Som allerede nævnt i biografanmeldelsen af Ted 2 så er den svære to’er desværre langt fra lige så god som etteren. Dette skyldes ikke kun at nyhedsværdien er væk. Det er ikke længere overraskende at se en talende teddybjørn, der bander som en havnearbejder og ryger pot med sin bedste ven. Det skyldes i lige så høj grad, at der bare er længere mellem de morsomme og grænseoverskridende scener i denne anden del. I retrospekt så synes hele grundideen i Ted at være inspireret af tv-serien Wilfred med Elijah Wood fra 2011, som igen er en form for palimptest over klassikeren Harvey. Omvendt set så har Baudrillard og hans postmoderne sammensvorne for længst erklæret at vi lever i en tidsalder hvor alt er ”en kopi af en kopi af en kopi” for nu at citere Fight Club.

Ikke dermed sagt at Ted 2 er hamrende uoriginal. Det er bare for at understrege at ideen om at have en hovedperson, der enten forestiller sig eller har en ven, som er et (stof-)dyr er langt fra ny. Samtidig er situationen en som langt de fleste kan relatere til, for hvem har ikke selv haft et yndlingstøjdyr, en dukke eller en usynlig ven, som man som barn førte længere samtaler med?

Det er sikkert dette faktum, der gør at man har så nemt ved at acceptere Ted som figur. Fordi han, til trods for at han er en bamse, taler og opfører sig på præcis samme måde som en voksen mand. Det er også dette der bliver sat på spidsen i den nye film, for her handler det om Teds rettigheder. En bamses kamp for at blive anset som ligeværdigt i det amerikanske system.

Som en voiceover i filmens start siger: ”…on this bright sunny Boston afternoon, a talking teddy bear is about to marry his girlfriend. Proving two things: Happy endings can come true for anyone, and America doesn’t give a shit about anything.” Imens seeren transporteres fra et billede af Jorden set fra rummet, ned gennem skydækket og ind i kirken hvor Ted endelig får sin Tami-Lynn.

Dette ægteskab viser sig hurtigt at være problematisk, men Ted forsøger at rede det ved at foreslå Tami-Lynn at de får et barn. Eftersom Ted ikke har forplantningsorganer, forsøger de først med kunstig befrugtning og senere adoption. Her opdager myndighederne dog, at Ted ikke har et CPR-nummer og derfor teknisk set ikke er en person. Derfor bliver Ted umyndiggjort, hans bankkonti lukkes, hans ægteskab annulleres og i det hele taget mister han de helt basale borgerrettigheder, som mange måske tager for givet

Skurken fra den første film, Donny (Giovanni Ribisi), er atter på spil. Han arbejder som rengøringsmand på legetøjsfirmaet Hasbro. Han ser pludseligt sit snit til at komme tæt på Ted igen, da han foreslår Hasbros direktør at få rettens ord for at Ted er en genstand og ikke kan betragtes som en egentlig person. Af samme grund må Ted og hans bedste ven John selv forsøge at finde en advokat, der kan tale Teds sag.