Læser man lidt på synopsen til filmen Devil’s Tomb, er man ikke i tvivl om, at det har været ganske let at pitche filmen til diverse producenter, for ideen med at lade en deling soldater undersøge et underjordisk forskningscenter midt i en ørken og at de samtidig skal finde og redde en berømt arkæolog lyder jo på papiret rigtigt fint. Det bliver endnu nemmere at sælge hvis man samtidig smider en oldgammel ondskab oven i handlingsforløbet. Faktisk er det så svært at forestille sig hvad der kan gå galt.

Ikke desto mindre, er både synopsen og filmens trailer en hel del bedre end de halvanden time The Devil’s Tomb varer, for selvom den byder på et par jævne gys og ganske udmærkede splattereffekter undervejs, så er filmen desværre ikke hverken særligt original eller veludført. Det til trods for at det er Sean Connerys søn Jason Connery, der har instrueret og at både Cuba Gooding Jr. og Ron Perlman er at finde på rollelisten.

En af de mest problematiske ting er de ufatteligt utroværdige soldater som optræder i filmen. De fungerer som rene klichefigurer og ikke som trænet personel med højteknologiske våben. Naturligvis kan man ikke forvente at der i actiongysere skal optræde karakterer som er 100% afrundede og troværdige, men her er det altså helt galt i dette tilfælde - så galt at man nærmest, på bedste Ed Wood Jr. vis, forventer enkelte af dem begynde at klø sig i panden med deres skarpladte våben. Samtidig synes Cuba Gooding Jr. virkelig at kæmpe med at gøre sin flade heltefigur troværdig, for selv om langt de fleste filmelskere ved at han er en ganske habil skuespiller, så har han ikke fået ret meget at arbejde med i The Devil’s Tomb ud over at virke sur, indebrændt og handlekraftig.

Der er blevet skelet en hel del til mange, langt bedre film i den genre af film der lader en gruppe militærfolk mødes ansigt til ansigt med noget uforklarligt, for eksempel Outpost, R-Point, The Objective og så synes filmens forfattere også at være ganske store fans af Event Horizon i deres skildring af den ondskab, der lurer under jorden.

De gruopvækkende hændelser soldaterne udsættes for er ligeledes ganske formulariske, for selv filmen ser ud som om den har været adskillige millioner dyrere end man er vant til fra denne type b-film og på trods af at såvel kulisserne som make-up effekter er hæderligt udført, så har de fleste genrefans indenfor en halv times luret, hvordan det hele med garanti vil spænde af. Ondskaben korrumperer med garanti de letpåvirkelige soldater så de begynder at falde hinanden i ryggen og til sidst må det i sagens natur være op til et enkelt handlekraftigt individ at redde ikke kun dagen men muligvis også hele verden, i dennes forsøg på at inddæmme de skrækkelige hemmeligheder som ørkensandet gemmer på.

Selv om man har set det hele før i adskillige udgaver og selv om man glemmer The Devil’s Tomb lige så snart rulleteksterne skridter over skærmen, så har filmen også et par ting der taler for at man bør give den en chance. Dels får man mulighed for at se den tidligere Black Flag forsanger Henry Rollins i hans hidtil mest utroværdige rolle på film – nemlig præst, dels så er det jo altid underholdende at se en deling khakiklædte mænd og kvinder stå overfor en fjende, som de ikke er trænet til at bekæmpe. På udsatte steder er der ligefrem enkelte scener, der faktisk fungerer og som er genuint stemningsskabende, der er bare alt, alt for få af disse.

Bundlinjen er altså, at man skal neddrosle ens forventninger til denne film for at kunne nyde den. Regner man med, at det bliver halvanden times isnende uhygge og klaustrofobisk, okkult actiongys i ørkenomgivelser, så er den film man allerede har skabt for sit indre øje allerede langt mere interessant end det som The Devil’s Tomb kan levere.