Invasion fra det ydre rum er langt fra en original idé, taget i betragtning at genren har eksisteret siden 1800-tallet (Klodernes Kamp, f.eks.). Straks vil man få den tanke, at der ikke er mere at byde på, når en film som Pixels i bund og grund er en alien-invasion-katastrofefilm - også taget i betragtning at Futurama-tegnefilmserien har lavet et klassisk afsnit, der minder ufattelig meget om denne film. Dette gør, at Pixels har ordet KATASTROFE stemplet ud over sig. Men tillad mig at sige: Pixels har et koncept, der virker, og selvom den ikke er hylende morsom, er den ikke desto mindre underholdende og seværdig.

  Sam Brenner (Adam Sandler) var tilbage i 80'erne næsten mester i arkadespil, men blev slået på målstregen. Det har gjort, at han nu som voksen ikke har fået særlig meget ud af sit liv. Hans ven gennem mange år, den amerikanske præsident Will Cooper (Kevin James), forsøger at opmuntre ham fra tid til anden. I det mindste endte Brenner ikke som sin anden gode ven, konspirationsteoretikeren Ludlow Lamonsoff (Josh Gad). Brenner får en chance for at blive dagens helt i skysovs, da rumvæsner invaderer Jorden, forklædt som de bedste videospil fra 1980'erne. De udfordrer os til en slags intergalaktisk videospilsturnering, hvor hver vores kloder står på spil. Med en gammel rival (Peter Dinklage) og en ny allieret (Michelle Monaghan) ved sin side vil Brenner og hans team kæmpe til sidste mand for at vinde.

  Jeg var mere end klar til at afskrive "Pixels" som endnu en forfærdelig Adam Sandler-film med alle hans venner på slæb. Traileren var nu heller ikke noget at råbe hurra for. Og selvom "Futurama"-afsnittet ligner foruroligende meget denne film, er den alligevel noget for sig selv med nok humor og action til at holde interessen ved lige.

En af grundene til at filmen fungerer, er at både Sandler og James holder tilbage med deres komiske stil og sørger for, at birollerne, Gad og Dinklage, bliver dem, vi griner af. Overraskende nok er "Pixels" også den mest actionprægede film, jeg nogensinde har set Sandler i, med masser af praktiske effekter og velfilmet action, som sørger for, at filmen ikke snegler sig af sted.

  Umiddelbart ser det ikke ud, som om Sandler og kompagni har været involveret i manuskriptet og instruktionen, hvilket også hjælper. Chris Columbus (instruktør på bl.a. "Alene Hjemme" og "Harry Potter") holder sit filmhold i skak.

  Men, men, men. Det betyder ikke, at der ikke er fejl. Alle de store overraskelser er blevet afsløret i traileren (som f.eks. Pac-Mans gæsteoptræden), kvinderne er enten tavse eller snobbede, og filmen er bombarderet med 80'er nostalgi. Det ville normalt have været dødsslaget for enhver anden Sandler-film, men disse faktorer overskygger ikke filmens præmis, og nostalgifaktoren er med til at give filmen dens charme. Og det er, uden tvivl, takket være 80'er-arkitekten Columbus' rolige instruktion.

  Pixels trækker en smule her og der, og nogle af skuespillerne i gæsterollerne er spildte. Jeg var underholdt alligevel, fordi filmen er en komisk fortolkning af langt alvorligere katastrofefilm fra 90'erne som Independence Day og Mars Attacks!. Actionscenerne fejler ikke noget, de visuelle og praktiske effekter er iøjefaldende, og humoren virker for det meste. Det er den bedste Adam Sandler og Co. film vi har fået i lang tid. Ja, jeg ved godt, det er svært at tro, men i det her tilfælde skal man ikke lytte til andre anmeldere. Her skal du bare se filmen og dan din egen mening om den.