriterende hovedpersoner bliver ekspederet en efter en.

Hvor vidt dette faktisk sker, skal selvfølgelig ikke afsløres i dette forum, faktisk har kapellet forsøgt at sige så lidt som muligt om filmen, ud over det indledende plot, for ikke at ødelægge oplevelsen for dig. Don’t Breathe er i al fald en lille genreperle, der vil få selv hærdede genrefans til at følge interesseret med og selv opleve at de glemmer at trække vejret når situationerne spænder allermest til. Instruktøren har tidligere stået bag det noget fesne re-make af Evil Dead og det bliver også brugt i markedsføringen af denne film, men lad det ikke afskrække dig, giv Don’t Breathe en chance, for denne gang er der al mulig grund til at stole på hypen.