Der findes efterhånden så mange film, der foregår mellem lovløse, halvkriminelle og gangstere, at det er svært at overskue. Heldigvis kommer bliver der også indimellem lavet denne slags film, som stikker ud fra mængden, er vedkommende og giver sine tilskuere noget reel substans og nogle lidt uvante figurer, i stedet for blot at fokusere på miljøskildringen og gammelkendte stereotyper. Sådan en film er The Drop.

De tre bærende skuespillere pryder også filmens omslag. Fra venstre mod højre ser vi James Gandolfini, der kendes fra et utal af gangsterfilm og for sin altoverskyggende hovedrolle i The Sopranos. The Drop er desværre mandens sidste film, eftersom han døde kort tid efter filmen var blevet optaget færdig i 2014. I midten er det den altid dygtige Tom Hardy, som stirrer mod sin kollega og den tredje deltager er svenskfødte Noomi ”Lisbeth Salander” Rapace. Man kunne måske godt foranledes til at tro at dette er et regulært trekantsdrama, men det ville være lodret forkert.

The Drop handler om en bar i New York, som forskellige lyssky organisationer benytter som en slags bank. I bardisken er der et skjult hul, hvor brune kuverter fra forskellige kurerer forsvinder ned i, hvorefter de senere afhentes af lige så lyssky elementer. Det er måske bestikkelses-, narko- eller andre typer af sorte penge som kortvarigt opbevares under disken. Barejeren Cousin Marv kan ikke rigtigt brokke sig, for han solgte i sin tid sin beværtning til nogle russiske sværvægtere, som er de der benytter baren som mellemstation.

Sådanne hemmelige kuverter kan dog ikke forblive helet hemmelige og derfor røves baren også en aften af nogle amatøragtige forbrydere, der tilsyneladende slet ikke ved hvor farlige de russiske bagmænd i virkeligheden er. Dette sker mens både Marv og den fåmælte bartende Bob (Hardy) er på jobbet. Russerne leder selvfølgelig selv efter disse røvere, men sætter også et ultimatum op for Bob og Marv – find de skyldige, eller betal selv det som mangler.

Samtidig med denne hovedfortælling, så fletter filmen også Bobs møde med Nadia ind i fortællingen. En aften på vej hjem fra arbejde, hører Bob en klynken i en skraldespand. Det viser sig at være en hundehvalp. En ung pige kommer ud af huset idet Bob roder hendes skraldespand igennem og da han opdager at hun er uddannet dyrlæge, så beder han hende i første omgang om, at tage sig af hunden, ind til han får afgjort med sig selv, om han kan tage vare på den. Det er dog ikke helt uden konsekvenser at lære Nadia at kende, for hun har en meget jaloux ekskæreste, som går endog meget langt for at skræmme Bob væk fra kvinden.

Det er instruktøren af den meget lange og svært kedelige belgiske film Bullhead Michaël R. Roskam der har indtaget instruktørstolen til The Drop, men modsat førstnævnte film, så er The Drop både spændende og giver meget fine, nuancerede karakterportrætter. Derfor kan man måske antage at Hr. Roskam er en yderst begavet personinstruktør, selv om ingen af de ovennævnte skuespillere kan anklages for at være dårlige håndværkere. Man overbevises virkelig om figurerne. Det skal også nævnes at filmen er baseret på en novelle af Dennis ”Mystic River” Lehane, som også har skrevet det egentlige manuskript til filmen. Dette beviser endnu engang at når en god instruktør har et hold gode skuespillere og et gennemført manuskript at arbejde ud fra, så kan det ikke gå helt galt.

Det gør det naturligvis ikke, for The Drop er bundsolidt håndværk fra første frame. Den fortæller måske ikke den mest dramatiske kriminalfortælling man kan komme i tanke om, men til gengæld er den forankret i en realisme, der virkelig fungerer. Selv om de tre hovedroller består af kendte ansigter så glemmer man hurtigt dette og overbevises i stedet om at de er Marv, Bob og Nadia.

The Drop skal man derfor se, hvis man holder af barske dramaer og ikke mindst for at opleve James Gandolfini i mandens sidste rolle. Det er en film som præsenterer et glimrende plot og ikke mindst byder på en række overraskelser undervejs som selv garvede seere sikkert vil overraskes positivt over.