Der er sikkert mange ansvarsfulde forældre der, når der skal købes bøger til husets yngste, gået langt udenom de titler, der virker som en slags udvidet reklame for aktuelle børnefilm eller legetøj. Nærmere bestemt tænkes her på høje, tynde bøger i skinnende omslag, hvor forsiden prydes af en Disneyprinsesse, en Pokémon eller lignende. For studerer man mange af disse bøger lidt nøjere opdager man hurtigt, at indholdet ofte – især set med forældres øjne – er både tyndt og til tider decideret pinligt.

Af samme grund kan der så være de der går i en stor bue udenom de to albums Minions: Banana! og Minions: Lilla panik” som forlaget Forlæns har sendt på gaden. Det er der bestemt ingen grund til, for de er både rigtigt fine og ikke mindst meget, meget sjove. Selv om humor er en svær størrelse at nå til enighed om, så er der noget universelt morsomt og genkendeligt ved de små gule fyre, der første gang optrådte som bifigurer i animationsfilmen Grusomme mig og som efter en række kortere animationsfilm, i 2015 fik deres egen spillefilm .

. Den øverste kapellan har faktisk ganske røde ører, for den første Minions-bog har faktisk ligget så længe hengemt i stakken af artefakter som skal anmeldes, at der er nået at komme en anden del, som straks blev købt ind til husholdningen – for over et halvt år siden. Selv om udgivelserne ikke længere er lune fra trykkeriet, så ændrer det ikke på at de fortjener omtale, især fordi de egner sig perfekt til småbørnsfamilier, der mangler sjove bøger til de mindste i husstanden. Man kan nemlig sagtens nyde bøgerne, uden at kunne læse ret meget. Dette fordi at de talebobler der er, ofte er i form af piktogrammer der er meget tydelige og de ord som optræder alle er lydord.

Formatet i begge bøger er enkeltsider, der udgør en ordløs tegneserie, hvilket selvsagt også gør at man kan vænne de allermindste familiemedlemmer til tegneseriens format. Dette er i sig selv en ekstra bonus for mens man indoktrinerer de små til at holde af tegneserier, mores de med garanti også over de mange små slapstick-lignende fortællinger. Nu skal det siges at børnene skal være store nok til at kunne danne fortællinger og sammenhænge ud fra enkeltbilleder, men er de i stand til det, vil de med garanti synes at det er det fedeste nogensinde. Selv husets dreng på 12, kastede sig grådigt og storgrinende over bøgerne.

Grundideen i mange af de små historier er de samme som i mange af de klassiske Warner Brothers- og Tom & Jerry-tegnefilm enkelte måske husker fra deres egen barndom. Der skabes et ganske opfindsomt setup, der i den første bog som regel er centreret omkring anskaffelsen af Minions’ yndlingsspise – bananer, eller i den anden, situationer der kredser om deres ”onde” muterede lilla minions, som ofte ender overraskende galt for det små gule gubber. Heldigvis er de i sagens natur er stort set usårlige og derfor bliver det aldrig rigtigt farligt. Det er samme form for humor der gennemsyrer scenerne med dem i de film de har optrådt i.

Tegnestilen er meget levende og farverne så tilpas Technicolor-intense, at det virker nærmest hypnotiserende. Det mest overraskende er dog de mange forskellige gags og opfindsomme situationer der er udtænkt. Nuvel man har tidligere set vittighedstegninger med folk, der maler sig ind i et hjørne, eller kommer galt afsted, men ikke helt på samme måde som hér. Situationerne er alle sammen så skøre, at man har lyst til at læse bøgerne mere end en gang, for ungerne vender i al fald tilbage til dem igen og igen. Det har i al fald været tilfældet i anmelders husstand, hvor begge drenge har pløjet sig gennem begge bøger adskillige gange (og ikke kun som en undskyldning for at ”have læst” noget).

Så selv om begge bøger har været ude i et stykke tid, så er de stadig til at få fat i hos langt de fleste velassorterede boghandlere. Så det er svært at få en bedre idé her op til den kommende højtid, end at kunne give et par bøger væk i gave som langt de fleste børn (og deres voksne) med garanti vil synes er sjove, især når prisen ligger på omkring en hund pr. styk?