Mest læste
[Musikessay]

1 - Musikessay
Signe er single
2 - Musikessay
Sonic Youth
3 - Musikessay
Sangeren der selv designer sit tøj
4 - Musikessay
Nye toner i musikradioen
5 - Musikessay
Interview med Tina Dickow
6 - Musikessay
Lokal musik med udsyn
7 - Musikessay
Happy new ears!
8 - Musikessay
Vildskaben beholder vi
9 - Musikessay
Interview med Spleen United
10 - Musikessay
Fejl er spændende



Interview med Spleen United

- Vi vil gerne tage den elektroniske pop alvorligt

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

»I deres hjemland er Spleen United med deres første to plader blevet mainstream - hvad der taler for de danske lytteevner. Og mod de tyske«, skrev Die Zeits musik­anmelder sidste år som en stor ros til det danske elektropop-band. Men når det gælder den elektroniske pop, har Kasper Nørlund og Bjarke Niemann fra Spleen United faktisk masser af plus-point til det tyske publikum.

»Der er i Tyskland en helt anden forståelse for den elektroniske musik, end der er i Danmark. Man kan tydeligt mærke, at der er en stærkere tradition for genre«, siger de to. Jeg møder dem til et interview efter Spleen Uniteds ugelange turné gennem Tyskland.

Turnéen har inkluderet byer som Berlin, Köln, München, Frankfurt,?Stuttgart og Bayreuth. Og alle steder oplevede Spleen United, at deres elektroniske pop blev taget alvorligt.

»I?Danmark opfattes den elektroniske pop meget ironisk. Det hænger sammen med den bølge, der var i Danmark i 1990erne med Aqua og så videre. I?Danmark skal der gerne være en eller anden Barbie-dukke eller et dj-sex-symbol til at sætte trumf på musikken oppe på scenen,og derfor får publikum også den der halv-humoristiske distance til genren. Det er tydeligt, at der i Tyskland ligesom i Storbritannien er en helt andet scene med klubber og rave, hvor man giver sig hen i elektro- og synthpoppen«, siger Kasper Nørlund og Bjarke Niemann.

Interviewet finder sted på første sal i Volksbad i Flensborg, hvor barndomsminderne pludselig vælder op i Bjarke Niemann.

»Den sofa der har jeg sgu sovet på, da jeg var ti år«, husker drengene fra Jelling.

»Jeg var i Flensborg med musikskolen, og så røg jeg herned i Volksbad med min mor, der var lærer. Vi skulle høre noget musik, men jeg undrede mig mest over alle de typer, der sad på gulvet og kørte deres cigaretter igennem en lighterflamme i stedet for at ryge dem. Jeg fattede ikke, hvorfor de ødelagde deres cigaretter«, ler Bjarke Niemann.

Mødte tyske dreadlocks
Og sådan så den lille uskyldige dreng for første gang nogle, der røg de fede:?Tyske dreadlocks med verdens ældste frisure: Hår der er filtret ind i hinanden, fordi man er holdt op med at frisere det.

»Det var dengang i grunge-perioden - det må have været i 1993. Ved 12-tiden blev det helt lidt for meget for mig. jeg var træt og lagde mig op på sofaen dér. Nu er jeg her så igen.?Det er sjovt at tænke på«, siger Bjarke Niemann. Bandets Tysklands-turne i 2013 var den første virkelige turne i landet.

»Vi har tidligere givet koncerter i Tyskland, men dengang var det i håb om at få en pladekontrakt. Nu er vi ude med en plade i landet og turnerer for, at folk skal købe vores plade. det har været meget anderledes end at spille i Danmark. I?Tyskland kender publikum primært kun vores tredje album, School of Euphoria. Den er meget mere poppet end de to første, som ikke er udsendt på det tyske marked. Det gør omvendt, at det tyske publikum har mødt os uden nogle faste forventninger, og det har været fedt.

I?Danmark er det meget P3, der sætter dagsordenen for pop- og rockmusikken. Det, der spilles på P3, er dét, der gælder i det lille land. Lige nu er det for eksempel dancehall. Men i Tyskland er det tydeligt, at spredningen er meget større. Publikum får deres inspiration mange forskellige steder fra. Omvendt var det jo også vores held, at vi lige passede ind i tidsånden, da vi slog igennem. Vi havde aldrig regnet med, at det skulle gå så hurtigt og så forholdsvis nemt, men det var jo, fordi vi tilfældigvis spillede noget musik, som folk ville høre dengang for seks-syv år siden«, siger Kasper Nørlund og Bjarke Niemann.

Spleen Uniteds første album, Godspeed Into the Mainstream udkom i 2005, og opfølgeren, Neanderthal, i 2008. Disse to album er kun udkommet på et dansk pladeselskab, Copenhagen Records.

School of Euphoria udkom på det tyske marked i november. Tidligere har de dog udsendt en opsamlings-cd syd for grænsen.

Et sted adskilte sig klart fra de andre steder i Tyskland. »Det var Berlin. Vi havde i forvejen fået at vide, at publikum her ville være lidt mere hårdkogt end i de andre tyske storbyer. Det er måske bare en større udgave af den følelse, man i Danmark har, når man skal spille i København eller Aarhus. Der skal arbejdes lidt mere for føden i de byer, hvor publikum er forkælet. I Köln eller Bayreuth, jamen da stod folk lidt nede bagved til at begynde med, men blev hurtigt tøet op«, siger Kasper Nørlund og Bjarke Niemann, der begge spiller synthesizer.

Hver krog blev opsøgt
De to er valgt som gruppens »pressetalsmænd«. Imens kan synthesizer-manden Janus Nevel og trommeslageren Rune Wehner hellige sig andre interne band-opgaver. Alle bandmedlemmer har rødder i det østjyske Jelling og boede derefter i en årrække i Aarhus. I 2007 flyttede bandet til København. Og her gik der fire år, før School of Euphoria endelig var færdig i 2012. Den lange pladepause har været en proces, hvor hver krog skulle opsøges, og de enkelte numre er blevet afprøvet hundredevis af gange.

»Det har været en lang tur med med flere stop. Første del strakte sig over et langt tidsrum, hvor vi var meget eksperimenterende og undersøgende. Vi arbejdede hele tiden på, hvilken vej Spleen United nu skulle bevæge sig. Det gik der vel halvandet år med. Så hørte vi en masse forskellig musik og prøvede selv en masse ting af. Vi var måske ikke de mest produktive, men vi lærte en masse i den periode. Da vi begyndte at optage pladen i januar for to år siden, havde vi en klar vision om, hvordan pladen skulle være. Men visionerne blev modelleret om undervejs. Selv under indspilningen vendte vi det hele på hovedet og eksperimenterede, fordi vi var meget opsatte på, at albummet ikke skulle være så baseret på sangskrivning som tidligere«, siger frontmand og vokal Bjarke Niemann.

Den gennemsnitlige karakter i den danske musikpresse har været fem ud af seks stjerner. Også Spleen Uniteds live-performance har fået fine anmeldelser. Musikmagasinet Gaffa kvitterede i 2012 med prisen Årets elektroniske udgivelse.

Et af højdepunkterne sidste år var Roskilde Festival, hvor Spleen United gav en - hold nu godt fast - 24 timer lang koncert på campingområdet. Under den natlige del af koncerten, spillede bandet lydløst og sendte i stedet for musikken direkte ud i publikums høretelefoner.

Intelligent pop
Techno-inspirationen fra udlandet er indirekte smittet af på School of Euphoria, og det er måske det, der har virket som et frisk pust på musikkritikerne i Danmark.

- På vores turneer uden for Danmark har vi typisk haft et mindre set­up, og vi spillede hårdere og hurtigere numre. Alligevel stoppede den puritanske technotanke dog, da vi begyndte at indspille. Vi prioriterede det stilistiske meget højt. Vi er gået efter at tilføre musikken nogle følelser, så musikken ikke blot tiltaler folk, der har taget ecstasy. Vi er jo heller ikke selv sådan nogle typer, der går og vælter os i ecstasy i weekenderne i København K, siger de. »Grunden til, at vi har lavet en plade, der er mere poppet end tidligere, hvor der var guitar og bas med, er, at vi grundlæggende godt kan lide pop. I stedet for at vende popmusikken ryggen vil vi gerne bevise, at pop ikke behøver at være uintelligent.?Sangstrukturerne er stadig de rigtig klassiske, ligesom da vi spillede mere rock-orienteret på vore to første albummer - nu bare med et noget højere tempo«, siger Kasper Nørlund og Bjarke Niemann.

Efter interviewet satte Spleen United kurs mod Hamborg som det sidste spillested i Tyskland og det i en klub med det tillokkende navn »Übel und Gefährlich«. For Spleen United har Tyskland i denne ombæring været »Viel Erfolg und viel Spaß«.

pil op
Forrige essay
Ikke flere essays
Næste essay
Ikke flere essays