Det danske tegneserieforlag Cobolt har gennem flere år genudsendt en række af de serier som mange af os (gamle nisser - red.) husker fra barndommen, bl.a. Smølferne, Tintin, Linda og Valentin m.fl. Er man derfor seriesamler, er det fantastisk at Cobolts genudgivelser kan være med til at fylde de huller, som måske eksisterer i ens samling, eller man kan ligefrem få øjnene op for serier som man ikke fik læst da man var yngre.

Undertegnede fik, af uransagelige årsager, aldrig læst den albumserie der hed Gammelpot, selv om den besad mange af de elementer som tiltalte såvel den unge, som den "voksne" Torben Bille. Serien om Gammelpot foregår i en middelalderverden, der dukker mærkværdige uhyrer op, fortællingerne er eventyrlige, og så er den tegnet i den helt klassiske Franske/Belgiske albumstil.

Heldigvis er det aldrig for sent at opdage ting, man rettelig burde have opdaget for over tredive år siden, for selv om Gammelpots målgruppe er en hel del yngre end anmelder er nu, så blev Uhyret fra tågesøen læst med en ganske barnlig begejstring over "opdagelsen". Det var lidt som at have fundet noget, man ikke rigtigt vidste, man ledte efter.

For de, der ikke kender Gammelpot, så er han en trind lille mand som med et godmodigt og åbent sind, rejser land og rige rundt kun udstyret med sin magiske vadsæk. Til gengæld er denne også virkelig anvendelig, for det fede ved den er, at den aldrig bliver fuld, hvilket selvsagt betyder at Gammelpot kan hive en masse sager op af den, hvis han er i en situation hvor han har brug for noget, som han engang har puttet i den. Vadsækken ligner på den vis det som D&D-spillere ville kende som en "Bag of Holding". Det skal lade være usagt om Gammelpots skabere kom på ideen før D&D, eller folkene bag rollespillet har ladet sig inspirere - men det er også ganske ligegyldigt.

Genudgivelsen er udstyret med et ganske omfattende forord, der fortælle lidt om seriens tilblivelse, samt forklarer - i detaljer - hvorfor seriens skabere har indvilliget i at lade den farvelægge på ny. Denne information er så gennemført nørdet, at det er lige før Uhyret fra tågesøen er værd at købe blot for disse sider. Desuden er albummet, lige som mange af de genoptryk, man ellers ser fra Cobolt, udgivet i et stift, glittet bind, hvilket ganske enkelt emmer af kvalitet og vil garantere at albummet holder rigtigt længe.

Det er dog hverken den nye farvelægning, den fine indbinding eller det nørdede forord, der er det vigtigste, det er selvfølgelig tegneserien selv. Når man som anmelder ikke er velbevandret i Gammelpots univers, så kunne det måske forekomme lidt mystisk at starte med album 5, men det viste sig faktisk ikke at være noget større problem. Det var nemt at følge med i historien, som både starter og slutter i dette bind.

Som altid med tegneserieserier som disse (husk blot tilbage på klassiske Tintin-, eller Blake & Mortimer-albums) så optræder der altid fodnote, der viser tilbage til et tidligere album, hvis der optræder karakterer eller nævnes begivenheder, der ligger udenfor det album, man er i besiddelse af. Det gør selvsagt, at man bliver nysgerrig på at læse disse, men til gengæld er informationen i Uhyret fra tågesøen heller ikke af så stor vigtighed, at det ødelægger albummet på dets egne præmisser.

Uhyret fra tågesøen starter helt traditionelt med Gammelpot, der kommer gående ned ad en sti, mens mørket er ved at falde på. Han antastes af en mystisk maskeret person, der tilsyneladende genkender ham, men inden Gammelpot kan regne ud hvem, der gemmer sig bag masken er denne skumle fyr forsvundet. Gammelpot ankommer herefter til en landsby hvor han hurtigt finder ud af, at indbyggerne er rædselsslagne. Der er nemlig et uhyre, der rumsterer i den nærliggende sø. Han finder ud af at byboerne med jævne mellemrum sender både værdigenstande og mad ud på søen, for at forhindre uhyret i at angriber dem.

Selv om disse uhyrlige historier gør indtryk på vor hovedperson, beslutter han alligevel at undersøge sagen på egen hånd. Han sniger sig derfor om bord på den pram som landsbyen søsætter med deres tiende til uhyret. Hvad Gammelpot finder ud af, skal slet ikke afsløres her, for selv om tegneserien har en del år på bagen kan det jo være at der, lige som anmelder, stadig findes folk der ikke kender den i forvejen.

Generelt set er Gammelpot et virkeligt dejligt bekendtskab. Den er utroligt veloplagt tegnet, og er man interesseret i tegneserier, vil man opdage rigtigt mange fine detaljer undervejs. Den er desuden hurtigt læst, hvilket gør den indbydende selv for de læsere, der i selskab med iPads har en døgnflues tålmodighed. Endelig er den så tilpas skummel, at den virker indbydende samtidig med, at den aldrig bliver så uhyggelig, at de yngste læsere skræmmes bort.

' Så hvad enten du kender Gammelpot i forvejen eller egentlig troede, at det var en betegnelse for antik cannabis, så er der al mulig god grund til at lære ham og serien bedre at kende. Det er både godt håndværk, og så er disse nye genudgivelser som nævnt ovenfor virkelig indbydende. Nærværende skrivekarl skal er i al fald blevet ansporet til at få fingrene i flere Gammelpot-albums efter at have læst dette.