“Er det letfordøjelig kost, du sidder med dér?”

Det ville min sidemand vide, da jeg sad med Pernille Juhls roman Mod daggry - en tid et sted 1. Bogens forside udsender signaler om en filmisk fortælling, triviallitteratur og melodramatik. Kun det første gør sig gældende. Pernille Juhls seneste romaner har nogle letgenkendelige karakterer og er skåret efter en skabelon bestående af to sideløbende spor, der et godt stykke inde i bogen løber sammen. Hun går heller ikke går af vejen for melodramatiske elementer, selv om de dog på ingen måde tynger bogen.

Letfordøjelig kost er bogen. Den er formentligt hurtigt skrevet (Pernille Juhls produktivitet er bemærkelsesværdig), hurtigt læst, måske ikke ligefrem hurtigt glemt, men hos mig bundfælder den sig ikke. Dertil er der ikke dybde nok. Men Pernille Juhl er simpelthen bare dygtig til at underholde læseren.

Vi starter to vidt forskellige steder i første halvår 1945: I en fredelig landsby i det neutrale Sverige og i Dresden i det krigshærgede Tyskland, hvor katastrofen lurer. Fronten kommer tættere og tættere på, og i dagene fra den 13. til den 15. februar 1945 indtræffer de uhyggelige luftbombardementer af Dresden.

I Sverige møder vi den unge kvinde Anna, der har sine små problemer at slås med - set i verdenshistoriens lys. I Tyskland følger vi værnemagtssoldaten Thomas, der er hjemme for at besøge sin familie i Dresden, da byen rammes af ildstormen. Thomas deserterer og sætter kurs mod Haderslev, hvor han ligesom svenske Anna har familie. Læseren følger Thomas, der tager sin 12-årige lillesøster Alberte (et usædvanligt navn i Tyskland) med på den strabadserende flugt fra Sachsen til Sønderjylland, hvor han bliver syg og må gå under jorden for ikke at blive opsnappet af tyskerne. Faneflugt var livsfarligt i Det tredje Rige.

At Anna havner i Haderslev skyldes hendes fætter Anders. Han er dansk modstandsmand og må flygte til Sverige, da det begynder at blive for farligt for ham i Danmark. Noget dumdristigt tager han fra sit eksil i Sverige tilbage til København, hvor han (naturligvis) ender med at blive opsnappet af tyskerne og sat i Vestre Fængsel. Da Anna står alene i København, opsøger hun Anders’ familie i Haderslev, hvor hun bliver hængende til efter befrielsen.

I Haderslev støder dansk og tysk i den grad på hinanden, og det får vores to hovedpersoner også at mærke på egen krop.

Hvis man er med på Pernille Juhls fantastiske fortællinger, keder man sig ikke et sekund. Forfatteren har en beundringsværdig, livlig fantasi, og får hovedpersonerne malet sig op i et hjørne, finder forfatteren hurtigt et musehul, de kan krybe igennem. Ofte får læseren ikke lov til at dvæle, før forfatteren er i gang med det næste. Hvordan man har det med det er jo i sidste ende en temperamentssag.