I følge Peder Madsens glimrende forord til den nye tegneserie Sabotør – Kampen om det tunge vand , så er dette det fjerde album som John S. Jamtli har lavet i serien Sabotør. Det er til gengæld det første der udkommer på dansk.

Madsen har også fuldstændig ret i, at selv om det visuelle udtryk generelt er kulørt og karaktererne fremstår som karikerede versioner af de historiske personer som de er baseret på, så fejler Jamtlis research bestemt ikke noget. Dette kan blandt andet ses i det ganske omfattende appendix som du finder til sidste i tegneserien. Her finder du fotos af enkelte af personerne, biografier og forskellige henvisninger til historiske fakta, med sidehenvisninger til de steder i tegneserien hvor disse optræder.

Måske er historien der fortælles i Sabotør – Kampen om det tunge vand en du allerede kender. I al fald bør alle der, som har set den klassiske krigsfilm Telemarkens helte eller læst bare en lille smule om nordisk historie under Anden Verdenskrig kende til de grundlæggende træk.

Som bekendt er den der besidder den seneste teknologi også den der ender med at vinde slaget, hvis ikke krigen. I 1942 var tyskerne, der havde besat Norge, begyndt på produktionen af tungt vand. Dette benyttes som en moderator i atomreaktorer og er derfor en væsentlig komponent, hvis der skal fremstilles atomvåben. Som langt de fleste historieinteresserede ved, så var det netop de to atombomber over Hiroshima og Nagasaki, der var med til at vende krigens gang til De Allieredes fordel.

Af frygt for at Nazityskland og deres allierede ville komme først, blev indtil flere modstandsfolk fra London bedt om at finde en måde hvorpå de kunne infiltrere kælderen på Norsk Hydros kraftværk i Vemork. Det var nemlig det anlæg, som nazisterne havde overtaget. Ingen af modstandsgrupperne kendte til endemålet for deres aktion, kun at det var af yderste vigtighed at produktionen af dette tunge vand blev sat ud af drift.

Tegneserien følger mere eller mindre slavisk forsøgene på sabotageaktionen, samt flere af modstandsfolkenes dramatiske flugt fra de tyske soldater. Det er en kamp mod tiden, især da de involverede opdager at tyskerne allerede har fuld gang i produktionen og endda har planer om at flytte en større mængde af materialet ud af Norge.

Tegneserien er utroligt veltegnet og muligvis endnu bedre farvelagt. Jamtli dygtigt til begge dele og især de de sekvenser i fortællingen hvor der bydes på nærkampe og action er virkelig vellykkede. De landskabsbilleder der optræder undervejs bærer ligeledes præg af at tegneren har et indgående kendskab til både naturen omkring Vemork og Norge mere generelt. Her antager anmelder, at hans research omkring dette er mindst lige så omfattende, som den han har lavet i forhold til de faktuelle begivenheder, klædedragter og historiske fakta.

Til gengæld var det for undertegnede i løbet af læsningen lidt vanskeligt at hitte rede på hvem af de barkede, skæggede mænd med strikhuer og uldsweatre der var hvem. Persongalleriet vokser undervejs i historien og ender med at være ganske omfattende. At denne læser muligvis ikke har haft 100% styr på hvem der er hvem i historien, gør dog ikke så meget, for man kan sagtens følge med i sabotørernes arbejde. Samtidig får undertegnede også efter endt læsning lyst til at læse albummet igen, for at få flere detaljer med – måske især efter man har læst førnævnte appendix.

Sabotør – Kampen om det tunge vand er sin karikerede streg til trods en gravalvorlig tegneserie. Nuvel, der er selvsagt indlagt komiske indslag, men skal man omdanne virkelighedens dramatiske begivenheder til en tegneserie, så nytter det heller ikke at de situationer og de folk man skildrer ender med at være for langt fra den håndgribelige virkelighed, som fiktionen baserer sig selv på. Derfor er Sabotør en oplagt gave til den historienørd, som du gerne vil have gjort mere interesseret i tegneserier, eller til den historielærer, der både gerne finde et alternativ til at udlevere endnu en teksttung fagbog til sine elever.