I litteratur- og kunsthistorien ser man ofte, at tidligere strømninger og stilarter tages op og genbruges. I de sidste årtiers danske digtning er specielt mellemkrigstidens avantgarde blevet reaktualiseret. Blandt avantgardens bevægelser står ikke mindst surrealismen centralt, og blandt danske digtere er der især én, der har skabt en moderne surrealistiske æstetik, nemlig Carsten René Nielsen, hvis surrealistiske prosadigte er bizarre, tankevækkende og underholdende.

Carsten René Nielsens surrealistiske poetik blev første gang demonstreret i digtsamlingen Mekaniker elsker maskinsyerske fra 1989. Der var tale om en række koncentrerede digte fyldt med særpræget og sanseappellerende metaforik. En udvikling så man endvidere i forfatterskabet i 1998, hvor Nielsen udgav en samling prosadigte med titlen Cirkler. Prosadigtene lagde ikke som de tidlige tekster vægten på det enkelte billede, men i højere grad på opbyggelsen af poetiske rum og handlingsforløb.

Helt i pagt med Cirkler er Nielsens nyeste samling Husundersøgelser. Det er som regel en detalje fra dagligdagen, der sætter digtet i gang. Det kan være et snørebånd, der er gået op, et hul i en ost eller en fuld mand, der kommer ud fra et værtshus. Eller det kan som i titeldigtet være den kendte replik fra ordensmagten: ”Og hvad foregår der så her?”

Det gamle surrealistiske credo om ”det uventede møde mellem en symaskine og en paraply på et operationsbord” gælder i høj grad for Nielsens poesi. I hans tekster mødes elementer, der normalt ikke er i kontakt med hinanden. Og resultatet er bizarre, tankevækkende og ofte særdeles morsomme optrin. Et ”uventet møde” kan f.eks. hos Nielsen foregå mellem en container og nogle sagførere. Jeg lader denne godbid stå som en anbefaling af Husundersøgelser:

”I indkørslen ved den gamle cykelfabrik står der en container. Den er fuld af sagførere. De står helt stille derinde i mørket og kigger alvorligt og interesserede på de selvlysende tal på deres armbåndsure. Når man går forbi, er det altid med håbet om, at man vil se containerens døre åbne sig og de mange sagførere strømme ud, målbevidste og med lange, kraftfulde skridt. Men endnu er intet sket.”