Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Warm Bodies (98 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 25/8 2013, 21:32 af Torben Rølmer Bille

Bobs charmerende lillebror


Bobs charmerende lillebror

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

I undertegnedes fuldstændigt postulerede undersøgelse, der afslører hvilket monster der er det mest populære for tiden, må zombien nok desværre se sig slået af de anæmiske vampyrer som huserer i Stephanie Myers Twilight univers. Måske er dette helt forståeligt, da zombien ikke har hverken vampyrens sexappeal eller for den sags dennes evne til at udtrykke sig verbalt.

Der findes dog undtagelser, for i George A. Romeros tredje del af hans skelsættende zombieserie, møder seeren Bob. Bob er en zombie, der så småt begynder at udvise menneskelige karakteristika, endda i sådan en grad at Bob opnår at have en form for individualitet, der adskiller ham væsentligt fra den øvrige masse af sultne udøde. Blot det at han har fået sig et navn, skiller ham ud fra den stønnende, sultne masse. Bobs arvtagere møder vi også senenere hos Romero, eksempelvis i Land of the Dead, hvor flere af zombierne ligefrem udviser intelligens, lederevner, eller helt andetsteds i komedien Fido, hvor hjernedøden måske ikke er så fremtrædende hos uhyrerne, som den ellers har været før.

Det er dog først i filmen Warm Bodies at zombien ligefrem får tildelt rollen som førsteelsker. Umiddelbart kan tanken måske virke frastødende for de fleste – for hvem har lyst til at tungekysse og kramme med en zombie? At det erotiske og døden har en fællesnævner, er næppe nogen nyhed, hverken for de der holder af gyserfilm og/eller af psykoanalyse. Den direkte fascination ved nekrofilien er da også et område, der på mest væmmelige vis italesættes i film som eksempelvis NekRomatik, The Necro Files, Deadgirl og en hel række andre mere eller minde sleazy produktioner. Denne seksualisering af døden er dog ikke i højsædet i Warm Bodies, for her er det udelukkende den romantiske kærlighed mellem en levende pige og en meget død ung mand der sættes i fokus.

Med dette in mente kan man måske tro, at filmen er en slags zombiependant til netop Twilight serien og selv om da der er et lighedspunkt nu da væsenet som tidligere blev skildret som monstrøst og abjekt nu forvandles til noget attråværdigt, så stopper ligheden også her, for i modsætning til filmatiseringen af Meyers bøger er Warm Bodies både velspillet, charmerende og ganske humoristisk, hvilket gør at romancen bliver langt mere gribende, lun og interessant.

Fortællingen er skåret over Shakespeares Romeo og Julie, idet den handler om et kærlighedsforhold, som ikke kun involverer to unge mennesker med hver sin baggrund (han død, hun levende) - men Julie, som pigen også hedder her har en far der om nogen er utilfreds med hendes valg af kæreste. Faderen, spillet med slet skjult distance til karakteren af John Malkovich, er nemlig den general, der leder menneskeheden i sin sidste desperate kamp mod den voksende mængde af udøde.

Filmens egentlige hovedperson kan kun huske at hans navn vistnok starter med ”R”, har spist Julies kæreste. Når zombier i dette univers fortærer deres ofres hjerner får de samtidig indblik i ofrenes liv og følelser. Derfor går han nærmest i ekstase da han fortærer kærestens hjerne, for han bliver straks grebet af intense følelser for Julie og vil gøre alt for at beskytte hende. Derfor tager han den skræmte pige med op i sin hule som han har indrettet i en forladt flyvemaskine. Her spiller han velvalgt musik for pigen på en gammel pladespiller og sørger for at hun føler sig så tryg som hun kan efter omstændighederne.

Problemet er nemlig, at der findes to slags zombier, de der stadig har en smule menneskelighed tilbage og så de såkaldte ”Bonies” som mest af alt ligner levende skeletter. Det især sidstnævnte der udgør den største risiko for Julie og resten af menneskeheden. Spørgsmålet er nu om denne palimpsest over Shakespeare, ender lige så tragisk som originalen gør?

Warm Bodies er en virkelig vellykket zombiefilm der naturligvis primært søger at appellere til et teenagepublikum, men som sagtens kan nydes af mere modne filmfans. Det er en film, der tør tag sig selv alvorligt og som til trods for den noget bizarre kærlighedshistorie, stadig formår af være både rørende og sød. Endelig er det en film man ikke bliver irriteret over, især fordi zombierne og Bonierne er så fedt lavet og fordi handlingen faktisk er interessant. Der er altså tale om rigtig romantik midt i postapokalypsen og en film der nærmest er obligatorisk skal tilføjes på listen over film man skal se, såfremt man holder af zombier og skæve genrefilm.


Forrige anmeldelse
« Olympus has fallen «
Næste anmeldelse
» Movie 43 »


Filmanmeldelser