Idet man får Den fantastiske bus i hænderne, er blot størrelsen på bogen imponerende. 2,5 kilo bog i en størrelse, der vil udfordre de fleste bogreoler. Den minder allermest i formatet om en regulær coffetable bog, end en udgivelse, der hører til på børneværelset. Det er der måske også enkelte læsere der vil anfægte at den gør, men mere om det til sidst.

Som Strid skriver i forordet, så er det en bustur, der har været længe undervejs. Mere end 15 år. Til gengæld er det en rejse, der i denne anmelders optik har været ventetiden værd, for det er den hidtil flotteste og mest imponerende bog fra Strids hånd.

En af de mange ting, der gør denne bog til noget helt særligt, er det faktum, at Strid insisterer på at lave alle sine tegninger manuelt. Som der står på stambladet, så er bogen blevet til uden hjælp fra computerteknologi, men er skabt på papir med diverse fysiske tegneredskaber. Selv om der nok er visse læsere, der vil anse denne information som anekdotisk og uvæsentlig, så er informationen for undertegnede med til at løfte helhedsindtrykket til et andet niveau. Det er langt mere tidskrævende og bøvlet at arbejde med illustrationer på denne måde, men samtidig så er det svært ikke at fokusere på netop det håndværksmæssige i denne udgivelse. Tænk, at man med pen, blyant og akvarelfarver kan skabe noget, der er så visuelt imponerende som denne bog. Intet under at den har været længe undervejs!

Selve historien kan sammenfattes forholdsvis enkelt. Den egentlige hovedperson er katten Spir, der bor i storbyen Ahnstarr City, i et fattigt kvarter nede ved havnen. Livet er egentligt godt bortset fra at hans ven lille Timo er meget syg og så det faktum at kommunen er begyndt at rive alle de huse ned, som Spir og hans venner bor i. Der skal gøres plads til nye, ´flotte´ kontorer og parkeringspladser. Det virker som et tema der går igen i flere af Strids bøger, eksempelvis i Historien om den kæmpestore pære, hvor kommunale byggerier også er anledningen til at en gruppe venner tager ud i verden, væk fra byen.

Der er en myte blandt vennerne, at der i et fjernt land kaldet Balanka findes en helt særlig blomst, Safran-liljen, der måske vil være i stand til at kurere Timo. Spørgsmålet er blot, hvordan den umage gruppe af venner kommer derhen? Den opmærksomme læser har nok ud fra bogens titel et kvalificeret gæt klar, men hvordan denne fantastiske bus bliver til, er til gengæld (nærmest helt konkret) et kapitel for sig selv.

Strid har altid været fascineret af teknik. Store dieselmotorer, hjælpemotorer og masser af hestekræfter. Denne fascination og glæde ved teknik kommer også til at være virkelig smittende på læseren, også selv om denne - lige som undertegnede - slet ikke er interesseret i sligt. Vanen tro får man også vist en masse detaljer, plantegninger, tværsnit og andet af den fantastiske bus, der er med til forklare hvordan den er indrettet, helt ned til de mindste detaljer.

Strid er en gudsbenådet tegner. Det viser sig med al tydelighed helt fra bogens start. Bare helikopterblikket der viser storbyen Ahnstarr City, med al dens trafik, dyr der arbejder i kontorene i højhusene, den lille gruppe skaterdrenge, der hænger ud nær grafittien ved biltunnellen, Elefanten (som bestemt ikke er Mimbo Jimbo , da den jo ikke er blå, som min nu voksne søn påpegede) der kigger ud over balkonen, osv. osv. Detaljerigdommen er helt vild og bare denne ene dobbeltside er en, man kan bruge lang tid på at fordybe sig i. Der er en smittende hittepåsomhed, sprudlende fantasi og ikke mindst tegneglæde, som nærmest vælter ud af siderne.

Personligt er Kapellets skrivekarl mindst lige så imponeret over de mere mørke sider, hvor man eksempelvis oplever bussen der om natten i regnvejr må stoppe på grund af en politiafspærring. Det er helt eminent, hvordan det er lykkedes Strid at gengive regn, lyset fra de gule gadelamper blandet med politiblinkene med førnævnte værktøjer. Det er sider som disse der gør, at man ikke kan andet end at blive begejstret over hvor dygtig en håndværker Strid er.

Strid har, som de fleste fans vil vide, en fortid som satiretegner. Evner der blandt andet kan opleves i Den Store Strid del et og to samt i Strids værste. Selv om hans eventyrlige børneunivers synes langt væk fra dette, så kan der opstå kontroverser selv her. Eksempelvis blev han ved udgivelsen af I form med tapiren anklaget for at være tykfobisk. Kapellet er selvsagt uenig, men på den allersidste side i den nye bog optræder der noget der muligvis kan få enkelte forældre helt op i det røde felt. Kapellet vil selvsagt ikke afsløre hvad det mon er, der potentielt kan adstedkomme forargelse blandt de krænkelsesparate, men vil i stedet anbefale dig at få fat i bogen, for ved selvsyn at se, om der er grund til at fatte pennen eller tastaturet og dele din holdning med resten af verden, eller blot synes det er virkeligt sjovt.

Uanset hvad man måtte mene om denne sidste side, så er det svært at komme udenom at Den fantastiske bus er lige så skøn, som man havde turdet håbe på. Tegningerne sprudler af energi og fortælleglæde og man føler sig utrolig tryg i det velkendte Strid-univers. Man kan måske indvende at selve historien, som nævnt ovenfor, måske er set tidligere men bliver du ikke imponeret over tegningerne, så bør du straks få tjekket dit syn. Den fantastiske bus er nemlig en bog, som alle der holder af Strid eller bare af flotte tegninger, selvsagt bliver nødt til at få fat i.