I efteråret 2023 anmeldte Kapellet Simon på festival, der var Simon Petersens meget underholdende, tegnede noter til de mange tegneseriefestivaler, han har været til – en morsom og veltegnet dagbogsagtig udgivelse, der gav læseren et indtryk af både danske og udenlandske tegneseriefestivaler på godt og ondt. Det skulle dog vise sig, at Hr. Petersen ikke er den eneste tegneserieskaber, der har kreeret sådanne personlige observationer i tegneserieform.

I rækken af forsømte anmeldelser af Kapellets norske bonkammerat, Øystein Runde, er turen kommet til Moskva, der udkom helt tilbage i 2013 (disclaimer: Kulturkapellet har altså ikke syltet denne omtale i ti år, modtog reelt tegneserien for et halvt års tid siden – red.). Det er en tegneserie, der måske ved første øjekast på coveret kunne ligne en historisk tegneserie om Ruslands eller hovedstadens historie, men som ved nærmere granskning er en udgivelse, der minder ganske meget om Simon på festival dog i en mere kronologisk sammenhængende form.

I Moskva beskriver Hr. Runde og dennes tegneserietegnende kollega Ida Neverdahl deres rejse til Ruslands hovedstad for at deltage i en international tegneseriefestival, som de blev inviteret til. Tegneserien fortæller om de to venners tur til Moskva og alle de ting, de oplevede både på og udenfor ovennævnte tegneseriefestival.

Øystein har tegnet de dele af bogen, han har oplevet, mens Ida har tegnet de dele, hun har. Det er en fin idé der netop sikrer at visse situationer, som de to oplevede i fællesskab, bliver skildret fra hvert af deres subjektive synspunkter.

Læseren er med Ida og Øystein hele vejen. Vi starter i lufthavnen, er med når de bliver indkvarteret i Ruslands hovedstad, følger parret til 1. maj-optog, når de er ude i byen med de lokale og selvsagt også, når der skal holdes oplæg på festivalen. På deres allersidste dag besøger de to ikke kun Gorky Parken men pludselig passes de op af en gruppe meget skumle sikkerhedsvagter, for så i næste nu at tage på et vildt eventyr med selveste Vladimir Putin.

Det er ikke synderligt svært i denne udgivelse at skelne det biografiske fra det mere frit fabulerende, for det er selvsagt ganske svært at tro på, at Vladimir personligt er dukket op på en flyvende hest for at bruge dagen på at se tamilske actionfilm og gå i sauna med vores to hovedpersoner.

Moskva er meget sjovt fortalt og samtidig rigtigt sjovt tegnet. Det virker som om, de to tegnere har haft en fest med at lave albummet. Både Runde og Neverdal har en fed streg og fortællemæssigt er der masser af selvironi og slet skjulte spidse kommentarer til både deres egne oplevelser og det russiske styre i al almindelighed. Tegneserien er envidere krydret med enkelte fotos fra turen, der selvsagt øger troværdigheden i disse dele af fortællingen.

Især hyggede undertegnede sig virkelig med bogens epilog, hvor man oplever en splittet Putin, der savner Øysteins nærvær. På den ene side kan han jo ikke åbenlyst sige at han bryder sig om bøsser, men samtidig savner han den korte tid fyldt af ømme minder med Øystein. Putin længes efter at springe ud af sit præsident-skab og få det overstået i stedet for hele tiden at undertrykke sit sande væsen.

Moskva er en finurlig udgivelse, der mest af alt bare er morsom, men som også giver et lille indblik i en kultur, der kan virke ret fremmedartet for de fleste. Dette kommer måske især til udtryk til den 1. maj-demonatration, som Ida og Øystein deltager i. Her bliver det ret tydeligt, at de mange forskellige oppositions-partier ikke rigtigt har mulighed for at komme til orde, noget som er blevet endnu sværere. I 2013 kunne bøsser og lesbiske stadigvæk få lov til at demonstrere åbent, mens det hér ti år senere, er blevet forbudt at vifte med regnbueflaget på de kanter.

Du skal ikke læse denne tegneserie for at blive meget klogere på hverken Rusland eller dens hovedstad, men hvis du bare gerne vil hygge dig i selskab med et umage tegneseriepar på deres betalte ferie østpå, så få endelig fat i Moskva. Det er nemlig rigtigt hyggeligt at tage med på deres tur både i tekst og ikke mindst i tegning.