For alle tegneseriefans, der har fulgt med siden første bind af Brian K. Vaughn & Finoa Staples’ rumfabel Saga, er der gode nyheder. Den fjerde samling er netop udkommet på dansk og så er det lykkedes skaberne at få serien bragt op i tempo, efter den lidt skuffende tredje udgivelse. Figurerne er ikke længere strandet ved et fyrtårn, men rejser rundt i galaksen, mens vore hovedpersoner forsøger at få skabt et nogenlunde tåleligt live for dem selv.

Sagas svar på Romeo og Julie – Marko og Alana er stadig på flugt fra de galaktiske kræfter der ikke kan acceptere deres kærlighed på tværs af race. Han skjuler sig bag en ussel forklædning bestående af bandager, han har viklet om ansigtet mens hun arbejder forklædt som en slags superheltinde på en tv-sæbeopera.

For at Alana kan holde sit job ud fristes hun til at tage stoffer, mens faderen, der holder sig hjemme for at passe datteren tydeligvis fascineres af Hazels danselærer. Kort sagt er der dømt intergalaktiske middelklasseparforholdsproblemer så det batter. Metalagene er så tydelige at det halve kunne være nok, men det er jo ikke Sagas stil – det er derimod den konsekvent bevidste leg med genrerne og læserens forventninger.

Bemærk - der kan forekomme spoilers i det følgende afsnit, så sig ikke du ikke var advaret. Samtidig med at vores elskende forsøger at få familielivet til at fungere, kidnappes Prins Robot IVs søn af en skummel rengøringsmand, der, ud over at dræbe både den nybagte mor, har sine egne dystre planer med prinsesønnen. Der er også en overraskelse gemt lidt senere, da læseren for første gang får Kong Robot at se i hele sit vælde, da prins robot kaldes i audiens efter kidnapningen. Sideløbende følger vi også de lejesoldater der er sendt ud for at opsnuse og gøre en ende på vort berygtede, forelskede hovedpersoner. Der er altså rigeligt at opleve i Saga vol. 4 der er en opsamling af de amerikanske enkeltnumre # 19-24.

Saga vol. 4 er både udsyret, på sine steder voldsom og så er den ikke mindst også virkelig sjov. Et godt eksempel på dette er den splash-side, der indleder kapitel 21. Her ser læseren ser en ganske flot ung dame, med noget der minder om en Balinesisk tempeldanserindes hovedbeklædning se tilskueren lige ind i øjnene, mens hun fnisende slipper en vind. Ud af bagen på hende kommer noget der minder om stjernestøv og i en taleboble siger hun ”Ups, jeg lavede lige et univers.” Sammenhængen skal man naturligvis læse Saga for at finde frem til, men både billede og tekst er virkelig morsomt lavet. Hendes fjært virker faktisk lige så ubesværet for hende at fyre af, som de universer som Vaughn & Staples ubesværet skaber.

At læse og holde af Saga kræver nok at man godt kan lide både sæbeoperaer, science fiction og ikke mindst tegneserier, men gør man det er det en helt unik cocktail som Vaughn & Stables blander til deres læser. Denne fjerde del imponerer igen med sit meget flotte og fantasifulde figurgalleri. For hver ny udgivelse kan læseren se frem til bifigurer og væsener som takket være deres hybridstatus, forekommer på én gang velkendte og fremmede. Et element der både synes at sende tankerne hen mod de universer der skabes i bl.a. Star Wars, Linda & Valentin m.fl. I dette nummer, oplever vi blandt andet Hazels danselærer, der er fremstillet som en slags mørkeblå kvinde, der bærer tydelige flagermusetræk i ansigtet. Der er også Alanas suffløse, der mest af alt minder om e slags antropomorf edderkoppekvinde der ballancerer på to spidse ben. Det er i al fald ikke fantasien, der mangler.

Skaberne overrasker lige som tidligere konstant deres læsere gennem de flotte billeder og den opfindsomme teknologi, men heldigvis overraskes man også over at handlingen der denne gang byder på en række twists og ikke mindst en afslutning, der gør det endog meget svært at vente på det næste bind i serien. Dette kommer i følge G. Floy i efteråret 2016.

Saga vol. 4 har igen fundet frem til det helt særlige, der gør serien til noget ganske unikt på markedet. Et træk der gør at den hverken ligner eller ser ud som andre tegnede følgetoner. Det er muligvis ikke stor kunst eller særligt dybt, men der bliver skabt et helt fantastisk univers omkring en række figurer som udvikler sig i nye retninger fra bind til bind.

Saga er en serie, som man skal unde sig hvis man holder at tegneserier og har lyst til at opleve noget helt særligt. Det kræver dog at man starter ved begyndelsen, for lige som en god tv-serie er det nærmest er umuligt at starte midt i fjerde sæson. Det er der dog al mulig grund til, for får man fat i de tre første bind, vil man – muligvis foruden den lidt svagere 3. del – opleve at det hele er alle pengene værd