Niels Nørlevs Klassefesten var en af de bedre indenfor dansk komedie. Formularisk, ja for pokker, men ganske sjov og underholdende – uden at ville farligt meget mere end det. Det er helt okay. Det virker derfor oplagt – selvom det er relativt sjældent – at lave en sequel til den. Nu er Klassefesten 2: Begravelsen klar som købefilm. Desværre er den det modsatte af meget af det, der lykkedes i den første.

Filmen handler om de samme tre venner, Andreas, Thomas og Niels, der igen skal ud på en udannet road-komedie. Andreas og Niels arrangerer Thomas’ polterabend, som allerede fra starten ser ud til at gå grueligt galt: han bliver hentet ud af bryllupsarrangementet under et godt, gammelt skænderi. Festen går sin gang, som traditionen sig byder med strip og bowl, men det hele ender så skidt som det kan tænkes: med det dødsfald, der hurtigt sender dem på endnu et roadtrip – nu med begravelse.

Grundtanken med Klassefesten 2: Begravelsen henter temmelig meget fra tv-serien Klovn: pinlighederne skal være så tå-krummende, at vi skal græmmes over, at især Andreas og Niels kan finde på det, de ender med at gøre. Men det, der virker i Klovn, virker kun som eftertrykkelige overdrivelser. Hvor det lykkes i Klovn at skabe en i nogen grad troværdig ramme omkring pinlighederne, så er Klassefesten 2 så langt ude, at det ender med at blive så plat, som den første Klassefesten ikke var.

Der er naturligvis sekvenser, der er kostelige. Stedvist er det så sjovt, at jeg var lige ved at komme til at grine. Ja, komedier lever oftest af hyperbolen. Men især Andreas, der i første film faktisk fungerede tumpet og relativt troværdig, er i denne fortsættelse – stadig i Anders W. Berthelsens forklædning – en fortættet udgave af alt det pinlige, en person kunne forestille sig at gøre i en livsbane. Han kommer faktisk i stedet her og der til at fremstå evnesvag i stedet for tumpet.

Stilen er gennemsigtig og basalt set udmærket håndværk. Det har ikke været hensigten at skabe andet end et vindue ind til pinligheder, for billedet er slet og ret vores blik ind til de tre drenge. Troels Lybys Thomas-rolle holder for så vidt stadig. Han var også i den første den mest underspillede. Men Nikolaj Kopernikus som Niels og Berthelsen som Andreas formår ikke denne gang at holde igen i en grad, der gør rollerne morsomme. I stedet er de lidt maggi-terninger af vittigheder, vi har hørt lidt for ofte.

Det er faktisk synd, at tempo og humorstil fra første film ikke fastholdes. Det er lidt den genkendelige idé om, at 2’eren skal være mere og vildere end 1’eren. Men netop ved at være det mislykkes Klassefesten 2: Begravelsen.