I Faraos Cigarers genudgiver af Marvels mest klassiske tegneserier, er turen nu kommet til Gud elsker, mennesket dræber af Chris Claremont og Brent Anderson. Den udkom første gang i hæfteform helt tilbage i 1982, men selv om Andersons illustrationer måske afslører, at der er sket en del grafisk med tegneseriemediet siden da, så er selve historien - desværre - lige så aktuel i 2024, som den var for over fyrre år siden.

Som det også skrives i det ganske omfattende ekstramateriale der er inkluderet i udgivelsen (der foruden interviews med Claremont og Anderson, en nytegnet rammefortælling ligeledes præsenterer læseren for Neal Adams tidlige skitser til projektet og forsideillustrationer – red.) så er det en fortælling, der ikke kronologisk er forbundet med mange af de andre X-Men-historier og som derfor sagtens kan læses uafhængigt af disse.

For dig der husker handlingen i Bryan Singers anden X-Men-film, så er der meget den ´lånt´ fra denne ikoniske tegneserie. I serien introduceres en skurk, som for en gang skyld ikke kommer fra det ydre rum eller har nogen former for overnaturlige evner. William Stryker er en vækkelsesprædikant, der med Biblen i den ene hånd og en seksløber i den anden har sat sig for at rense jorden for mutanter. Han ser mutanterne som en hån mod Guds skaberværk og som nogle der skal dræbes. Med andre ord jagter Stryker og ans folk de mennesker med medfødte, overnaturlige evner som Charles Xavier har valgt at tage under sin vinge på sin skole.

Stryker er dog ikke alene, for han har mobiliseret en mindre hær af ”rettroende” kristne til sit korstog. Således kan læseren opleve helt i starten af fortællingen, at et par børn bliver brutalt nedskudt af Strykers mænd. Det lykkes også Stryker undervejs at fange Charles Xavier, som han vil hjernevaske, så Charles kan bruge sine mentale kræfter mod dem han tidligere har svoret at beskytte. Envidere er det et genialt træk, at selveste Magneto denne gang ikke optræder som heltegruppens modstander, men derimod en der indvilliger i at hjælpe i kampen mod den fælles modstander.

Som bliver forklaret i de efterskrifter, der stammer fra tidligere amerikanske genudgivelser forklarer Claremont at netop denne historie, som han selv anser for en af hans mest vellykkede, blev født ud fra en periode, der bød på republikanske Reagan i Det Hvide Hus og samtidig et væld af rabiate vækkelsesprædikanter på TV – folk som Billy Graham, Jim Bakker & Tammy Fae, m.fl. Det er dette ret betændte sociopolitiske klima bliver her kommenteret i fiktiv form. For som al god science fiction, så virker denne slags historier allerbedst, når den benytter en håndgribelig virkelighed, som læseren kan spejle sig i.

Selv om man muligvis havde håbet på, at verden udenfor superheltenes univers har bevæget sig videre i en mere positiv retning siden 1982, så virker tegneserien desværre alt for aktuel stadigvæk. Kaster vi et blik på virkelighedens USA, så er landet i 2024 muligvis endnu mere polariseret end tilbage i firserne. Helt aktuelt har den ekstreme republikanske højrefløj atter engang kørt en skandaleombrust, kriminel, orangefarvet spradebasse i stilling som deres favorit til præsidentembedet, frygten for alt der er anderledes (bl.a. de immigranter der kommer fra Mexico og Sydamerika) italesættes i medier og politisk tale og selv om tv-prædikanter der råber om svovl og lynild måske ikke fylder helt så meget i det brede mediebillede, så er de blevet afløst af Youtube-fænomener, der også pisker en stemning af mistro, frygt og ikke mindst leverer falske nyheder til alle de, der vil lytte og få forstærket deres egen vildledelser.

Selv om tegneserier i sagens natur langt fra er et direkte spejl til virkeligheden, så er det alligevel tankevækkende, at en fyrre år gammel superheltetegneserie stadig virker så uhyggeligt aktuel. Selvfølgelig skal man ikke underkende, at det også er en spændingsfortælling, der som så mange andre lignende historier kridter en bane op, så de gode kan besejre de onde, men der er blot mere på spil hér.

Så har du aldrig tidligere læst Gud elsker, mennesket dræber så har du nu chancen for dette. Selv om Kapellet også gerne ser, at nye generationer samler klassiske tegneserier op, så bør der også lyde en venlig henstilling til forældre overalt i landet: dette er ikke en tegneserie for børn. For det første vil de med garanti bliver skræmt over de to børn der koldblodigt bliver skudt helt i starten, men de politiske overtoner og satiriske kommentarer til det Amerikanske samfund vil sandsynligvis heller ikke komme til sin fulde ret. For et mere modent publikum er der til gengæld tale om en velskrevet superheltetegneserie der til trods for en lidt uddateret tegnestil er en af de superheltehistorier, man bestemt ikke bør snyde sig selv for.