Her i Kapellet kiggede en af den skotske tegneserieskaber Tom Gaulds værker første gang forbi i forbindelse med Goliat der i 2012 blev nærmest skamrost af undertegnede, men der skulle altså gå mere end ti år, før der dukkede endnu en Tom Gauld tegneserie op på dansk.

Bibliotekarernes hævn er i sammenligning med førnævnte ganske forskellig, idet den ikke byder på en egentlig sammenhængende fortælling men i stedet på en masse dagsstriber eller vittighedstegninger, der tematisk hænger sammen. De handler alle sammen om litteratur, forfattere, skriveprocessen, forlæggere og alle mulige andre ting relateret til bøgernes verden.

Holder vi for et øjeblik fast i sammenligningen med Goliat så er den nye bog også virkelig lækker. Ikke alene er den udgivet i et kraftigt, stift bind med guldtryk, der pryder den dybrøde forside, men den er også flot trykt på tykt papir, hvilket visuelt så vel som taktilt straks får den bibliofile anmelder til at storsavle.

Humor er i sagens natur en vanskelig størrelse, der i meget høj grad afhænger af læserens personlige præferencer. I Bibliotekarernes hævn afhænger meget af morskaben af de mange intertekstuelle referencer til andre, kendte værker, de forfattere, der har skrevet dem, redaktionelle processer og litterære genrer i nærmest alle afskygninger. Derfor er tegneserien primært en, der henvender sig til alle os, der knuselsker litteratur og de kreative processer forbundet hermed .

Det er muligvis ikke meningen, at man skal læser tegneserien fra cover til cover, men i stedet snupper en stribe eller tre af gangen, som var dette en Wullfmorgenthaler-kalender. Gør man det første, vil man opdage at Gauld indimellem genbruger sine egne ideer i forskellige variationer. Dette kan eksempelvis ses i de mange guides, der optræder undervejs, hvor læseren bliver guidet gennem f.eks. den kreative skriveproces i en slags multiple-choice skema. Flere gange præsenteres også en række litterære klassikere i nye variationer, osv.

Samspillet mellem Gaulds enkle, genkendelige men også ret simple streg og den akkompagnerende tekst fungerer til gengæld upåklageligt. I den forbindelse har Kapellets anmelder lyst til at give et virtuelt high-five til bogens oversætter Johan F. Krarup, der med stor sans for sprogets krinkelkroge og ikke mindst de mange henvisninger til engelsksprogede forfattere, har tilpasset Gaulds striber til mundret dansk. Dette kommer både til udtryk i de forfatternavne, der indimellem optræder, så referencerne passer til den danske læser, men også i striben Apostrofmanden, hvor det engelske ejefaldskomma spiller en væsentlig rolle. De engelsklærere, der må være blandt Kapellets læsere, vil helt klart fange, at oversætter har måttet ændre en væsentlig del af teksten for at få netop denne stribe til at fungere i en dansk kontekst.

Bibliotekarernes hævn er en rigtig fin samling vittighedstegninger. Der til trods for enkelte gentagelser byder på masser af opfindsomme og finurlige observationer undervejs, tilsat Gaulds meget enkle, men grafisk stærke streg og fine sans for farvelægning. Tegningerne kan indledningsvist måske godt forekomme lidt for simple og udtryksløse, men ved nærmere eftersyn, er der masser af liv og fine nuancer at spore i Gaulds tændstiksfigurer.

Bibliotekarernes hævn vandt i 2023 den prestigefyldte Eisner-pris for bedste humoristiske tegneserie – men Kapellets anmelder håber på, at det ikke kun er derfor, den er kommet på dansk.

Det er derfor en nærmest perfekt venindegave til alle de, der holder af at læse eller som selv arbejder som forfatter eller er en del af forlagsbranchen. Muligvis er det ikke en tegneserie, der får alle dens læsere til at hulke af grin, men mindre kan måske også gøre det. Det er i al fald en flot trykt og ganske hyggelig lille sag som forhåbentlig sælger så godt, at der ikke skal gå ti år igen eller vindes prestigefyldte priser, før der udgives endnu en Tom Gauld-tegneserie herhjemme.