Jeg plejer, når der er en lejlighed til det, begejstret at fortælle, at der med Tobias Rahim og Andreas Odbjerg er der formentlig indledt en ny guldalder i dansk popmusik.

Derfor studsede jeg også over, at de slet ikke bliver nævnt i Weekendavisens kultursektions forside, Sandheden i mudderet (19. juli 2024) som angiveligt skulle handle om, i hvilken retning popmusikken peger. Forklaringen synes dog at være, at artiklen handler om Roskilde Festival, hvor hverken Odbjerg eller Rahim var repræsenteret i år, lige som den også peger på internationale tendenser.

I artiklen er den tyske musikskribent Diedrich Diederichen citeret for at sige, at på overfladen siger popmusik ja. Men bag det ja, gemmer sig et nej, ”nedarvet fra poppens fødsel i de magre og konforme efterkrigsår, hvor den med sin hedonistiske modkultur stod i klar opposition til det bestående” (s. 1 i kultursektionen).

Det slog mig, at den distinktion passer ret godt på netop Tobias Rahim og Andreas Odbjerg. De er nemlig fælles om det første ja, de er begge fænomenale til at lave god popmusik, og man kan vel godt sætte deres fælles Stor mand (2021) som et slags før og efter, selvom begge to har haft en karriere inden da. Men hvis det er umiddelbarhed, man søger i popmusikken, så er det Odbjerg man skal gå efter, for selvom det egentlig ikke er hedonisme, Rahim svælger i, så siger det meste af hans musik også nej, da hans tekster ikke er særligt muntre, ikke er særligt festlige og slet ikke opbyggelige.

Jeg stødte første gang på Odbjerg, da jeg hørte hans I morgen er der også en dag (fra 2020) i radioen, og var lidt overrasket over, at man kunne synge ”du siger livet er lort” i en popsang. Og på radioværten kunne jeg forstå, at han havde lavet mange sangtekster til andre kunstnere og er medforfatter til endnu flere.

Jeg havde også i længere tid set en sang med den spøjse titel Stor mand, og da jeg endelig fik taget mig sammen til at lytte til den, må jeg ærligt indrømme, at den ramte mit pophjerte lige på stedet.

Odbjerg blev det nye popnavn for mig, og interessen for ham blev da også skærpet, da en enkefrue i en begravelsessamtale (jeg er sognepræst til dagligt) fortale mig, at hun havde spillet I morgen er der også en dag for høj musik efter hendes mands død. Odbjerg har selv sagt, at han er blevet efterspurgt til begravelser med netop den sang, selvom poppotentialet også er kommet bag på ham. I forbindelse med skyderiet i Fields i København i 2022 blev han hyret til at synge netop den sang ved en mindehøjtidelighed.

Derfor var jeg faktisk lidt ærgerlig, da jeg så festivalprogrammet til vores første Samsø festival i 2022, og kunne se, at det var Tobias Rahim og ikke Andreas Odbjerg, der var på plakaten. Jeg havde googlet Tobias Rahim nogle gange, men vidste først og fremmest, at han var en meget høj mand og havde været med som påhæng til Stor mand, selvom den strengt taget er feat. Odbjerg og ikke omvendt.

Kort før hans koncert på Samsø festival (på den lille scene, Rullen!) havde han imidlertid fået sit folkelige gennembrud, og så følte jeg mig i stedet utrolig heldig. Det var her jeg hørte Flyvende Faduma første gang, som er en af hans mest spillede sange.

Andreas Odbjerg debutterede med EPen Lance Amstrong (2020), hvor blandt andet Henter dig nu er at finde. En sang som den tidligere tronarving, prins Christian, havde valgt et kor til at synge på hans 18 års fødselsdag i 2023. Odbjergs egentlige albumdebut kom med Hjem fra fabrikken (2022) med stensikre numre som titelnummeret Hjem fra fabrikken, Velkommen tilbage og selvfølgelig I morgen er der også en dag. Jeg har spillet det album rigtigt meget, og det var først med albummet Un Hommage (2024), at jeg for alvor opdagede, at der nok manglede noget på debutalbummet, for Odbjerg kan så meget mere på sidstnævnte.

Eller, ´manglede´ er måske ikke det rigtige udtryk. Men når man kan høre, hvad Odbjerg er i stand til på Un Hommange, og når man i øvrigt sammenligner med Tobias Rahim, som havde fået momentum hos mig med albummet Når sjælen kaster op (2022), kunne jeg pludselig fornemme, at disse to artister trods alt er meget forskellige. Den indeholder tilfældigvis nogle af Rahims største numre, herunder Mucki Bar, Når mænd græder, Bums for eliten (med ArtigeArdit), Feberdrømmer Xx Dubai, Flyvende Faduma, mv. og Stor mand.

Da jeg overvejede, hvorfor Når sjælen kaster op gjorde så stort et indtryk på mig, gik det op for mig, i hvor høj grad Rahim bryder reglerne for en popsang, uden man opdager det. Det er langt fra alle hans sange, der følger en opskrift med et a-, b- og et c-stykke. Gode eksempler er her 07 i 6A, Feberdrømmer Xx Dubai, Ozonlag A Energi (med Niels Brandt) eller ALIVE ALIVE ALIVE.

Desuden virker Andreas Odbjerg som et større legebarn end Tobias Rahim. Han vil have en fest. Det er klart, pophåndværket er altid i orden, men teksten betyder ikke nødvendigvis at have så meget kant at det gør noget. Smugryger (fra Un hommage) er et /godt eksempel, og derfor ikke særligt sigende for albummet. Den gør ikke rigtigt nogen fortræd – men får dog nævnt rygning, når det nu skal være.

Hans duet med Ida Laurberg Jeg kan rigtig godt li’ dig er også et eksempel. Det er bare et godt popnummer (dog har sangens Andreas drukket sig fuld for at kunne komme med sin kærlighedserklæring i sangen). I øvrigt er Ida Laurberg en lovende artist, og hun har også lavet duet med Rahim (Stimulanser fra Nationalromantik fra 2021, hans første egentlige album). På Ida Laurbergs fremragende debutalbum, Bænkevarmer, fra i år, står Andreas Odbjerg som medforfatter til flere af numrene. I virkeligheden er det komisk, at hun kun fik Samsø festivals lille scene, Rullen, i år, når hun har format til den store. Hun blev endda introduceret som en kunstner, der lige havde stået på Orange scene på Roskilde.

Som nævnt, kan mange af Odbjergs sange godt mangle lidt kant, især dem fra Hjem fra fabrikken. Til sammenligning handler sidste års sommerhit Vi 2 af Rahim blandt andet om nekrofili (”De håber vi dør de nekrofile”!) og den eksistentielle smerte bliver måske næsten for meget på Rahims EP ¿Happy Ending? (2023), og desuden på singlen Toget (2023) – remake af et gammelt arrangement uden egentlig tekst fra Barcode Brothers (2000) - , som jeg første gang hørte i Royal Arena samme år.

Det særlige ved Tobias Rahim er nemlig også, at den popmusikalske klædedragt ofte snyder. Man tror, når man umiddelbart lytter til hans numre, at det ´bare´ er popmusik, men lytter man efter teksterne, er de sjældent særligt muntre. En af de nyeste på stammen, Dark Room sammen med Icekiid er en god undtagelse, og selvom den dog handler om af feste med en mangfoldighed af nationer, handler den i udpræget grad om hedonisme. Man forstår, at Rahim gerne vil lidt væk fra den eksistentielle smerte - også selvom der skal lidt stoffer til, som i hans sang med Omar, 911, begge fra i år.

Med baggrund i ovenstående er det derfor også tankevækkende, at når Andreas Odbjerg rammer rent, så rammer han virkelig rent. Jeg kan for eksempel både se I morgen er der også en dag og Ude af mine hænder i en fremtidig udgave af højskolesangbogen. Forestil dig en gruppe højskoleelever til en morgensamling om mandagen synge: ”Skrid / Jeg eksploder' / Hvis nogen ber' mig / Om at gøre mer' / Jeg, burde ha' det godt / Sig' pænt goddag og mange tak / Men i dag kan jeg ik' smile, for jeg mangler lidt af hvert / Jeg bebrejder mest mig selv, og den jeg er / Jeg håber på en kur, der fixer alt og gør mig glad / Måske det er på tide, jeg erkender / Det ude af mine hænder”.

Til gengæld kan jeg ikke komme på en sang af Rahim, der vil passe i højskolesangbogen.

Det var også en glædelig overraskelse, da Andreas Odbjerg i år kom med sit bud på et sommerhit, En god dag, sammen med de driftssikre artister Ida Laurberg og Lamin. Der er noget mere kant over den, end Jeg kan rigtigt godt lide dig.

Ud over at være en virkelig god og ørehængende popsang, er der også lidt mere kant over sangen, end mange af dem fra Hjem fra fabrikken.

Faktisk er onelineren fra omkvædet ´En god dag at dø på. Det var en følelse´

. Og så bemærker jeg, at der er en indirekte henvisning til den kristne nadver.

Thomas Buttenshøn og Chief 1 har tidligere hittet med sangen ”Alt er godt” (2019), hvor det blandt andet lyder: ”Alt er godt, som livet på en sommerdag”, og det er også den tråd, Odbjergs nye sang tager op.

Der er lagt op til grillaften på en sommerdag i familiens selskab, hvor der er meget at glæde sig over.

Og så lyder det i omkvædet: ´Vi brækker brødet og vi taler fra hjertet. Og vi får sagt alt det vi har svært ved. Det er en god dag at dø på.´

Og jeg kan ikke forestille mig, at Andreas Odbjerg har lavet den linje tilfældigt. Og Ida Laurberg topper den i hendes lille omkvæd med ´Det er dage som i dag vi kalder helt perfekt, lad mig sidde lidt i fred og bare nyde det lidt. Fylder glasset op. Skål for os´. Nu nævnes vinen ikke direkte i teksten, men det var det første jeg tænkte på, da jeg hørte linjen første gang. Og som det vil være de fleste bekendt, så handler den kristen nadver (gammelt dansk ord for aftensmåltid) om netop at ´bryde brødet´ og drikke lidt vin.

Ved sin optræden på Samsø Festival i år havde Andreas Odbjerg kun ganske få numre med fra Hjem fra fabrikken. Der var helt klart Un Hommage, der var i spil sammen med nogle af de nye, herunder ”I made it”, som han har lavet med Josva og Omvendt, som han har lavet med Pil tilbage i 2021. Og selvfølgelig Føler mig selv 100 fra Lance Amstrong.

Det er i øvrigt tankevækkende, at både Rahim og Odbjerg gør et stort nummer ud af, at de ikke er ene om deres sange. Odbjerg taler åbent om et sangskriverteam, og Rahim deler gerne navn og anseelse med både Omar og Icekiid, to artister jeg ikke kendte så meget i forvejen. Den maskeklædte artist, D1MA, skal også nævnes her, selvom han var stor før Rahim lavede den fantastiske sommersang, Bellevue, sammen med ham, også fra i år.

Sune Anderberg, der står bag førnævnte artikel fra Weekendavisen, bemærker, at det er mere umiddelbare popsange som Sabrina Carpenters, der er blevet årets sommerhits (Cindi Laupers sorgløse Girls just want to have fun fra 1983 lyder lidt i baggrunden på Carpenters Please Please Please), og han kalder Lamin for den danske pendant til Carpenter med hans lethed.

Måske er det derfor, det er gået så godt for Rahim og Icekiids Dark Room, der har ligget højt på tracklisten (”Alle er fucking liderlige og rowdy herinde” lyder første linje) ifølge hitlisten.nu og Spotifys ditto, mens netop En god dag ikke rigtigt har fundet vej til sommerens hitlister, sådan for alvor. For selvom den er ørehængende, så den måske for alvorlig.

Under alle omstændigheder bliver det virkelig interessant at følge de to artister, Odbjerg og Rahim, fremover.

Hvis de begge holder niveauet, både når det gælder musik og tekster, tør jeg slet ikke tænke på, hvor de kan ende, når det gælder dansk sangskat, for som det er fremgået, synger de begge på dansk.

Alle sangtekstcitater er hentet fra genius.com