En af de stolte britiske traditioner er at lave bundsolide gangsterfilm, det er for længst bevist med film som Get Carter (nej - ikke den med Stallone), Snatch, Layer Cake eller en perlerække af andre glimrende bud. De der tvivler på at Irland kan følge trit med deres britiske kollegaer bør se filmen Perrier’s Bounty, for ud over at den både er voldsomt underholdende, har en sprudlende dialog så introducerer den også en kærlighedshistorie, bemærkelsesværdigt nok uden at miste sin cool.

Perrier’s Bounty (der benytter sig af Gabriel Byrnes alvidende fortællerstemme til indimellem at informere seeren om hvad der sker og vil ske i filmen) starter med at filmens protagonist Michael vågner en morgen med gigantiske tømmermænd. To ganske ubehageligt udseende skikkelser sidder og betragter ham mens de spiser Michaels pistacienødder. De minder ham på mest ubehøvlede vis ham om at han skylder en lokal gangster – Perrier – tusind pund.

Muligvis er 1000 £ et greb i lommen for nogle, men nærmest umuligt for Michael at skaffe indenfor fire timer. Heldigvis tilbyder et par småforbrydere Michael overskuddet fra det de mener, er et helt sikkert kup hvis han deltager. Så med udsigt til enten at begå kriminalitet eller at få brækket to knogler i kroppen – fingre og tæer gælder ikke, som der siges - så tager Michael mod tilbuddet.

Som om denne pressede deadline ikke er nok, så dukker Michaels far også pludselig op. Selv om de to har et mildest talt anstrengt forhold til hverandre, så insisterer faderen på at være sammen med Michael. Farmand påstår nemlig at have haft besøg af selveste Døden, som kunne fortælle at næste gang faderen falder i søvn vil det blive sidste gang. Derfor er faderen på sæt og vis i samme situation som Jason Stathams karakter er det i Crank-filmene – han skal for alt i verden holde sig vågen hele tiden, for ellers er sikker på han vil dø. Michael irriteres også konstant af et par parkeringsvagter der vil beslaglægge hans bil.

Situationen tilspidses til det yderste, da Michael ikke formår at overholde tidsfristen, for han opsøges af Perriers håndlangere og lige som de skal til at knække knogler redder Michaels nabo ham ganske uventet ved at skyde løs. Situationen vender altså pludselig fra ubehagelig til nærmest uudholdelig, for ikke alene er Perriers mænd nu desperate for at få fat i Michael, nabopigen og farmand er ligeledes med på slæb og det er bare et spørgsmål om tid før det hele ender i kaos.

Perrier's Bounty er en gangsterfilm, der på trods af dens ganske letbenede tilgang til materialet, brillerer ved dens gode karakterskuespil, især fra hovedrolleindehaveren Cillian Murphy, som de fleste nok kender fra bl.a. Christopher Nolans film, men også Jim Broadbent leverer varen som den komiske, men samtidig dødsangstplagede far. Selv om det, som kort nævnt før, er usædvanligt at en hårdkogt gangsterhistorie også byder på lidt romance, så er den både troværdig og sød hér – og det gør at filmen ikke udelukkende er en drengerøvsfilm, men sikkert også vil appellere til hunkønsvæsener der ikke lader sig umiddelbart afskrække af kamphunde og skydere.

Selv om det er den velskrevne, skarpe (ofte ganske vulgære) dialog og det glimrende skuespil, der langt hen af vejen driver filmen frem så er den samtidig også rent teknisk ganske lækker. Lyssætningen, farvetoningen, kameraføringen, musikken og hele iscenesættelsen er i top og der leges ofte med dybdeperspektivet i billederne, så de kommer til at fremstå virkelig lækre at se på. Perrier’s Bounty er altså en fryd for både øjne og ører og det er bestemt en af de film det er værd at anskaffe sig på BluRay, såfremt man har en afspiller, for selv om det måske ikke er en født genereklassiker, så er det en film der er så flot at se på at den klart fortjener high-def. Til gengæld er det ganske trist, at der ikke er til at finde noget ekstramateriale overhovedet.