Det er en nærmest helt klassisk set-up på en gyserfortælling: En ung mand bliver sat til at passe et fyrtårn henover julen. Fyrtårnet ligger i sagens natur godt isoleret fra den nærmeste by. Da han ankommer, mødes han af den gamle, lettere skumle fyrmester, der sætter ham ind i tingene, før manden tager hjem på juleferie. I starten går det glimrende, vor hovedperson tænker, at det nok skal lykkes at få skrevet videre på sin universitetsopgave, når der nu ikke er noget til at forstyrre ham, men inden længe går det op for ham, at alt ikke er som det burde være i det gamle fyrtårn.

Carsten Mungo Madsens korte, men ganske effektive tegneseriefortælling Scrapbogen er helt minimalistisk opbygget. Den byder ikke på regulære talebobler men derimod på en del tekst holdt i Courrier-skrifttypen, idet det skal forestille, at fortællingens hovedperson og fortæller er i færd med at nedskrive sine oplevelser på en gammel skrivemaskine. Illustrationerne bliver en slags visuel bonus, der i den grad kan være med til at fodre læserens fantasi og konkretisere de uhyggelige oplevelser, som hovedpersonen har haft.

Det er et helt klassisk trick, at lade rammefortællingen i en gotisk gysernovelle være en forfatter, der forsøger at sætte ord på de oplevelser, som han ikke selv er i stand til helt at forklare - tænk blot på noveller af H.P. Lovecraft, Edgar Allan Poe, Bram Stoker og lignende. Et simpelt trick, der gør at fortælleren kan virke meget mere overbevisende ved at anvende sætninger som "havde jeg ikke set det med egne øjne.." og lignende. Der er måske de, der ikke helt køber denne type af faktakoder, når man har med en tegneserie at gøre, men ret beset kan man jo som læser lege med ideen om, at tegneserien udspringer af enten tegnerens personlige erfaringer eller et manuskript, han har valgt at lave billeder til. Som altid, når man har med denne genre at gøre, så fungerer gyset kun, hvis man er villig til at gå ind på den præmis, som søsættes.

Selv om 56 sider ikke er alverden at formidle en historie som denne på, så lykkes det alligevel Carsten Mungo Madsen at få bygget en virkelig tæt stemning op. Dette skyldes ikke mindst at han sørger for at skabe en stram fortælling uden alt for mange afstikkere. Samtidig er Madsens streg så tilpas dyster og ekspressiv, at tekst og billeder kommer til at spille virkeligt godt sammen.

Vi ser hurtigt, at vi ikke just befinder os i en slags fotorealisme, da man på en af bogens allerførste sider ser en hel side, hvor fyrtårnet vises i al sin vælde for første gang. Vor hovedperson er netop stået ud af sin bil, da tårnet slanger sig over ham i den regnfulde nat. Tårnet vrider sig nærmest mod elementernes rasen, men det gør ikke noget, for det passer nærmest perfekt som en slags varsel til den skæve virkelighed, som indimellem optræder indenfor dets mure.

Fint er det også at det forholdsvis lille format som Scrapbogen er trykt, i kopieres i selve fortællingen. En af de ting, der sætter begivenhederne i gang i historien, er netop en scrapbog, som vor unge hovedperson finder i fyrtårnets bibliotek. Forsiden på denne og dens størrelse i historien er stort set identisk med den tegneserie, man selv sidder med i hånden. Et fint lille trick at lade læseren af Scrapbogen pludselig befinde sig i samme situation som hovedpersonen i Scrapbogen.

Scrapbogen er for meste holdt i sort, hvid og en masse dystre gråtoner. Indimellem bliver der benyttet enkelte effektive farver, der forstærker det skræmmende i fortællingen. Carsten Mungo Madsen er desuden en dygtig håndværker, for han er virkelig effektiv i sin brug af filmiske virkemidler og dramaturgiske, visuelle kneb, der gør at læseoplevelsen helt overordnet set bliver ganske medrivende.

Holder du derfor af klassiske gyserfortællinger og har lyst til at se disse blive fortalt på en lidt anden måde, end man ellers er vant til, er Scrapbogen bestemt et kig værd. Ser man internationalt på tegneserier, er det selvsagt muligt at finde rigtigt mange tegneserier med et horrortema (tænk bare på Walking Dead, Tales from the Crypt eller Tomb of Dracula for at nævne et par stykker), men der er ikke særligt mange af denne slags fortællinger på dansk. Historien foregår på Fyn men kunne ret beset foregå hvor som helst, og lige som det var tilfældet med Julebestiariet er det en fint tegnet bog, der formår at snige noget gedigen uhygge ind i julen. Så sæt dig godt til rette og vær forberedt på en ganske spændende tur til det Sydfynske.