Slaglinjen for Lone N.D. Friedbergs debutspillefilm Eksperimentet er ”Danmark gemmer på en hemmelighed”. Og det har Danmark gjort i mange år. Mens andre koloninationer har haft deres opgør med fortidens imperialistiske levn, har Danmark stort set ladet dette ligge. Den kollektive bevidsthed i Danmark ser i vid udstrækning således stadig ureflekteret ned på grønlandsk kultur. Grønland er stadig en affilieret del af det danske rige, hvormed Danmark faktisk stadig fungerer som en slags overmagt. Det er skræmmende, hvor godt denne danske imperialisme – der stadig ligger dybt gemt i dansk selvtilstrækkelighed – er gemt. Det forsøger Eksperimentet, der bryder isen for en dansk postkolonial tankegang, at lave om på. Filmen har netop ramt gaderne på dvd.

Filmen handler om sygeplejersken Gert, som i 1951 sættes til at lede et særligt børnehjem på Grønland, hvor 16 børn, der har været på dannelsesophold i Danmark, skal indlogeres. Tankegangen har været, at disse børn skulle rives op fra deres kulturelle sammenhæng og familie på Grønland, sendes til Danmark for at blive civiliseret, og derefter sendes retur for at kunne være rollemodeller for den grønlandske kultur, der i kølvandet på Anden Verdenskrig led under kummerlige forhold. Gert får børnene til sig, men det viser sig at være sværere end som så. Børnene har det særdeles svært i skolen, mens flere også åbenlyst higer og søger tilbage til deres kulturelle sammenhæng – hvilket ikke behager den lokale danske landshøvding, der vil se resultater.

Eksperimentet skildrer denne situation på forskellige måder. Den formår at vise problemerne i børnehøjde, mens den på den anden side også fremhæver de hovedkuldse og overilede beslutninger, der blev truffet af lederne for at vise omverdenen, at Danmark kunne forvalte sin koloni. Midt imellem står Gert, der er en idealistisk sygeplejerske, der tror på og vil det bedste for sine børnehjemsbørn – selvom hendes metoder ikke altid virker velgennemtænkte. Filmens projekt og holdning er klar fra starten, og den handler derfor mest om, hvordan det langsomt går op for Gert, hvor frygtelig en beslutning, det var at sende børnene på dannelsesrejse. De er fanget midt mellem kulturer uden rødder hverken det ene eller det andet sted.

Dermed er filmen fra starten en social- og samfundskritisk historie, der forsøger at levere en underdrejende kritik af den danske forvaltning af grønlandsproblematikken. Samtiden anså dansk kultur gennem en højere grad af civilisation, og derfor var Grønland – som var dansk koloni fra 1721 til 1953 – en dansk mands byrde, der kunne løses ved at vise den danske vej. Dansk filmhistorie har et interessant fortilfælde i Erik Ballings Qivitoq – Fjeldvandreren (1956), der i sin grundlæggende problematik minder meget om Eksperimentet: Her er det også den danske kultur, der skal vise den grønlandske befolkning ud af den armod, de er havnet i. Forskellen er bare, at Ballings samtidsfilm faktisk mener det, den viser, hvorimod Eksperimentet er en sønderlemmende kritik af den danske tankegang.

Filmen er realistisk i sin stil og grundtone, og formidlende i sin optik. Det betyder, at der ikke er tvivl om holdningen, hvilket måske er lidt svært at have med at gøre. Den udvælger nogle scener, der alle som én viser alle de svage sider ved det danske koloniherredømme, mens den samtidig skildrer en række små idylliske lokalkulturelle scener, hvor grønlandsk kultur fremhæves som noget mere gyldigt og oprindeligt. Derfor er den noget ensidig i sin måde at fremhæve problemerne på, selvom der selvfølgelig ingen tvivl bør herske om den kulturimperiale resonansbund i dansk grønlandspolitik i samtiden. Heldigvis fungerer Ellen Hillingsø i rollen som Gert som en fin mægler i utvetydigheden.

Eksperimentet er også et yderst interessant kulturelt udtryk, idet den genrejser nogle perspektiver, der gør op med den gængse identitetsholdning, som stadig forsøger at kæmpe sig ud af postmodernismens relative åg. Filmen skildrer relativt nuanceret, hvordan en kultur har nogle essenser, der giver sig udslag i nogle problemer, når disse trues eller fratages rettighedsgrundlag. Selvom det på besynderlig vis var ment godt, så har dansk koloniherredømme over Grønland i det mindste været en central medårsag til, at landet har og har haft problemer på linje med andre kolonimagter. Filmen er dermed et interessant udtryk for en kollektiv udvikling inden for kulturbegrebet i retningen af en højere grad af essenstænkning.

Eksperimentet er sentimental og let gennemskuelig i sin fortælling. Børnene er kære, mens lederne er sortklædte og onde. Men filmen er i den grad vigtig, fordi den tager hul på et problem, der nærmest er glemt og uberørt i den danske populærkultur. Kolonialisme har fået noget opmærksomhed den seneste tid, men det er først for alvor med Eksperimentet, at kritikken er ymtet så skarpt og indlysende. Med sin historie plantet dybt i en autentisk beretning, fortæller den om en fortid, der ikke kun er et sort kapitel i grønlandsk historie – det er også en skamplet på den danske.