Internationalt er vores bette land måske bedst kendt for folk som H. C. Andersen og Michael Laudrup, men der er sikkert også mange, der vil føje nobelpristager Niels Bohr til top-tre listen over verdenskendte danskere. Mange kender ham af navn og ved, at han var fysiker, men samtidig er der måske også en del, der vil være lidt usikre på, hvad det egentlig var, Bohr helt præcis blev så kendt for.

På den seneste har Kapellet været så heldige at modtage tegneserier, der på pædagogisk vis forsøger at gøre sine læsere klogere på ting fra naturvidenskaben, der kan være ganske vanskelige at forstå. Dette gælder måske især den teoretiske kvantefysik, der både former den verdensopfattelse og den teknologi, som udvikles, men som også forsøger at finde svar på, hvordan universet, og alt hvad der omgiver os, helt basalt fungerer. Noget af en mundfuld.

Tidligere i 2024 kiggede anmelder nærmere på Kvanteuniverset, en bog der via tegneseriemediet forsøgte at illustrere og forklare de mange forskellige teoretikeres syn på, hvordan alt hænger sammen på atomart niveau samt de mange forskellige teorier, modeller og forsøgsopstillinger, der er blevet foretaget i jagten på at finde frem til mere eller mindre håndgribelige modeller for disse ting. Niels Rolands nye tegneserie om Niels Bohr kan nemt ses som en dansk version af samme fortælling men selvsagt en, der primært kredser om Bohrs rolle i forskningen.

På Eudors hjemmeside skrives det, at Kvantespring i København er henvendt til folk over 14 år. Dette virker i anmelders optik ganske optimistisk, men måske skyldes dette også, at anmelder altid har fundet matematik og naturvidenskab vanskeligt tilgængeligt. For selv om Niels Roland er virkelig god til at forklare de mange forskellige begreber og teoridannelser som optræder undervejs, så bliver denne 53-årige skrivekarl indimellem hægtet af, at siden må læses forfra eller alternativt så læses der videre med en følelse af ikke helt at have fattet, hvad der netop er blevet forklaret. Dette betyder ikke at andre læsere også oplever det på denne vis, blot at anmelders fatteevne i forhold til naturvidenskab er ganske begrænset. Det kan selvsagt også skyldes, at netop kvanteteori i sin grundessens strider så meget mod både den helt klassiske fysik og de ofte meget binære måder verden ofte bliver anskuet på, at det kræver, at man, som Yoda så berømt citeres for, at vi indimellem må ”af-lære, det man har lært”.

En af de mange virkelig fede aspekter ved Rolands tegneserie er, at han lader Niels Bohr være en utrolig selvbevidst metafigur, der både er klar over, at han er med i en tegneserie, og at han for længst er død. Bohr bliver således både en gennemgående biografisk figur og en, der på en munter måde kommenterer de mange informationer og diskussioner om teoretisk fysik som er en del af tegneserien.

Niels er dog ikke alene, for lige som i Kvanteuniverset så introduceres også en perlerække af historiens mest berømte naturvidenskabsmænd og deres syn på tingenes sammenhæng. Langt størstedelen af disse er indlysende nok den flok af videnskabsfolk. der var samtidige med Bohr, folk som Einstein, Heisenberg, Schrödinger og lignende nobelpristagere, der hver i sær har bidraget til en øget forståelse af fysikken. som vi kender den i dag. Roland har valgt at præsentere os læsere for de diskussioner og uenigheder disse videnskabsfolk havde med hinanden, hvilket måske også er med til at forvirre os (læs: den hårdtprøvede, naturfagsforskrækkede anmelder) mere end nødvendigt, men samtidig giver dette også et fint indblik i, hvordan mange af disse teorier er blevet til. Researcharbejdet til denne udgivelse er i al fald ret så imponerende.

Imponerende er det også, at Kvantespring i København sit noget tunge emne til trods, stadig fremstår overraskende humoristisk. Niels Roland er en virkelig dygtig formidler og hans illustrationer er rigtigt velegnede til at illustrere nogle af de mest komplicerede forklaringer, som optræder undervejs. Humoren og de fine tegninger, gør ikke nødvendigvis de mange teorier bliver nemme at fatte, men de er i al fald med til at dette bliver langt mere fornøjeligt og fordøjeligt, end havde man kastet sig over en mere traditionel fagbog om dette emne.

Kapellet tænker at denne udgivelse, ganske som Kvanteuniverset, vil være en der kommer som en gave til naturfagsundervisere, der på den vis får endnu et værktøj, når de skal formidle kvantemekaniske tanker og de mange forskellige teorier om universets mindste byggesten til deres (14-årige?) elever og for alle os andre, der synes, at det er virkeligt spændende men også forholdsvis vanskeligt stof.