Er det en digtsamling? Er det et puslespil? Er det musik? Det er faktisk alle tre ting på én gang. Kun for idioter 4-6½ udkom i januar måned 2024 – og er en fortsættelse af den første Kun for idioter 1-3 som Ekbátana udgav i sommeren 2022. Lige som den første udgivelse, består den ikke af en bog i gængs forstand, men af forskellige objekter, samlet i en lille semitransparent kuvert, der minder lidt om de apotekerne benyttede til at udlevere medicin i, da far var ung.

Kun for idioter 1-3 bestod af tre små bøger Snart rammer vi byen, Smilet og Ræven, samt et klistermærke og lille plastickuvert, hvori du kunne finde en rød tråd. Hver af disse bøger bød ud over et digt og et flot, stramt grafisk udtryk sabt af Onkel Hawaii, på en QR-kode, som du nemt kunne scanne med din telefon. Gjorde du dette, fik du så mulighed for at høre det nærværende digt blive omsat til sang og musik. Lyrik og musik synes jo at følges ad og gør det altså meget direkte hér.

Kun for idioter 4-6 1/2 ankommer i samme slags pose, og har et meget lignende koncept. Denne gang er digtene og QR-koderne til gengæld ikke trykt i små lommebøger, men på et sammenfoldet ark, hvilket også gør at den medfølgende grafik, der i denne anden udgivelse er lavet af Mette Norrie, får mere plads rent fysisk. I modsætning til Onkel Hawaiis grafik er Norries tegninger skælvende, poetiske collager, der både er abstrakte, men som også rummer flere genkendelige elementer fra teksterne.

I Kun for idioter 4-6 1/2 er der også tre overordnede digte/numre med, men i denne gang følger der også et puslespil med. Du kan vælge at samle de enkelte 21 stykker papir med billedsiden opad, så de tilsammen danner endnu en tegning af Norrie, der indeholder flere af elementerne der er blevet brugt til at illustrere de tre forrige digte. På bagsiden af dette motiv finder du på de regtangulære papirstykker 20 kortere tekster, plus endnu en QR-kode, som så giver dig adgang til sang 6½ - Gratis luft i åbningstiden.

Skaberen af Kun for idioter er LEF – en forkortelse af navnet Lars Emil Foder, der både synger på numrene og er ophavsmand til digtene, sammen har han dog ofte Peter Albrechtsen på guitar og Anders Stig Møller på altmuligt andet. Det er en meget unik og kreativ måde at formidle sin kunst på, der som nævnt placerer sig et sted mellem egentlig musikudgivelse og mere traditionel digtsamling.

Det er meget muligt, at du ikke får lige så mange digte for pengene, som hvis du investerede i en anden, traditionel samling af digte. Til gengæld får du et ret unikt, nummereret kunstværk, der til trods for sin noget afskrækkende titel, klart er værd at bruge din tid på, uanset om du er idiot eller ej. Det samlede indtryk er, ganske som teksterne, både morsomt, og indbyder til såvel leg som til fordybelse.

Selve titlen er et godt eksempel på dette, for skal man virkelig være en idiot, for frivilligt at købe dette lille kunstværk? Er det kun idioter, der efterfølgende giver sig til at læse teksterne eller lytte til de fine numre? Er man idiot fordi man er glad for særprægede nicheprodukter? Eller skal man lede efter forklaringen på titlen et helt andet sted?

Selv om hver af de enkelte digte er numreret, så er både digtene og de tilhørende musiknumre, ganske forskellige i deres udtryk og hænger ikke ovenordnet sammen, ud over at de stammer fra samme afsender. Giver du dig tid til at læse beskrivelsen på posen, så står der; ”Kun for idioter er et musikalbum med 12 sange, som sangskriver og forfatter Lars Emil Foder (LEF), udgiver som en serie af poser med sange, digte, grafik, indlagte genstande, hemmeligheder”. Nu er Kapellets anmelder godt nok kun nået lidt over halvvejs i dette kunstværk, men er undervejs helt sikkert blevet betaget af det arbejde og den hittepåsomhed, der er blevet lagt i projektet. Både i forhold til det taktile, visuelle, musiske og ikke mindst lyriske udtryk, der her spiller sammen på en ganske spændende måde.

Der er tale om en slags samlet kunstværk, som bliver leveret til læseren/lytteren i mindre bidder. Selv om der er en tone der rent sprogligt går igen fra del et til to, så er posernes indhold både ret ens og ret forskelligt. Dette handler ikke alene om forskellen mellem bøger med individuelle digte i og så de større foldeark, men også Onkel Hawaiis og Mette Norries visuelle stil.

Derfor bliver det også spændende at både læse, lytte, folde og pakke næste omgang af Kun for idioter ud, når den engang er klar – og for dig, der lige som Kapellets redaktør, er bibliofil og som er nysgerrig på alle de mange måder, som det er muligt at gentænke tekst, billeder og formater på, så bør der ikke herske tvivl om, at LEF er et virkeligt spændende bekendtskab. En forfatter/musiker der inviterer sin lytter til mere, end blot at lytte henkastet til den håndfuld sange han har lavet.