Der ligger som bekendt stort drama gemt i tragedien. Det er måske derfor, at der ligefrem findes en broget undergenre af film, der under fællesbetegnelsen ”katastrofefilm” tager udgangspunkt i netop situationer hvor ufattelige tragedier rammer intetanende figurer. Luksuslinere synker, skyskrabere bryder i brand, men også naturkatastrofer kan være den scene hvorpå dramaet udspiller sig.

I dette mellemrum mellem det spektakulære – naturens kræfter der raser, hvad enten der er tale om meteorer, jordskælv eller noget helt tredje – og det nære - de personlige omkostninger som katastrofen uvilkårligt forårsager, kan seeren så forsøge at sætte sig selv og sit eget liv i perspektiv. Katastrofefilmen konfronterer os på mest direkte vis med vor egen skrøbelige eksistens, det finite der er en uomtvistelig del af livet og spørger samtidig seeren direkte: hvordan ville du handle i en situation, hvor verden omkring dig rives fra hinanden?

Dette spørgsmål er også helt centralt i filmen The Impossible der netop er blevet udsendt på dvd og BluRay. Filmen tager, som en del katastrofefilm gør det, udgangspunkt i en virkelig hændelse, nærmere bestemt den voldsomme tsunami der ramte bl.a. Thailands kyst i 2004. Selv om der sikkert kan være enkelte der mener at virkelighedens katastrofe måske er tilpas tæt på, til at der skal tjenes penge på den, så er resultatet blevet en både gribende, usandsynlig visuelt imponerende og ikke mindst meget rørende film om menneskelig udholdenhed sat overfor de hårdeste prøvelser. Det er dømt melodrama for fuld skrue, men når skuespillerne er så overbevisende som hér, bliver hvad der kunne have været blevet en klam, spekulativ tåreperser forvandlet til et nærværende drama om overlevelse.

Vanen tro starter filmen i total harmoni, med at vi møder den centrale familie på vej til deres juleferie i Thailand. Vi ser dem ankomme til hotellet og blive begejstret over at have fået endnu bedre værelser end dem de oprindelig havde bestilt. Et sæt ildevarslende sætninger har dog indledningsvis fortalt seeren at den historien de skal til at se ikke kun er sand, men at det også handler om en ufattelig naturkatastrofe. Derfor forekommer den indledende idyl også ildevarslende og trist , for vi ved jo at filmen næppe blive ved med at vise os glade, legende drengebørn og deres smilende forældre der med farvestrålende drinks i hånden, står midt i svømmepølens azurblå vand og nyder solen.

For pludselig falder palmetræer omkuld som om en stor usynlig kraft nærmer sig resortet og inden vores familiemedlemmer kan nå at tage en ordentlig mundfuld luft rammes de af monsterbølgen der er alt andet end azurblå. I den første time af filmen følger vi moderen Maria og sønnen Lucas, i deres kamp mod masserne og for overlevelsen. I den kraftige strøm har Maria pådraget sig en række alvorlige skader. Hendes lår er blevet flået op og en gren har flosset hendes ene bryst. Lucas, der er omkring 12 år, må derfor bruge alle sine kræfter på at få hjulpet sin mor mod fast grund. Undervejs finder de en lille dreng, Daniel, som de – mod Lucas’ vilje – tager sig af. Moderen er dog meget svag og hjælpen synes så ufattelig langt væk.

Filmen brillerer i sin meget fysiske fortælling, der gennem en eminent billedside og lydkulisse lader sin seer blive bogstaveligt talt revet lige så meget med af vandmasserne, som det er tilfældet med familiemedlemmerne. Da filmens figurer er tegnet virkeligt godt op, er det også nemt at føle sympati for dem, for deres lidelse og ikke mindst spiller filmen på konstante usikkerhed om, hvorvidt de nogensinde skal få hinanden at se igen, eller for den sags skyld overleve de sår som katastrofen har påført dem.

Store dele af filmen er holdt i børnehøjde, da den egentlige hovedperson overraskende nok hverken er moderen eller faderen, men derimod den førnævnte Lucas, den ældste dreng i flokken på tre, spillet med eminent sans for indlevelse af unge Tom Holland. Det er et godt valg, for det gør den kaotiske situation nærmest endnu mere uhåndgribelig og uforståelig. Der er sikkert mange af os der, som børn, har følt os fremmedgjort over at være i et land, hvor man ikke kunne forstå sproget, gang det så med tusind, når man ikke alene ikke forstår sproget men også er blevet revet væk fra sin familie og i tvivl om hvorvidt de er levende eller døde.

Selv om det er en film, der handler om tsunamien og beskriver den grænseløse fortvivlelse som man kan opleve i en sådan situation, så er filmen også virkelig livsbekræftende, for det viser hvor meget det enkelte menneske kan overkomme selv i de mest utrolige situationer. Man kunne måske godt kritisere filmen for ikke at være kritisk nok overfor den måde katastrofen blev (fejl)håndteret på, men det er heller ikke filmens egentlige formål.

Så har man lyst til at overvære en melodramatisk film der holder sig umiddelbart på den rigtige side af grænsen til det overdrevent tårepersende, præget af en imponerende flot iscenesættelse, gode skuespilpræstationer og med reel risiko for at man får en stor klump i halsen flere gange undervejs, så er The Impossible et virkeligt godt valg.

NB: Det anbefales i øvrigt at anskaffe sig filmen på BluRay – hvilket også venligt blev stillet kapellet til rådighed fra Nordisk Film - for selv om ødelæggelsesscenerne måske ikke er æstetisk smukke, så er det en film der fortjener at blive oplevet på så stor en skærm som overhovedet muligt, med surroundanlægget skruet helt op!