Børnebogsmarkedet er et vældigt konservativt marked. Læserne af børnebøger – altså forældrene – har selv (fået) læst bøger som barn, og knytter derfor stærke følelser til bestemte udgivelser. Klassikere genoptrykkes gang på gang, så nye forældre selv kan læse de samme bøger for deres nye små mennesker. Det er derfor et sensitivt marked at forsøge at bryde ind i.

Det gælder også, når det er noget så folkekært og tungt associativt som en ABC, der fortolkes, bearbejdes eller genskrives. Men det er intet mindre end, hvad forfatter og kommentator Knud Romer og kunstneren John Kørner har sat sig for med deres værk med den simple titel ABC. Bogen er netop udkommet til børn og læseglade voksne.

En ABC er lidt som en streng sonet til børn. Der er nogle bestemte regler, der skal overholdes, og, ja, bogstaverne kommer nu engang i den rækkefølge, som de gør. Knud Romer trækker i udgangspunktet derfor måske det sikre kort, der hedder søde og spændende dyr. Børn har det med dyr, som voksne har det med flæskesteg: det virker sgu altid nogenlunde.

John Kørners illustrationer er i princippet kun én. Et originalt 300 x 350 billede, akryl på lærred, også med titlen ABC, malet i 2013 til denne udgivelse. Billedet er en kollage af dyrebilleder, som i farvetoningen og i formen ligner akvarel. Billederne er ikke grafiske og figurative gengivelser af dyrene, men snarere prægede relieffer, der kan få børnene til at gætte.

Knud Romers tekst er små, finurlige firelinjers dyrefabler, der hver tager udgangspunkt i et udsnit af Kørners lærred. Små rim, stedvist næsten på versefødder, men knap så sangbare – eller slet ikke – som Halfdan Rasmussens ABC. Indholdet i de enkelte vers udspringer af dyret selv, men der er i langt de fleste et lille og tankevækkende tvist.

En personlig favorit er følgende: ”Dinosaurussen var så gammel / at den kun havde knogler tilbage / og kom på museum som skrammel / da den nåede til vore dage”. Det er en kombination af en vits og en lille lærerig detalje, der lægger op til at snakke om dinosaurerne på museerne. Samtidig fungerer fablerne også som små børnevenlige digte. Ja, poesi i børnehøjde.

I huset har vi en snart-3-årig pige med langt og krøllet hår. Derfor er det følgende vers fornylig blevet en god anledning til at få redt en uglet hårpragt: ”Uglerne bor i håret / og ugler det hele året / Husk at lade håret gro / så uglerne har et sted at bo”. Igen en lille sjov detalje, der denne gang udspringer af et dobbeltbetydende ord.

Andre digte/fabler er mere eksistentielle i sin tanke: ”Bjørnen er en dovenkrop / og sover hele tiden / Den drømmer om at vågne op / engang i evigheden”. Eller: ”Odderen tog til Odder / sikke dog en stodder / – tænk at tage helt derhen / og ende hos sig selv igen!”. Flere er lidt nogle vrøvlevers, men som her tvistes tanken til også at ville bare lidt mere.

Flere er småfilosofiske, andre små legende ordspil, mens andre endnu er spil med essentialismen. ABC’erne er populære, men Romers vers og Kørners illustrationer giver fin og supplerende kamp til de eksisterende. Jan Mogensens Pixi-alfabet er sjovt, fordi det kan hænge på væggen, mens fortællinger tvinger lidt for meget ud af det enkelte bogstav. Halfdan Rasmussens ABC kender de fleste, men her er langt de fleste mere vrøvlede end hos Romer.

Knud Romers vers er gode, fordi de lever af poesien og interessen i at udfordre – både barn og voksen. På den anden side tager den også udspringspunkt i netop det velkendte, dyrene, for at bruge dette til de små tvist og morsomheder. De, der står og mangler en lækker gave til børnefødselsdagene har nu endnu en flot og spændende ABC at tage med. Flot, elegant og udfordrende.