Det har altid været skønt at være tegneseriefan i Danmark, for Danmark har altid været blandt de lande hvor der blev udgivet flest tegneserier, set i forhold til indbyggertal. Så selv da anmelder var barn i firserne, var udvalget ganske stort. Blandt de personlige favoritter var Tintin, Blake & Mortimer, Yoko Tsuno og mange flere. Den hollandske tegneserieserie Franka blev derimod nærmest konstant fravalgt på det lokale kommunebibliotek, ligesom serien om Natascha heller ikke kom med i muleposen. Unge Torben tænkte garanteret at det var tegneserier skabt for piger, men mere end tre årtier senere må samme (lidt større) knægt indse at han tog grueligt fejl.

I skrivende stund er forlaget Cobolt, begyndt at genudsende serien om Franka. De starter ikke fra det første bind, men derimod bind nummer 8 & 9, der er blevet samlet i et. Grunden til dette er ifølge pressematerialet at de første albums var tegnet i en lidt anden stil, mens at det var omkring nummer otte at Franka antog den form som de fleste forbinder med den rødhårede heltinde. Desuden er nyudgivelserne blevet farvelagt på ny, så de virker mere tidsvarende.

Da det i sagens natur var virkelig lang tid siden nærværende skribent sidst havde siddet med et Franka album i hænderne, var førstehåndsindtrykket ganske imponerende. Linie-noire-tegnestilen var meget detaljeret, nærmest med flere detaljer end både førnævnte Yoko Tsuno og med samme sans for at gengive virkelige steder som f.eks. Venedig, som man har oplevet det hos Hérge. Alt fra biler, til bygninger, natur og ikke mindst de figurer der er indplaceret i landskabet er rent og flot tegnet – der på sine steder bliver næsten så sirligt, hårstråstyndt, detaljeret som man ser det hos amerikanske Geof Darrow. Der er tænkt over det flow der skabes fra den ene ramme til den næste og det er svært ikke at blive imponeret over detaljerigdommen der gør at man har masser at kigge på, selv på de mindste billedrammer.

Dernæst er der fortællingen, for selv om der lige som flere af de nævnte tegneserier er masser af tekst og dialog som skaber historien, er den virkelig god. På mange måder minder den om en tegneserieudgave af en Dan Brown roman, for der sørges for konstant fremdrift, der fortælles røverhistorier, historiske facts og figurer blandes med fiktion og helt centralt for de to albums er et mysterie der skal opklares.

Dette mysterium fører vor handlekraftige heltinde fra hendes hollandske hjem, til både London, Venedig og endelig Sydøstasien. Her kulminerer fortællingen med en finale der sender tankerne i retning af Arthur Conan Doyle og Jules Verne, for man skal jo tænke på at dette er tegnet flere år før Spielberg åbnede portene til sin Jurassic Park.

På den måde føres læseren gennem både fiktive og faktuelle (by)landskaber, gennem jungle og andre eksotiske locations. Det virker umiddelbart som om Kuijpers har haft netop Hérge som sit forbillede, i kraft af det ganske omfattende researcharbejde der synes at lægge til grund for historien. Her tænkes ikke så meget på selve fortællingen, men mere på hvordan bymiljøerne og genstande i disse er blevet omformet til tegninger. Det er selvsagt ikke realismen der er i højsædet, men har man selv været på de nævnte locations, vil man nemt kunne genkende stederne.

Så hvad enten man har været mangeårig fan, eller som undertegnede først som voksen læser har fået øjnene op for Franka så er det helt bestemt en højkvalitets tegneserie som sagtens tåler genudgivelse. Det vil være en tegneserie der især vil tiltale de der holder af de helt klassiske fransk-belgisk-hollandske tegneserier. Mest overraskende var det nok at opleve de mange scener hvor den rødhårede, veldrejede heltinde mister toppen, er i bad eller på anden måde optræder nærmest topløs, noget som unge Torben bestemt ikke havde set før, for så ville serien sikkert være blevet nærstuderet langt mere ihærdigt på drengeværelset. Franka er dog hverken erotisk eller decideret pornografisk, men det er helt tydeligt at Kuijpers nyder at tegne sin heltinde i vovede situationer og positurer.

Foruden de to bind, der nu er samlet i en udgivelse, så man får hele historien med, er der efter selve tegneserien et ganske omfattende ekstramateriale der både forklarer om albummets tilblivelse, præsenterer alternative forsider og masser af skitser, som den interesserede kan studere nøje. Der er i al fald ingen tvivl om at denne kapellan ser frem til den næste udgivelse i Frankas samlede eventyr, for er de andre bind bare tilnærmelsesvis lige så godt tegnede og spændende fortalt som denne, så er der masser at se frem til.