Takket være bl.a. tv-serien The Walking Dead, en række gode zombiefilm (fra komedier til romantiske zombiefilm) og ikke mindst en myriade af forskelige videospil er zombier de seneste år blevet utroligt populære.

Filmenes verden opererer selvsagt efter markedsøkonomiske principper, så ganske som der blev skabt et hav af halvhjertede og decideret dårlige zombiefilm i kølvandet på George A. Romeros mesterlige Night of the Living Dead (og efter fortsættelsen Dawn of the Dead) så bliver der for tiden også lavet en masse zombiefilm, hvor flere af dem er nærmest smertefulde at overvære.

Man forstår godt, at disse film ser dagens lys, det er jo et spørgsmål om udbud og især efterspørgsel. Det er en rigtig god forretning at skabe zombiefilm, når nu der beviseligt er et stort publikum der vil se, købe eller leje dem. Til trods for titlen Navy Seals vs. Zombies så leverer denne nye zombiefilm ingenlunde det spektakulære actionbrag, som man kunne forestille sig, eller som traileren lover. I stedet ender filmen med at blive en smertelig parodi på sig selv. En film der rettelig burde være blevet ved ideen, i stedet for en færdig film, når nu budgettet slet ikke kunne række til hverken gode skuespillere eller endnu vigtigere når det nu er en zombiefilm: gode effekter.

Husets ældste barn på 12 kom hjem fra skole netop som filmen var ved at slutte og spurgte om ikke godt han måtte se med. Det fik han lov til og kommenterede at ”det er jo ligesom Sharknado bare med zombier”, hvilket egentlig er meget rammende, og så ikke, for Sharknado var jo bevidst fjollet og bød også på en handling der var så langt ude, at det var svært ikke at holde af den.

Hvis bare filmen havde kunnet mønstre lidt selvironi eller humor kunne Navy Seals vs. Zombies sagtens have været en Asylum-film. Dette bliver især tydeligt i de meget hyppigt benyttede digitale effekter, der desperat forsøger at overbevise seeren om at zombierne bløder når de bliver beskudt, at attrapgranaten får ting til at eksplodere, eller at der er virkelig mundingsild på de våben som soldaterne affyrer. Til gengæld ligner det selv når det er bedst et dårligt PC-spil fra starthalvfemserne. Skuespillet er gennem hele filmen meget stift og utroværdigt. End ikke gensynet med Michael ”American Ninja” Dudikoff er nok til at formildne kapellets muligvis største zombiefan og gøre ham begejstret for denne filmiske implosion.

Filmen handler om et biologisk våben, der slippes løs i New Orleans og inden man kan nå at sige ”kliche”, render der inficerede folk rundt og forsøger at smitte andre. På byens rådhus er et SEAL-team sat ind for at redde USA's vicepræsident der er i byen for at holde en tale, men soldaterne får pludselig får ordre til at opsøge det laboratorie hvor de muligvis har en modgift mod den utroligt aggressive virus. Sammen med soldaterne er også en kvinde fra en tv-station og hendes kameramand, der forsøger at dokumentere ”rædslerne”. Rædslen er dog ikke de farlige zombier men snarere selve Navy Seals vs. Zombies.

Filmens kameraarbejde er på udsatte steder meget godt, hvilket måske er det flinkeste man kan sige om filmen. Ofte skiftes der fra objektive kameraer til POV-kameraer placeret på soldaternes våben, så enkelte scener virker lidt som et 3D skydespil. Problemet er dog bare at dette ikke rigtigt bruges til ret meget. Så de der har spillet Dying Light, Dead Island eller Call of Duty: Zombies bør af samme grund helt undgå at se filmen og i stedet tænde for deres Playstation, for det er en lagt mere tilfredsstillende oplevelse at genspille spillene, end det er at se Navy Seals vs. Zombies.

Effekterne er dårlige, skuespillerne uengagerede, historien ultratynd, og så er zombierne ofte bare helt almindelige folk, der har fået smurt lidt teaterblod i hovedet. De bliver aldrig hverken uhyggelige og man overbevises knap nok om, at de bliver skudt, når udelukkende er digitale blodsprøjt, der vælter ud af hovedet på dem. Denne film beviser med al tydelighed at ”gammeldags” squibs (altså blodposer der placeres på skuespillerne) og prostetiske effekter virker meget, meget bedre.

Selv om anmelderen aldrig havde troet det, så er chancen større for at film som Hell of the Living Dead eller Burial Ground kommer tilbage i afspilleren, end at Navy Seals vs. Zombies nogensinde igen kommer i nærheden af den igen. Så som overskriften antyder – er du fans af zombies, så gå en stor bue udenom Navy Seals vs. Zombies.