Der er efterhånden gået inflation i antallet af gysere, der påstår at være baseret på virkelige begivenheder. Det må være noget der sælger, eftersom Hollywood nærmest pr. automatik sørger for at informere gyserglade fans om, at filmen, de skal til at se, tager udgangspunkt i virkeligheden. Det samme er også udgangspunktet for denne sommeruges eneste biografpremiere Deliver Us from Evil, der hævder at være baseret på Ralph Sarchie og Linda Cools bog Beware the Night. Den handler om Newyorkerbetjenten Ralph, der bliver viklet ind i overnaturlige hændelser i sit arbejde med at opklare forbrydelser.

Det skal dog vise sig, at filmen kun har meget lidt med forlægget at gøre, som flere kilder gør opmærksom på, f.eks. i The Week. Men spørgsmålet er så, om det gør så meget, for kan der ikke alligevel blive skabt en glimrende gyserfilm, selv om den tager sig ganske mange friheder, i forhold til det oprindelige romanforlæg? Dette vil forsøgt blive besvaret senere, men først en kort beskrivelse af filmens setup.

Filmen starter med at vise os en deling soldater, der er på natlig mission i 2010 i Irak. De beskydes og besvarer ilden med en granat, men da de undersøger de sårede, opdager de at granaten har afdækket en gang, der går nedad. De bevæger sig ned af trappen og kommer ind i et ildelugtende, udhugget rum, men pludselig går deres maglites og kamera ud, og det eneste, vi hører, er deres desperate skrig: ”hvad er det for noget?”

Vi springer et par år frem og er nu i New York city. Her møder vi politidetektiven Sarchie, der synes at have en overordentlig god fornemmelse for, hvilke opkald han og hans makker skal besvare. Han kan nærmest på forhånd fornemme, hvilke sager der vil medføre direkte konfrontationer med den mistænkte, noget som makkeren kalder for hans ”radar”. Et enkelt rutinebesøg for husspektakler leder de to betjente på sporet af en mystisk mand i hættetrøje, der tilsyneladende har en uhyggelig magt over andre. Ikke alene får manden en kvinde til at kaste sin toårige dreng ned til løveburet i Zoo, men manden står tilsyneladende også bag en række andre dødsfald.

Idet undersøgelsen skrider, frem møder vor hovedperson Jesuitterpræsten Mendoza, der er værge for den førnævnte mor. Han påstår at der måske er langt større kræfter på spil, end hvad betjenten er klar over – en ondskab, der ikke alene kan tilskrives menneskers grusomhed overfor hverandre. Først er vor betjent forståeligt skeptisk, men som det går i denne type film, så ender han med at blive ganske overbevist om præstens påstande.

Deliver Us from Evil forsøger, på mange måder, at få skabt en god gyserstemning, der indledningsvis akkompagneres af en til tider befriende humor. Den er ganske fint fortalt, skuespillet på sine steder overbevisende (især båret frem af vores hovedperson, der spilles af Eric Bana). Både klipning og lydarbejdet fungerer, som det skal, hvilket det også burde, når man tænker på, at det er selveste Jerry Bruckheimer, der har postet penge i produktionen.

Filmen har dog det problem, at den både forsøger at opbygge en Se7en-stemning i sin politihistorie, samtidig med at den låner mange elementer fra gyserfilm. Nærmere bestemt de der i dens overnaturlige vinkel fokuserer på dæmonisk besættelse. Det kunne sagtens have virket fint, men det er bare svært – som nævnt så mange gange før – at skabe en film i dag, der i sidste ende bliver mere uhyggelig end f.eks. klassikere som Eksorcisten eller The Omen.

Dermed ikke sagt at Deliver Us from Evil fejler, for man er godt underholdt, mens filmen kører, men det er ikke helt til at undslippe følelsen af, at det er en film, man egentlig har set en hel del gange før, blot i andre forklædninger. Især hvis man har en forkærlighed for okkulte gysere og politithrillers. Det kunne have været eksekveret på en måde, så det var lykkedes filmagerne at overraske det kræsne publikum, men ender i stedet med at være en ganske spændende, men desværre også ganske middelmådig film.