Den danske digter Simon Grotrian døde i 2019 som 57-årig af en aneurisme. For de af vore læsere, der ikke er bekendt med navnet, så var han manden bag mere end 60 udgivelser, primært digte og salmer men også bønner. Han er ud over de mange egne udgivelser også repræsenteret i Højskolesangbogen hvor han på én gang placerer sig midt i en stolt salmetradition og samtidig tilføjer et friskt pust til denne ret særlige genre.

Selv om det er et stykke tid siden Grotrian sidst satte pen til papir, er der her i sommeren 2023 udkommet to nye bøger. Ifølge pressematerialet er det Grotrians bror og mor, der havde fundet disse to hidtil uudgivne manuskripter, så vi andre kan få glæde af dem.

Kapellet har valgt at lave en fælles anmeldelse af de to udgivelser, selv om de i sagens natur er meget forskellige. Lad os starte med Vejen og sandheden og livet der, som titlen antyder, er en samling ganske ´klassiske´ kristne salmer, der ligesom dem du finder i din salmebog, kredser om både kirkens højtider og dogmer. De er ikke inddelt i emner, men tematikkerne kredser om død, genopstandelse, det jordiske liv, håb og selvsagt troen.

Salmerne er både af forskellig længde og byder på flere rimskemaer, men fælles for dem er at de på fin, kort og poetisk vis får formidlet deres budskaber til læseren. Selv om de fleste af teksterne er ganske tidsløse, så fornemmer man også et moderne strejf i enkelte af teksterne, som eksempelvis følgende;

”Før vi rejser templet, der vil gi dig fred / sætter vi violer på gardinet / i et stort teater falder tæppet ned / der er blevet grædt og blevet grinet / da bliver natten lys der brænder / lidenskab til massen / pyromanens sofa ender / midt på rådhuspladsen”. (s. 12)

Som kan fornemmes, så er det heller ikke alle af Grotrians salmer der er umiddelbart tilgængelige. Han opererer med et billedsprog, der som før nævnt er forankret i tradition men også som eksemplet herover måske viser, i lige så høj grad peger mod nyere dansk lyrik og som derfor kan tolkes i ganske mange forskellige retninger. Til gengæld skal det siges, at størstedelen af salmerne i samlingen, er noget mindre kryptiske i deres billedsprog end eksemplet ovenfor.

Den anden bog, Eventyrdigte er en samling fabulerende, korte tekster, der på sin egen vis lægger sig som en slags palimpsester over kendte eventyrtemaer. Det er ikke genskrivninger, men snarere Grotrians fortolkninger og leg med disse velkendte troper. I teksterne finder man både prinsesser, prinser, hekse og uhyrer, men der har også, lige som i salmerne, sneget sig en masse mere moderne elementer ind i disse fortællinger.

Begrebet ”fortællinger” er måske også en tilsnigelse , for selv om de fleste af teksterne i denne bog helt bestemt besidder en slags start, midte og slutning, så er de meget forskellige fra de eventyr du finder i mere traditionelle samlinger af folke- og kunsteventyr. Der er enkelte der har en morale, mens andre blot synes at ende helt uforløst. Samtidig er også i disse tekster en række elementer der forekommer mangetydige og kryptiske. Grotrian leverer ikke ret megen hjælp til sin læser, men igen bliver det fascinerende i læsningen den fortolkning af teksterne der sker for hver enkelt læser og hver enkelt gennemlæsning.

I Eventyrdigte er også enkelte tekster, der synes at inddrage velkendte elementer fra en mere aktuel dansk virkelighed. Eventyr plejer som regel at være fortællinger der bevæger sig udenfor konkrete tidsperioder eller lokationer, men prøv at se læse dette uddrag og se om ikke du kan spotte noget der peger mod samtiden;

”Heksen læste korrektur på tronfølgertalen. Hun gnaskede i kommaerne som fiskekroge, der stak op af hvert ark. Mimrende gled hendes læber over hele kongerigets fremtid som en bulldozer. Hun var royalist og havde selv rørt det pulver, hvoraf kronen steg op med nogen under sig. Slutningen med hilsener til søens folk var dog ikke efter hendes smag, hun ønskede kant på tilværelsen i sin urokkelige gyngestol.” (s. 14)

Som du måske kan fornemme, er disse eventyrdigte en leg med både form og indhold, men uanset om man blot efterlades undrende over indholdet, eller måske forstår Grotrians projekt, så er det unægtelig fascinerende læsning.

Hvad enten du er bekendt med Grotrians omfangsrige produktion, eller aldrig er stødt på navnet før, så kan det virkelig anbefales at kaste sig ud i forfatterskabet. Det er fascinerende, spændende, kulørt, vildt, avantgardistisk og meget, meget mere. Det er muligvis ikke poesi og salmer der vil har en bred, folkelig appeal, men vil du udfordres og nyder du tekster, der både er smukke, kryptiske og fulde af saftige metaforer så kan du sagtens starte hér.