I Fahrenheits serie af Marveludgivelser er der også blevet plads til selveste Spiderman. I Den fantastiske Spiderman – Mit første år som superhelt samles de første seks numre af den amerikanske Spidey: Freshman Year. Her får læseren (endnu engang) serveret den oprindelseshistorie, som har optrådt i såvel et utal af tegne-, animations- og filmserier tidligere, heldigvis tilsat ganske flotte tegninger.

Historien om, hvordan Peter Parker blev bidt af en særlig edderkop og herefter udviklede superkræfter, kan da også sagtens kan tåle endnu en tur i manegen, men omvendt så tænker Kapellets anmelder da også, at det ville være rart at læse en fortælling om vores selvironiske, netsvingende ungersvend, som man ikke allerede kender ud og ind.

Tager man et kig rundt på forskellige tegneserierelaterede websider, så kan i al fald hurtigt se, at der findes et endog meget bredt udvalg af Spiderman-tegneserier, og blandt disse er der en hel del, som aldrig før er kommet på dansk. Derfor kan det umiddelbart godt virke lidt mærkværdigt, at man vælger at udgive netop Mit første år som superhelt, da vi her endnu engang får fremvist en række scenarier, som man har kunnet opleve flere gange tidligere. Hvad årsagen til dette valg har været, kan vi her i Kapellet kun gisne om, men monstro ikke udgivelsen hænger sammen med, at der på Disney+ snart dukker en animeret serie op, som er baseret på netop Spidey Uanset, hvad årsagen end måtte være, så lad da disse ord være en opfordring til at folkene på Fahrenheit og Faraos kigger på nogle af de mange andre spændende Spiderman TPBs, næste gang der skal udgives Spiderman-lækkerier.

Som titlen antyder, så følger læseren Peter Parker i det første år, efter han har fået superkræfter. Alt dette sker i en legende let tone, så let, at det indimellem nærsten virker ufarligt. Det er velbevandret territorie, der betrædes; ikke alene skal Peter forsøge at hjælpe alle de, der har brug for det, han skal selvsagt også holde sin superhelteidentitet hemmelig over for sin potentielle kæreste Gwen Stacy og Tante May, for slet ikke at tale om at skulle passe sin skole, lave lektier og samtidig forsøge at lande et fritidsjob som fotograf på The Daily Bugle, for at hjælpe May med at betale regningerne. Udfrodringer er der altså nok af og oven i alt dette, er der en masse ikoniske superskurke, der dukker op og gør, at Spiderman har rigeligt at se til.

På den led er læseren vidne til at vor blårøde nethelt kommer i nærkamp med de klassiske Spidermanskurke; som eksempelvis Sandman, Killer Croc, Gribben og mange flere. Selveste Dr. Doom kigger faktisk også forbi. Det er i sagens natur dejligt med sådanne gentegnede gensyn, for selv om dele af dialogen og de hastige skridt, som de enkelte historier afvikles på måske godt kan forekomme en kende popsmart, så er humoren intakt og det ’føles’ ganske enkelt som den Spiderman, vi kender og elsker. Sproget kan dog indimellem godt være lidt for kækt i anmelders øjne. Eksempelvis når Parker taler om Kurt Connors: ”Altså… han blev sindssyg ikk’ ? Det sker”, idet der sker noget ”Nice!” eller hvad med; ”totalt smooth, Peter”? Nuvel, det er alt for nemt at være boomer-anmelder, men selv om sproget da er sjovt, så bliver det måske lige lidt for meget af det gode.

Præmissen er da også, at dette album er fortalt på en måde, så de læsere, der slet intet kender til Spiderman, uden problemer kan starte her. Som nævnt, så virker det dog på garvede fans som en flot reprise af elementer, man har set fortalt i flere afskygninger før.

Tegnerne Nick Bradshaw & André Lima Araújo er dog helt formidable. Der har selvsagt været rigtigt mange dygtige tegnere tilknyttet figuren tidligere, men det betyder ikke man ikke godt kan blive imponeret over de tegneevner, der præsenteres hér. Det er alt det, man håber på. Masser af knald på farverne, velorkestrerede nærkampe, dynamiske rammer, masser af interessante vinkler, og så har de en evne til at få det hele til at på en gang fremstå legende let og meget detaljeret. Masser af roser skal derfor kastes i illustratorernes retning.

Idet Den fantastiske Spiderman – Mit første år som superhelt får ledt læseren gennem konfrontationer med alle førnævnte skurke, så kommer bogen også til at føles lidt gentagende. Vi møder Peter eller Spidey, der forstyrres af en superskurk. Skurken(e) skal derfor nedkæmpes, inden den næste dukker op. Selvfølgelig er der de læsere, der vil sige, at sådan er det jo med alle Spiderman- eller superheltehistorier til dato, men det virker bare ekstra tydeligt her, da de seks numre som udgør denne tegneserie, byder på hver deres unikke skurk som skal nedkæmpes, før næste afsnit kan starte.

Mit første år som superhelt er bestemt ikke dårlig. Tværtimod. Til gengæld, så er det som allerede nævnt heller ikke en udgivelse, der byder på ret meget nyt, hvis man betragter sig selv som trofast fan. Det kan her til sidst siges, at der vistnok er udkommet hele 12 hæfter under fanen ”Spidey: The Freshmen Years, så mon ikke de seks sidste numre udkommer inden alt for længe. Hvis dette sker, vil Kapellet selvsagt også gerne se nærmere på den, om ikke andet så for at nyde de fantastisk lækre tegninger.