Videospillet Halo er sikkert kendt af de fleste, der spiller. Det originale spil var et af de spil der var med til at lancere den oprindelige X-Box tilbage i 2001, men er sidenhen kommet i en række forskellige formater til både PC og Mac. Helt fra starten var Halo tænkt som mere end et spil, for i samme år som det første spil blev udgivet, kom også den første roman, baseret på det fremtidsunivers som spillet foregår i. Denne roman, der i sin tid blev skrevet på kun syv uger af Eric Nylund, fik titlen The Fall of Reach og det er netop denne roman, som den nye Halo-film er baseret på.

Der har tidligere sneget sig en Halo filmatisering ind i kapellet, nærmere bestemt Halo: Forward until dawn . Der kom også i 2014 en film med titlen Nightfall men hvor disse to film var live-action udgaver af Halo-spillene, er den nye film en timelang tegnefilm.br>
Faktisk er det lidt ærgerligt at spillefilmene alle sammen er pilot-episoder, der desværre ikke har kastet længere serier af sig. Dette kan godt undre, især med tanke på hvor populær både Halospilserien er og hvor populære tv-serier i alle former og størrelser i skrivende stund er blevet. Det bør i denne sammenhæng dog nævnes, at Halo: Fall of Reach godt nok flere stedet på nettet beskrives som en egentlig tv-serie, men dette er lidt misforstået, idet den blev udsendt på den særlige Halo-online-kanal i mindre episoder, før Halo 5: Guardians udkom. Animationsfilmen skal derfor ses som en slags afsluttet fortælling, der dog peger frem mod resten af spillene og historierne takket være den noget åbne slutning.

Animationsfilmen er, lige som romanen, en slags prequel, der fortæller baggrundshistorien om spillets helt centrale figur: Master Chief. Det viser sig nemlig, at manden bag den militærgrønne panserrustning, blev udvalgt helt fra barnsben af til at tjene i hæren. Dette vel og mærke mange år før menneskeheden kendte til The Covenant, de mystiske aliens, som man kæmper imod i alle spillene. Faktisk var det muligt at opleve filmen, før Another World Entertainment sendte den ud i Danmark, såfremt man havde investeret i specialudgaven af det seneste Halo-spil - Halo: Guardians der kom til X-Box One i oktober 2015.

Filmen fortælles som et længere flashback. Den åbner ud med at vise seeren med en gruppe fuldvoksne SPARTAN soldater – inklusive Master Chief, der pludselig indser at de befinder sig på samme planet som de for mange år siden besøgte mens de var i færd med deres militærtræning. Da de pludselig finder deres insignier skåret ind i barken af et gammelt træ, mindes de deres ungdom og filmen springer tilbage i tiden. Her skifter fortællingen så karakter, idet fortælleren nu er Dr. Catherine Halsey, som de der har spillet spillene bør være bekendt med.

Dr. Halsey forklarer både om hvordan hun var med til at skabe SPARTAN-programmet, hvordan de fandt de børn som de skulle bruge til deres formål og ikke mindst hvilke ofre og prøvelser de udvalgte måtte igennem før de kunne iføre sig den karakteristiske kampdragt. Dette bliver selvfølgelig også Johns fortælling, for soldat 117, senere kendt som Master Chief, er en af de mest hårdføre, viljefaste og genetisk mest perfekte børn i flokken. Han udmærker sig ved en både fysisk og psykisk overlegenhed og filmen fortæller hvordan han tog de første skridt mod at blive den naturlige leder, som den interesserede seer med garanti har styret gennem utallige horder af Covenant-fjender.

Det kræver nok også at man er fan af spilserien, for ser man filmen som animationsfilm er den ikke synderligt vellykket. Det er ikke fordi figurerne ikke er flot tegnet, men animationen lader meget tilbage af ønske, især når man tænker på hvor flotte animationerne i spillene er. Mest af alt ligner filmen en mellemting mellem 2D og 3D og alle figurerne synes at have været en tur gennem et Photoshop-filter, der skulle gøre at de kom til at ligne pastel- og oliekridtstegninger. Det bliver af samme grund noget stift og flash-agtigt at skue.

Som antydet er Halo: The Fall of Reach en film der mest af alt henvender sig til dem der i forvejen holder af og spiller spillene. Så selv om man måske ikke nåede at få fat i specialudgaven af Halo 5: Guardians, har man nu muligheden for selv at få serveret denne fortælling på ens skærmen.

Til gengæld fejler historien ikke noget, for selv om animationen godt kunne have været meget bedre (se f.eks. hvad EA fik ud af at overlade Dead Space til en række asiatiske animationsstudier) så er det en ganske fascinerende baggrundshistorie der udfolder sig. En baggrundshistorie som utvivlsomt vil blive en fast del af mytologien, når man sætter sig til rette foran ens seneste Halo spil og selv igen styrer Master Chief og hans kolleager ind på slagmarken.