Ben Affleck har både skrevet manuskriptet, instrueret og spiller selv hovedrollen i sin nye film Lev om Natten. Godt nok er filmen baseret på en prisvindende roman af Dennis Lehane (som også skrev forlægget til Afflecks Gone Baby Gone) , men det er Affleck selv der har skrevet manus til filmen og både det, personinstruktionen og filmen helt overordnet set er han sluppet ganske heldigt fra.

Der er ellers ikke meget nyt at hente i fortællingen, for er man bare lidt filminteresseret, så kender man i forvejen gangsterfilm, der ifølge genrekonventionen fortæller tilskueren at det altid har omkostninger at være kriminel, samtidig med at det som seer er svært ikke at blive bare en smule fascineret af gangsterlivet.

På den danske plakat skrives der ”Joe var engang en god mand”, men det er en sandhed med modifikationer, for da vi møder Joe er han allerede i gang en karriere som vaneforbryder. Han fortæller i en voiceover, at han frivilligt meldte sig som soldat i Første Verdenskrig og efter den oplevelse svor han aldrig at tage ordre fra andre igen. Dette er et vigtigt princip som han blive nødt til at genoverveje idet filmen skrider frem.

Joe er blevet forelsket i Albert Whites elskerinde og da Albert samtidig er den fyr Joe arbejder for, giver det selvfølgelig problemer. Oven i det er Joes far politimand og derfor bestemt ikke glad for at se sønnen involvere sig i lyssky forretninger. Det har alle dage været en dårlig ide at blande forretninger med fornøjelse og i særdeleshed når det er så intime fornøjelser som dem Joe nyder med gangsterens kæreste. Det går da også helt galt, da Albert opdager parret og Joe overlever kun med nød og næppe Whites vrede.

Selv om Joe tidligere havde svoret ikke at lade nogen bestemme over sig, beslutter Joe efter en tur i sygesengen og flere år bag tremmer at opsøge Mr. Whites rival, en mindst lige så nådesløs italiensk gangster, der lige som Joe kan se fordele i at ødelægge Whites forretninger systematisk. Så helt enkelt, er dette altså en fortælling om en mands hævn over den mand, der i sin tid smadrede hans liv.

Samtidig er filmen også en der, med forbudstiden som baggrund, tegner et billede af et USA, der er plaget af racefordomme, (politi)vold og ikke mindst politikere, der gør livet besværligt for den enkelte. Dette er ikke meget ulig det USA vi kender i dag, selv om amerikanerne nok helst havde set at omverdenen opfattede dem helt anderledes. Der er i filmen også et handlingsspor, der handler om en pige der efter at have været ude i personlige problemer (læs: prostitution og narkotikamisbrug), finder Jesus og får en masse følgere, takket være hendes dundertaler om synd og skam. Hun bliver et problem for Joe og hans mænd, fordi hun taler åbenlyst imod hasardspil og det går stik imod bandens planer om at få etableret et kasino i Florida hvor de holder til.

Det er selvfølgelig måske grænsende til overanalyse når man forsøger at læse nutidige samfundsrelevante problemstillinger som ”Black Lives Matter” ind i en traditionel gangsterfilm, men filmen minder blot sine tilskuere om at det ikke er mindre en hundrede år siden at KKK brændte kors af i folks baghaver, og at politivold og åbenlys racisme var socialt accepteret.

Affleck er god som filmens protagonist, en rolle han spiller med charme. De øvrige medvirkende er også ganske overbevisende, især Chris Cooper, der spiller den politimand som er far til den førnævnte frelste pige og en mand som Joe undervejs bliver nødt til at arbejde sammen med. I det hele taget er castet velvalg, perioden skarpt skildret visuelt og så er filmens få actionscener ganske veleksekverede.

Filmen er godt fortalt, men kunne godt være trimmet lidt ned, da den til tider føles lidt for lang. Det handler ikke så meget om at drosle ned på de scener, der er med til at skabe spænding eller relationer mellem figurerne, men mens man ser filmen kunne man godt ønske at tempoet blev skruet lidt mere op og at enkelte scener eller bifigurer, måske var blevet skåret helt væk.

Slutresultatet er et ganske fint lille gangsterdrama, der både formår at underholde og fortælle en glimrende historie om en periode i nyere amerikansk historie, der desværre minder lidt for meget om de vi ser i dag. Til gengæld har man set mange variationer af denne fortælling før. Det er hverken virkeligt originalt eller en født klassiker men til gengæld beviser Affleck at han evner at lave gedigent håndværk, både foran og bagved kameraet.