Der en næsten brug for en genrebetegnelse, der kan dække de film, hvis lange titel kunne være ”folk-kører-væk-fra-hovedvejen-og-møder-psykopater/mutanter-som-vil-slå-dem-ihjel-af-en-eller-anden-grund”-film, men vi kunne også vælge at forkorte det til ”anti-GPS”-film. Formlen er simpel, og det er tydeligvis noget, som seerne ikke lige foreløbigt bliver trætte af. I denne forbindelse vil jeg også postulere, at filmene til stadighed bliver nødt til at være lokaliseret længere og længere ude på landet, så man er fri af den mobildækning, der ellers kunne hjælpe de nødstedte protagonister, som kæmper for deres liv.

Men ingen genre uden subgenrer. Der er også indenfor ”anti-GPS’erne” forskellige måder at fortælle denne historie på. Hvor film som Wrong Turn, The Hills Have Eyes (både de gamle og nye versioner), og House of a 1000 Corpses primært var interesserede i at levere blod, indvolde og perverterede seksuelle udskejelser, så er det seneste skud på stammen, Vacancy, i højere grad en film, der benytter sig af en knugende, klaustrofobisk spænding. I den sammenhæng lægger Vacancy sig mere op af den originale Texas Chainsaw Massacre – dog uden de førnævnte grand guignol groteskerier.

Det unge dysfunktionelle ægtepar, der lige har mistet et barn ved en ulykke, er naturligvis kommet væk fra hovedvejen og befinder sig omkring 200 miles fra Lars Tyndskids farm. De ankommer til en tankstation med tilhørende motel, og dér får de får tankpasseren til at vise dem til nærmeste større by. Deres bil bryder imidlertid sammen et par kilometer senere og de beslutter sig at indlogere sig på et værelse for natten.

Opholdet forstyrres dog hele tiden af mærkværdige bankelyde, dels fra den dør, der går ind til naboværelset, og dels fra hoveddøren, men værre er det, da manden finder flere videobånd på værelset, der alle viser folk, som myrdes på de mest groteske måder af tre kedeldragtklædte fyre (i den forbindelse bør det nævnes, at alle disse ”snuff-film” ligger i fuld længde som ekstramateriale på DVD’en). Der går ikke længe før manden indser den åbenlyse sammenhæng mellem det værelse, der vises på de grynede videobilleder, og det værelse de selv befinder sig i. Han diskuterer det hidsigt med sin kone, mens han leder efter kameraer, da lyset pludseligt går ud.

Hele filmens tyngde ligger i jagtene og kampene mellem den psykotiske motelbande og det unge ægtepar. En lidt fortærsket morale, som udledes mod filmens dramatiske finale, er, at man i ekstreme situationer pludselig kan genfinde kærligheden. En anden morale er, at selv den mest handlesvage mand, presset til det yderste, pludselig er i stand til at forsvare både sig selv og sin kønne kone. Vi har set det før, og det trækker da også den samlede vurdering kraftigt i nedadgående retning.

Vacancy er på ingen måde en klassiker, end ikke indenfor ”anti-GPS”-genren, for det er ikke en film, der lagres i hukommelsen i lang tid efter den er slut. Hvad den derimod effektivt er i stand til, er at bygge spændingen op på en helt afsindig måde. Tilskueren holdes hele tiden fast i et jerngreb foran skærmen. Der er lånt både suspense, udstoppede dyr og en slesk motelejer fra Hitchcocks og desuden snuff-temaet fra et utal af kilder, men det gør på ingen måde Vacancy svagere. Vacancy formår ved hjælp af simple men supereffektive hjælpemidler, at fortælle sin dynamiske survival-thriller historie med både indlevelse og stor sans for drama. Måske vigtigst af alt, så er vore to hovedrolleindehavere – modsat mange andre film i genren – så tilpas sympatiske og velspillende, at man for en gang skyld ikke hepper på skurkene.