Danske læsere har nu mulighed for at opleve femte bind af Brian Vaughn & Fiona Staples’ fabelagtige Saga. Selv om enkelte tegneseriefans måske kunne anklage serien for at trække sin handling lidt i langdrag, så virker det som om, det netop det som er hensigten med den.

Lidt lige som Robert Kirkman forklarede var en af hovedideerne bag The Walking Dead, nemlig at skabe en tegneserie, der ikke sluttede efter en enkelt historie, men som havde potentialet til at fortsætte i meget lang tid. Det virker som om Saga-serien har besluttet sig for at skabe en rigtig lang fortælling, som på sigt kan lege med både figurernes udvikling, samt at føje nye interessante ideer til universet undervejs. Det ligger jo også lidt i titlen Saga at dette ikke bliver en fortælling der rundes af efter fem bind.

For som nævnt i vor anmeldelser af de forrige albums så er det ikke en af den slags serier man opsøger af på grund af den vilde action eller en plotdreven handling. Det er til gengæld science-fantasy, rum-opera når det er bedst. Ikke alene på grund af Fiona Staples fabelagtige streg, men mindst lige så meget på grund af det udknaldede multivers serien foregår i. Verdener som både minder om vores egen og samtidig er vildt fremmedgørende i forhold til de naturlove, skabninger og figurer der optræder.

Man læser selvsagt serien for at få endnu et kapitel i den fortsatte historie om forældreparret, der adskilt må kæmpe for både deres egen og deres barns overlevelse i en verden opsat på at knuse både dem og deres afkom. En handlingstråd, der trækker sig helt tilbage til de allerførste albums.

Som de, der har fulgt med vil vide befinder Alana og Marko sig i hver deres ende af galaksen. Alana er sammen med sin mor og datteren sammen med en robot, en forhenværende rengøringsmand, der har kidnappet Prins Robots yngste søn. Inden man er nået tilslutningen af det første kapitel i den nye udgivelse, dukker der højst uventet selskab op på den trøstesløse isplanet de har søgt tilflugt på.

Et andet sted i galaksen leder en meget broget gruppe eventyrere, som garvede læsere også husker fra tidligere, efter et middel der kan helbrede lejemorderen kaldet Viljen. Viljen blev nemlig i sidste afsnit meget hårdt såret. Det viser sig at det eneste der potentielt kan redde ham er sæd fra en drage, noget som ikke umiddelbart er særligt nemt at skaffe. Et tredje sted er Marko er om bord på et rumskib, sammen med bl.a. Alanas gamle kollega fra hendes karriere på tv og et lille sælagtigt væsen. De tre har lige som alle andre også deres problemer at slås med.

Uden at afsløre alt for meget af handlingen, så slutter det sidste kapitel i Saga - Vol. 5 med at flere af disse handlingstråde samles. Enkelte figurer må lade livet samtidig med at der selvsagt bliver peget frem mod flere nye bekendtskaber og fremtidige handlingsforløb. Det er lige før man, idet man når de sidste sider, kan høre en speaker, der beder en om at tune ind igen i næste uge.

Det gør intet at Saga er en fortælling, der ikke har tænkt sig at stoppe lige med det første, da man bestemt gerne vil have muligheden for også at læse de næste kapitler… og de næste, selv om historien indimellem også træder en smule vande. Til gengæld er det meget svært at blive træt af den hittepåsomhed som serien flyder over med i forhold til dens mange figurer, verdener, kulturer og ikke mindst de mange mærkværdige hybrid-skabninger som dukker op.

Saga vol. 5 beviser endnu engang, at der findes virkeligt spændende alternativer til traditionelle actiontegneserier eller mere kunstneriske, dybsindige graphic novels. Denne serie lægger sig et sted midt imellem, både visuelt men måske især i forhold til sin fortælling, der på en gang er lige så triviel som den er kompleks. Enkel fordi den handler ret beset om et par der forsøger at overleve og holde fast i kærligheden i en verden der vil gøre alt for at ødelægge den. Kompleks, fordi den trækker på både en række inter- og intra-tekstuelle referencer fra Shakespeare til populærkultur set over et bredt spektrum.